Dinosaur Diamond HIghway, Utah

På sporet af fortidens kæmper

På grænsen mellem det nordlige Colorado og Utah findes nogle af verdens bedst bevarende dinosaurusforsteninger. Følger I den såkaldte Dinosaur Diamond Highway, kan I besøge Dinosaur National Monument med helt unikke dinosaurusforsteninger. I kommer også forbi Arches og Canyonlands National Park i Utah.

Inspiration

Tilbage til forhistorisk tid

Området her på grænsen mellem Colorado og Utah minder i sig selv om noget fra forhistorisk tid. Imponerende rødlige klippetårne og -buer springer op af jorden i forunderlige former i Arches Nationalpark, og højplateauer og floder skærer sig igennem det kuperede landskab. Scenen er virkelig sat for en rejse tilbage til fortidens fascinerende kæmper, dinosaurerne. På Dinosaur Diamond Highway kan I opleve nogle af verdens bedst bevarede fossiler og fodspor og lære meget mere om de storslåede planteædende kæmper og de glubske rovdyr, der jagtede dem. Start jeres rejse i byen Dinosaur. 

Nationalparker, museer og udgravninger

For dinosaur-entusiater venter ren lykke forude. I Dinosaur Garden ved Utah Field House of Natural History State Park Museum i Vernal står 18 virkelighedstro dinosaurmodeller og stirrer på jer med hule øjne, og iCleveland-Lloyd Dinosaur Quarry venter flere tusinde dinosaur-knogler. Et mere moderne take på dinosaurerne får I på Dinosaur Journey Museum med robotdinosaurer og interaktive udstillinger, men turens højdepunkt må siges at være National Monument's Dinosaur Quarry med sine imponerende fossiler. Et formidabelt blik ind i dinosaurernes verden. 

Kort

Vis på kort

Oplev Dinosaur Diamond Highway