Cashmere i Washington State

Malerisk beliggenhed nær Cascade Mountains

Cashmere er en hyggelig lille landsby med en malerisk beliggenhed ved Wenatchee-floden, der ligger i hjertet af Washington State. Byen er nem at overse, men er du på kør-selv-ferie i området, er den bestemt et stop værd. Den lille by har spændende antikvitetsbutikker, museer, gode spisesteder og i Mission District er der flere steder, du kan komme på vinsmagning. Cashmere er også omgivet af flere vingårde og ikke mindst en imponerende natur, da den ligger for foden af Cascade Mountains og tæt på The Alpine Lakes Wilderness med masser af friluftsaktiviteter.

Inspiration

Oplevelser i Cashmere

På Cashmere Museum and Pioneer Village, er i stil med vores frilandsmuseum i Lyngby. Her kan du slentre rundt mellem 20 originale gamle bygninger, der har været benyttet til alt fra boliger, smedshop, lægekontor, skole og hotel. Bygningerne kommer fra forskellige områder i Washington State. I selve museumsbygningen er der udstillinger om indianernes historie og historiske fotografier, der viser hvordan de indfødte levede.

9/11 Spirit of America Memorial er et smukt mindesmærke om den uhyggelige terrorhandling i New York d. 9/11.

Shop amok i antikviteter

Kan du lide at gå på opdagelse blandt antikke ting og måske gøre en god handel? Så må du ikke snyde dig selv for Apple Annies Antique Gallery og Antic Mall at Cashmere. Her er hundredevis af boder med enestående skatte.

Aktiviteter i- og omkring Cashmere

  • Peshastin Pinnacles – et kendt rappelle- og klatringsområde, der ligger 5 km fra byen.
  • Wenatchee River – floden har flere udfordrende strømfald og et populært sted at sejle i kano- og kajak.
  • Devils Gulch – Washington States førende mountainbike-rute, der tiltrækker lokale og rejsende hvert eneste år.

 

Kort

Vis på kort

Oplev det vestlige USA - Skab din egen historie