Sam's Bar i Boston
Oplev den berømte TV-bar
Verdens vel nok mest berømte tv-bar ligger i Boston. I hvert fald selve indgangen – eller rettere ...
På denne tur har I god tid til at opleve historiske Boston og imponerende New York.
I starter jeres rejse i Boston, én af USAs ældste storbyer, der bugner af historie. Historie, der kommer til live på hvert et gadehjørne, når I vandrer ad freedom trail, rundt i de gamle kvarterer og ved fine universiteter. Netop universiteterne er Boston især kendt for og bliver ofte omtalt som en universitetsby.
Herefter tager rejsen jer til New York. En gigantisk by med ikoniske seværdigheder og spændende bydele. Her finder I Empire State Bulding, Central Park, Ground Zero, Frihedsgudinden og Times Square, for bare at nævne nogle få af New York's mange klassikere.
Fra 9.133 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 8 dages kør-selv-ferie med flybillet, hotel og billeje.
Rejseperiode:
Hele året
Startdag:
Daglig
Varighed:
8 dage/7 nætter
Længde:
406 km
Denne kør-selv-ferie kan du selv skræddersy og bestille online her på siden:
Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister, og hjælp til at skræddersy din rejse?
Velkommen til Boston, en af USA's ældste storbyer med masser af historie!
Afhængig af hvilket flyselskab I flyver med, vil I ankomme til Boston i løbet af eftermiddagen eller aftenen. Brug evt. resten af dagen på at suge de første indtryk til jer med en gåtur gennem Bostons gader, og en god middag eller en drink på en af byens mange restauranter.
I har to hele dage til at opleve Boston.
De mange historiske begivenheder i Boston kan I opleve på den 5 kilometer lange rundtur i byen - The Freedom Trail. Følger I en rød stribe, kommer I forbi 16 lokaliteter i Boston, der alle relaterer sig til amerikanernes kamp for uafhængighed.
Gaderne i Boston snor sig ind mellem hinanden, og byggestilen er mange steder meget engelsk. Et af de mest populære kvarterer i Boston er Beacon Hill, der med sine snævre gader og hyggelige butikker leder tankerne hen på England. Også nabobydelen North End er et charmerende bekendtskab.
Boston er også kendt som en af USA’s største universitetsbyer med Harvard University som juvelen - grundlagt helt tilbage i 1636 og USA's ældste. Her har en lang række prominente amerikanere fået deres videregående uddannelse med John F. Kennedy som den mest berømte. Der arrangeres rundvisninger på universitetet.
Midt i den hektiske bymidte har Boston fået et nyt stort grønt anlæg med parker, kunst, pladser, træer, blomster, søer og indbydende gangstier. Det imponerende anlæg er 1,6 km langt med navnet Rose Kennedy Greenway.
I dag afhenter I jeres bil og tager på en dags roadtrip fra Boston til New York.
I kan køre den direkte vej, men vi anbefaler at køre forbi Newport på vejen. Newport er en af USA’s mest historiske byer, og har den største koncentration af kolonibygninger fra før USA’s selvstændighed. Her er der rig mulighed for historiske vandreture gennem den smukke, gamle bykerne eller langs Cliff Walk.
I kan også køre forbi Woodbury Common Premium Outlets, som ligger nord for New York. Indkøbsmekkaet består af 220 forretninger, der sælger alle de kendte mærker med op til 50% rabat i forhold til Midtown-priserne. Woodbury Common er lavet som en lille landsby med lave træhuse omkring hyggelige pladser, og ligger omgivet af bjergtagende natur.
Når I ankommer til New York afleverer I bilen, og er nu klar til at opleve endnu en spændende storby på USA's Østkyst.
I har tre dage til fri disposition i New York, og afhængig af hvilke oplevelser I eventuelt tidligere måtte have haft i New York, lægger I jeres program derefter.
Er I førstegangsbesøgende, er der en række ting, I bare må have med. En tur op i toppen af Empire State Building bør stå højt på jeres prioriteringsliste. Andre oplagte klassikere er en tur gennem Central Park i dagslys, en tur over Times Square ved aftentid og en shoppingtur – eventuelt bare med vinduesshopping på 5th Avenue.
I bør også have mindst et kunstmuseum på agendaen – et oplagt valg er Museum of Modern Art – MOMA blandt newyorkerne – eller alternativt Guggenheim, der også er en arkitektonisk perle.
Man kan ikke sige New York uden også at sige 11. september, og den nye mindepark midt i finanskvarteret på Lower Manhattan med de to store bassiner, der markerer grundfladen af World Trade Centers to tvillingetårne, er bestemt et besøg værd. Husk at bestille tid til besøget hjemmefra.
I kan også sejle ud til Frihedsgudinden på Liberty Island og videre til Ellis Island, øen hvor tusindvis af immigranter fra især Europa første gang satte foden på amerikansk jord.
Det er tid til at forlade USA og sætte næsen mod Danmark.
Alt efter hvilken flyafgang I skal med, har I måske mulighed for at udforske lidt mere af New York, inden I slutter rundrejsen.
Fra 9.133 kr.
Denne kør-selv-ferie kan I selv skræddersy og bestille online nedenfor. Her er der mulighed for at indtaste rejsedatoer samt hvilken lufthavn I ønsker at rejse fra.
Når I kommer videre til næste side, har I mulighed for at ændre på hoteller, fly og billeje, så rejsen kommer til at passe til præcis jeres ønsker.
I kan fx forlænge rejsen med et stop i Cape Cod, eller lave en længere kør-selv-ferie i New England.
Ønsker I inspiration og rådgivning fra vores dygtige rejsespecialister, kan de kontaktes HER.