Blair House Inn Bed & Breakfast

Lille country bed & breakfast

Blair House Inn Bed & Breakfast, Wimberley i Texas
Romantisk, lille country bed & breakfast med eget kunstgalleri og kokkeskole i omgivelser, der leder tankerne hen på en afrikansk lodge.

Læg vejen forbi Blair House Inn på jeres kør-selv-ferie gennem Texas og få et par afslappende dage. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med en kombination af hotel og én eller flere af vores charmerende Distinguished Inns. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Fra 765 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse 

Rejseperiode:
Hele året

Hotelstandard:
Distinguished Inns

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

Fantastisk natursceneri og vidunderlige solnedgange

Blair House Inn ligger utroligt naturskønt på 11 ha land med det mest fantastiske natursceneri og de vidunderligste solnedgange, der kan nydes ud over de store, uberørte vidder mod vest. Stedet er af nyere dato og er udvidet ad flere omgange med bl.a. flere hytter og er et oplagt mål for en romantisk ferie langt væk fra hverdagen. Vægten er lagt på afslapning i skønne, rolige omgivelser med hyggelige fællesarealer som dagligstuen med pejs, biblioteket og ikke mindst den skyggefulde terrasse og verandaen. Og efterhånden som temperaturen stiger i løbet af dagen, lokker den store udendørs pool og whirlpool spa midt i naturen.
 

  • 12 værelser, suiter og hytter med individuel indretning med store panoramavinduer mod de omgivende landskaber.
  • Værelserne varierer i størrelse og indretning, men de er alle charmerende indrettet med hvert deres tema og har alle moderne faciliteter.
  • Hver morgen serveres der en ægte 3-retters Texas Hill Country gourmetmorgenmad, der kan få tænderne til at løbe i vand, længe før vækkeuret ringer.
  • Lørdag aften serveres der en 5-retters gourmetmiddag, og det er dagligt muligt at bestille en picnickurv til en romantisk frokost på værelset, under et skyggefuldt træ eller med udsigt over den nærliggende Blanco River.
Vis på kort

Kør-selv-forslag med Distinguished Inns

Distinguished Inns i USA

Se mere