Det vilde vesten i motorhome

13 dages kør-selv-forslag med motorhome i det vilde vesten

Denne tur kommer omkring Yellowstone og tre andre spektakulære nationalparker, Mount Rushmore og flere andre verdenskendte seværdigheder, berømtheder fra det vilde vesten såsom Buffalo Bill, Wild Bill Hickok, Calamity Jane og diligencen "Deadwood Stage", Old Faithful og andre gejsere, gigantiske vandfald samt indianere, cowboys og hele det farvestrålende persongalleri fra westernbyen Laramies lovløse periode. Og så naturligvis de imponerende Rocky Mountains!

I kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres helt personlige drømmerejse i Det Vilde Vesten. 

Rejseperiode:
Anbefales medio maj - medio september.

Startdag:
Mandag - lørdag

Varighed:
13 dage/12 nætter

Længde:
2.486 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Denver, Colorado - Cheyenne, Wyoming (177 km)
Dag 2: Cheyenne - Wind Cave National Park, South Dakota (435 km)
Dag 3: Wind Cave National Park - Custer State Park - Mount Rushmore, South Dakota (64 km) 
Dag 4: Mount Rushmore - Deadwood - Devils Tower, Wyoming (193 km)
Dag 5-6: Devils Tower - Cody, Wyoming (507 km)
Dag 7-8: Cody - Grant Village i Yellowstone National Park, Wyoming (161 km)
Dag 9: Yellowstone - Colter Bay Village (64 km)
Dag 10: Grand Teton - Lander, Wyoming (225 km)
Dag 11: Lander - Laramie, Wyoming (378 km)
Dag 12: Laramie - Fort Collins, Colorado (121 km)
Dag 13: Fort Collins - Denver, Colorado (161 km)

Denver, Colorado - Cheyenne, Wyoming (177 km)

Efter I har afhentet jeres motorhome sætter I kursen mod byen Cheyenne, som er hovedstaden i delstaten Wyoming og et godt udgangspunkt for at opleve det vilde vesten. Har I mulighed for at planlægge jeres tur, så I er i byen til Frontier Days-festivalen midt på sommeren, vil det være en stor oplevelse, men det kræver, at I booker i ret god tid, da arrangementet tiltrækker besøgende langvejs fra.

Værd at besøge i Cheyenne:
* S
tate Capitol, hvor delstatsregeringen har sæde,
* Det kulturhistoriske museum State Museum.

Forslag til overnatning: A.B. Camping i Cheyenne.
Læs mere og bestil campingplads her: www.campcheyenne.com

Cheyenne - Wind Cave National Park, South Dakota (435 km)

Dagen i dag byder på en af de lidt længere køreture gennem et fladt og ensartet landskab, hvor vindhekse blæser i vinden. Men når I kommer til delstaten South Dakota, vil I sande at det er hele turen værd. På den campingplads, vi anbefaler, er der ikke mulighed for tilslutning af strøm eller vand, og der er ingen baderum eller andre faciliteter, men til gengæld kommer hjorte og bøfler helt tæt på hegnet. I vil kunne høre prærieulvene hyle, men ellers er stilheden fuldkommen og stjernehimlen ubeskrivelig. Der findes andre campingpladser i området, som tilbyder alle nødvendige faciliteter, hvis I foretrækker det.

Værd at besøge undervejs:
* Udgravningsstedet Mammoth Site, hvor der er fundet mammutknogler
* Vandlandet Evans Plunge i Hot Springs.

Forslag til overnatning: Elk Mountain Campground
Læs mere og bestil campingplads her: https://goo.gl/Xsz6dY

Wind Cave National Park - Custer State Park - Mount Rushmore, South Dakota (64 km)

Mount Rushmore er en af USA' mest berømte seværdigheder, som mange kender fra billeder. Men der er ikke så mange, som kender Crazy Horse Memorial – et gigantisk mindesmærke til ære for den berømte indianerhøvding, som er hugget ud af et bjerg.

Værd at besøge undervejs:
* Custer State Park
* Mount Rushmore

Forslag til overnatning: Mt. Rushmore Resort & Lodge (KOA)
Læs mere og bestil campingplads her: www.mountrushmorekoa.com

Mount Rushmore - Deadwood - Devils Tower, Wyoming (193 km)

Tænk jer tilbage til det vilde vesten. Så kan I næsten se for jer, hvordan diligencen "Deadwood Stage" med Wild Bill Hickok og Calamity Jane kommer ræsende op over bakkekammen! Snup en øl på Old Franklin Hotel eller i Kevin Costners bar – han forelskede sig i byen Deadwood, da han lavede filmen "Danser med ulve". Husker I filmen "Nærkontakt af tredje grad"? Optagelserne er lavet ved klippeformation Devils Tower her i området.

Værd at besøge undervejs:
* Spearfish Canyon. Det kræver blot en lille afstikker på vejen fra Deadwood til Wyoming

Forslag til overnatning: Devils Tower (KOA)
Læs mere og bestil campingplads her: www.devilstowerkoa.com

 

Devils Tower - Cody, Wyoming (507 km)

Køreturen i dag foregår hovedsageligt på motorvej, så selvom det er mange kilometer, så bør I nå frem til Buffalo Bill Historical Society i byen Cody kort tid efter frokost. Det kan stærkt anbefales at besøge dette spændende museum! Cody er et godt udgangspunkt for at opleve Yellowstone National Park.

Værd at besøge undervejs:
* Tag en afstikker fra den naturskønne rute ALT14 på vejen til Cody for at se det såkaldte Medicine Wheel – en gigantisk stenformation, der har betydning i den indianske kultur
* I Cody anbefaler vi et besøg på Whitney Gallery of Western Art, som blandt andet har billeder af malerne Remington og Russell.

Forslag til overnatning: Ponderosa Campground
Læs mere og bestil campingplads her: www.codyponderosa.com

Cody - Grant Village i Yellowstone National Park, Wyoming (161 km)

Dagen byder på en virkelig smuk tur gennem Shoshone Canyon til Yellowstone National Parks vestlige indgang. Herfra er der blot 64 km til campingpladsen, som ligger ved Grant Village. Vær forberedt på, at der kan være trafikpropper. Det skyldes, at folk længere fremme standser bilen for at kigge på dyrelivet. Det kan for eksempel være en elg med en kalv, en bjørn eller en flok hjorte. Folk standser blot op, når der noget spændende at se. Lige før Grant Village skal I dreje mod højre for at komme til Old Faithful. Den berømte gejser har fået sit navn, fordi den sender flere tusinde liter kogende vand cirka 45 meter op i luften med meget regelmæssige mellemrum hele dagen.

Værd at besøge undervejs:
* Yellowstones Grand Canyon, som har to vandfald, hvoraf det ene er dobbelt så højt som Niagara Falls

* Den kogende mudderpotte Fountain Paint Pot og alle de øvrige geotermiske kilder og gejsere.

Forslag til overnatning: Grant Village Campground
Læs mere og bestil campingplads her: https://goo.gl/WHRjXL

Yellowstone - Colter Bay Village (64 km)

Efter kun 35 km's kørsel kommer I til Yellowstone National Parks sydlige indgang og kører ind i Grand Teton National Park. I behøver blot at kigge på campingpladsen Colter Bay Villages hjemmeside for at se, hvor betagende smuk Grand Teton Mountains er. Campingpladsen er åben fra juni til september, og det er ikke billigt at bo her, men placeringen er alle pengene værd.

Værd at besøge undervejs:
* F
eriestedet Flagg Ranch Resort, som ligger mellem Yellowstone og Grand Teton National Park.

Forslag til overnatning: Grand Teton National Park Campground
Læs mere og bestil campingplads her: www.gtlc.com/rv/colter-bay-rv-park

Grand Teton - Lander, Wyoming (225 km)

 Nu forlader I Grand Teton-området og kører gennem kedeldalen Great Divide Basin til byen Lander. Ruten går gennem Wind River Indian Reservation, hvor indianerstammerne Shoshone og Arapahoe hører hjemme.

Værd at besøge undervejs:
* Det gamle miltærfort Fort Washakie og gravstederne over den berømte indianerkvinde Sacajawea og Chief Washakie, Shoshone-stammens sidste høvding.

Forslag til overnatning: Sleeping Bear Campground
Læs mere og bestil campingplads her: www.sleepingbearrvpark.com

Lander - Laramie, Wyoming (378 km)

Navnet Laramie er for mange indbegrebet af det vilde vesten. Og det er med god grund. I de første år var Laramie en yderst løssluppen jernbaneby, og derfor gav det god mening at bygge områdets fængsel her. I Wyoming Territorial Prison State Historic Site har I mulighed for at se cellerne, hvor banditter såsom Butch Cassidy afsonede deres straf.

Værd at besøge undervejs:
* Tag en afstikker fra motorvejen gennem den spektakulære Bow National Forest

* Besøg de varme kilder i Saratoga Hobo Hot Springs

Forslag til overnatning: Laramie KOA
Læs mere og bestil campingplads her: www.koa.com/campgrounds/laramie

Laramie - Fort Collins, Colorado (121 km)

Turens sidste overnatningssted ligger i Fort Collins – byen, der engang blev udnævnt som det bedste sted at bo i USA af Money Magazine. Byen ligger i udløberne af Rocky Mountains i delstaten Colorado, og her er der mulighed for at slappe af og fordøje de seneste dages mange oplevelser.

Værd at besøge undervejs:
* Besøg bryggeriet Anheuser-Busch, hvor I kan se de berømte heste, som trækker den gamle ølvogn, og smage på en Budweiser.
* Der er også mulighed for at besøge et af flere mikrobryggerier i området.

Forslag til overnatning: Fort Collins Lakeside (KOA)
Læs mere og bestil campingplads her: www.fclakesidecg.com

Fort Collins - Denver, Colorado (161 km)

Sidste etape af rundturen bringer jer tilbage til Denver, hvor, hvor I skal aflevere jeres motorhome inden I vender næsen mod Danmark. I har naturligvis mulighed for at forlænge rejsen med et par dage i Denver, der har så meget at byde på. 
 

KORT

Vis på kort

GALLERI

PRISER

Ruteforslaget kræver

  • 12 nætters ophold
  • 13 dages motorhomeleje inkl. forsikring
  • 2.500 km

 

 

Om rejsen

Vær opmærksom på, at der kræves en overnatning i USA inden I kan få udleveret jeres motorhome. 

Motorhomes findes i mange størrelser og udgaver. Læs mere om motorhomes i USA.

 

 

ekstra oplevelser

Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med et par dages ophold i storbyen Denver.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

  

Brug vores prisberegner for at få et estimat på motorhomeprisen*:

*Når du har fundet prisen, skal du ringe til vores rejsespecialister.

FÅ ET TILBUD

Intern kommentar

salgsinfo

Ruteforslag fra Cruise America: Cowboy Country

Kunderne skal selv bestille campingpladser.


Tjek evt. om vejene i og til/fra Yellowstone er åbne i ydersæsonen på: https://www.nps.gov/yell/planyourvisit/parkroads.htm