Cykelferie i USA

Rundrejser på cykel i USA - med lokale rejseledere

Med cyklen som transportform får I gang i alle sanserne og I kommer helt tæt på oplevelserne. Nyd duften fra en nyslået græsmark, mærk vinden i håret, lyt til fuglekvidder og få sjælen med, mens I cykler i det tempo der passer jer.

Brug benene og tag på nye oplevelser i USA

De guidede cykelture i USA foregår i mindre grupper, og de daglige cykelture er nøje tilpasset de udvalgte oplevelser i lokalområdet. Turens 2 rejseledere er lokalkendt og hjælper med alt fra indstilling af cykler til frokost og forfriskninger undervejs, og så sørger de for jeres bagage bliver transporteret fra sted til sted. Undervejs er der indlagt stop til oplevelser og måltider - og der er mulighed for en picnic i det grønne. Når dagens etape er slut venter et dejligt ophold og en god nats søvn i skønne omgivelser på historiske Inns og hoteller, lækre resorts eller lodges - og der er god tid til hygge og afslapning.

Med dagsruter på mellem 2 og 5 timers cykling kan alle være med. Ofte er der mulighed for at vælge mellem en kort og en længere rute, så er benene gode den ene dag, er det oplagt at hoppe på den længere tur, mens valget dagen efter måske ender på den kortere rute. Der er også mulighed for en dag at køre med i følgebilen, hvis der skulle blive behov for det. På nogle længere strækninger bliver hele gruppen kørt i bil, så I lettere kommer frem til nye spændende områder. Inden afrejse kan I vælge mellem forskellige cykelmodeller og på nogle ture tilbydes også el-cykler. Så nu er det bare ”op på cyklen og kom afsted”.

Kort over cykelture i USA

Vis på kort