New England med med cykel- og vandreture for de aktive

14 dages kør-selv-forslag til aktiv ferie i vidunderlige New England

Her er lagt op til en drømmerejse med ideel kombination af storbyen Boston, med en god og spændende historie bag sig, og den utroligt smukke karakteristiske natur, man kun finder i New England. Hver dag er der lagt op til enten cykel- eller vandreture, uanset om I befinder jer i storbyen eller naturen. Og glem så ikke at New England er kendt for at servere helt friske og lækre fisk og skaldyr.  

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget, så antallet af nætter passer til jeres personlige drømmerejse gennem New England.

Fra 11.560 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 14 dages kør-selv-ferie med hotel og billeje, 1 dags cykelleje og masser af anbefalinger til vandre- og cykelture undervejs.

Rejseperiode:
April - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
14 dage/13 nætter

Længde:
1.510 km

Ny tekst: Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Turens aktive højdepunkter

  • Følg Freedom Trail-ruten langs Bostons havnefront
  • Besøg et af USA's ældste skibsværfter, Boston Navy Yard
  • Gå på opdagelse i Portlands historiske kvarterer
  • Nyd en cykeltur ad Park Loop Road i Acadia National Park i Bar Harbor
  • Oplev White Mountain National Forest på en vandretur, der udgår fra Pinkham Notch
  • Oplev Lake Georges østlige bred på en vandretur til Shelving Rock Falls
  • Følg en vandrerute mod toppen af Cat Mountain, og se den flotte panoramaudsigt
  • Oplev Casco Bay, og tag evt. en kort færgetur til en af de små hyggelige øer 
  • Smag på det lækre New England-køkken, som er kendt for friskfanget fisk og skaldyr
  • Tag en tur ind i Adirondack Mountains, som byder på vandfald, billedskønne udsigtspunkter og ægte vildmark
  • Besøg Hildene, Lincoln-familiens tidligere residens

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Boston, Massachusetts
Dag 2: Boston
Dag 3: Boston - Portland, Maine (175 km) 
Dag 4: Portland
Dag 5: Portland - Acadia National Park - Bar Harbor, Maine (270 km)
Dag 6: Bar Harbor
Dag 7: Bar Harbor - Jackson/White Mountains, New Hampshire (360 km)
Dag 8: White Mountain National Forest
Dag 9: Jackson - Lake George, New York (360 km)  
Dag 10: Lake George
Dag 11: Lake George - Manchester/Green Mountain, Vermont (85 km)
Dag 12: Green Mountain National Forest
Dag 13: Manchester - Boston (260 km)
Dag 14: Boston - afrejse

Boston, Massachusetts

Velkommen til millionbyen Boston, der har mere end 4,5 millioner indbyggere og er den uofficielle hovedstad i New England. 

Amerikanske storbyer er ikke ligefrem kendt for deres historiske kvarterer, men heldigvis er der undtagelser som Boston, der faktisk er en af USA’s ældste byer - grundlagt helt tilbage i 1630. Det kan man dog ikke lige se ved første øjekast, men når I går rundt i Downtown, dukker historien op.

Boston

I dag skal I opleve Boston, som er både er hovedstad i delstaten Massachusetts og samtidig delstatens ældste og største by. Boston byder på historie fra kolonitiden, kvarterer med hver deres særpræg og det ikoniske baseballstadion Fenway Park.

I kan enten hoppe på en bycykel og opleve byen på to hjul, eller I kan følge den historiske Freedom Trail-rute langs havnefronten til fods. Den 4 km lange rute, som er markeret med en rød stribe, passerer forskellige historiske steder, hvor I kan gøre stop.

Efterfølgende kan I vælge at lægge vejen forbi Kenmore Square, hvor I kan få en rundvisning på Fenway Park og spise på et af områdets mange spisesteder, hvor fansene plejer at snuppe et hurtigt måltid før eller efter kampen.

Boston - Portland, Maine (175 km)

Efter besøget i storbyen Boston ankommer I til Portland, som er kendt for sit Old Port-distrikt med gamle huse og et livligt natteliv. Byen er også en af de største havnebyer i New England målt på volumen.

I dag skal I opleve Portland til fods på en tur gennem byens historiske kvarterer, som blandt andet byder på charmerende victorianske residenser i West End. I kan også vælge at tage turen rundt i byen på cykel og danne jer et overblik over steder, der er værd at besøge senere.

Vi anbefaler at besøge Maine Historical Society, som har en omfattende samling af historiske genstande. Der er også mulighed for at shoppe og tage på kunstgalleri i Old Port-distriktet eller besøge outletbutikkerne i Freeport længere oppe ad kysten. Mange af de lokale restauranter har bæredygtige fisk og skaldyr og lokalt dyrkede råvarer på menuen.  

Portland

I dag går turen til billedskønne Casco Bay på en lejet cykel. Herfra har I mulighed for at tage med en færge over til en af de små hyggelige øer.

På Chebeague Island, som er den største ø i Casco Bay, finder I fredelige veje og masser af havudsigt, og på Cousins Island kan I nyde cykelruter, naturreservater og en frokost ombord på en båd.

Portland - Acadia National Park - Bar Harbor, Maine (270 km)

I fortsætter nu rejsen langs Frenchman Bay i Maine til Bar Harbor, som er porten til den nærliggende Acadia National Park.

Nyd en cykeltur ad (en del af) den 43 km lange Park Loop Road i Acadia National Park, og dyp tæerne i det rolige vand på Sand Beach. Det kan også anbefales at gøre et stop ved Otter Cliff, som er et af Atlanterhavskystens mest spektakulære udsigtspunkter, og Thunder Hole, hvor I kan høre den øredøvende lyd af bølgerne, som slår ind mod klippekysten.

Bar Harbor

Efter turen til Acadia National Park i går er det tid til at opleve byen Bar Harbor og smage på maden fra det lokale køkken. Byen byder på et væld af gode restauranter, og mange af dem har bæredygtige fisk og skaldyr og lokalt dyrkede råvarer på menuen. 

I kan også vælge at deltage i et madlavnings- og smagearrangement på Ambrosia Cooking School, som ligger i kort gåafstand fra Bar Harbor Town Pier, eller tage på en kulinarisk rundtur med Maine Foodie Tours, som giver jer en interaktiv, underholdende og lærerig oplevelse.

Bar Harbor - Jackson/White Mountains, New Hampshire (360 km)

Fra et kulinariske eventyr i Bar Harbor fortsætter I til Jackson i delstaten New Hampshire, hvor I skal besøge White Mountains, som dækker cirka en tredjedel af delstaten samt en del af nabostaten Maine.

Brug dagen på en vandretur ad en af ruterne, der udgår fra Pinkham Notch. Startpunktet ved Pinkham Notch giver adgang til østsiden af bjergkæden Presidential Range og udsigtspunkterne ved Lost Pond og Square Ledge.

White Mountain National Forest

Eventyret i White Mountains fortsætter, og i dag er der mulighed for at komme til tops på Mount Washington. Tag den flotte tur til toppen af det nordøstlige USA's højeste bjerg via Cog Railway. Cog Railway er den første tandhjulsbane i verden, som kører til toppen af et bjerg, og den bringer jer helt ind i hjertet af White Mountains.

Afslut en flot dag i naturskønne White Mountains med en lækker middag på en af de mange gode lokale restauranter. 

Jackson - Lake George, New York (360 km)

I dag ankommer I til Lake George, som ligger i naturreservatet Adirondack Mountains i delstaten New York.

Adirondack Mountains byder på masser af spændende muligheder for de vandrelystne. Området har mere end 2.000 flotte vandreruter med brusende vandfald, høje bjergtinder og ægte vildmark. Der findes vandreruter for både nybegyndere og erfarne vandrere, og nogle af ruterne er også egnede til cykler.  

Lake George

Hvis I ikke har fået opfyldt jeres behov med de spændende vandreruter i Adirondack Mountains, har I mulighed for at prøve kræfter med ruterne omkring Cat Mountain, hvor der er en flot udsigt over næsten hele søen samt bjergene på dens vestlige og østlige bred.

Alternativt kan I kaste jer over vandreruterne Shelving Rock Summit eller Shelving Rock Falls på Lake Georges østlige bred. Efter dagens strabadser er det tid til at slappe af med et godt glas vin på Adirondack Winery eller snuppe en øl på Lake George Brew House i nærheden Queensbury.

Lake George - Manchester/Green Mountain, Vermont (85 km)

I dag krydser I grænsen til delstaten Vermont, hvor I skal udforske området omkring Green Mountain National Forest. Det er et dejligt område med vild natur, vandfald, klipper, små søer og masser af vandre- og cykelruter.

Besøg Lincoln-familiens tidligere residens, Hildene, der i dag er indrettet som museum. Huset, der er bygget i nygeorgiansk stil i 1905, blev opført af Robert Lincoln, som var det eneste barn af USA's 16. præsident Abraham Lincoln, der overlevede til voksenalderen.

Green Mountains National Forest

Nu er det ved at være sidste mulighed for en vandre- eller cykeltur i de vidunderlige omgivelser. Vi kan anbefale Bald Mountain Trail, som fører jer til toppen af bjerget, hvorfra I kan nyde panoramaudsigten, eller Southern Vermont Art Center Loop, som går ad snoede stier gennem smuk løvskov.

Afslut dagen med en god middag på en af Vermonts mange restauranter – her finder I alt fra små familierestauranter til gourmetrestauranter i verdensklasse.

Manchester - Boston (260 km)

Nu er det tid til at køre tilbage mod Boston, hvor I kan tilbringe eftermiddagen med at fordybe jer yderligere i byens historie med et besøg på orlogsmuseet Boston Navy Yard, som oprindeligt hed Charlestown Navy Yard og er et af den amerikanske flådes ældste skibsværfter.

Hvis I ikke allerede har besøgt Faneuil Hall på turens første dage, anbefaler vi at lægge vejen forbi stedet, som er en tidligere mødesal, der i dag huser et populært lokalt marked med butikker og spisesteder.

Endelig er der mulighed for at besøge Boston Tea Party Ships and Museum, der så levende fortæller historien om, hvordan de endte med at udløse Den Amerikanske Revolution.

Boston - hjemrejse

I sørger selv for transport til Boston International Airport, hvorfra jeres fly afgår.

KORT

Vis på kort

GALLERI

PRISER

Fra 11.560 kr.

Prisen inkluderer

  • 13 hotelovernatninger i valgte kategori
  • 14 dages billeje inkl. forsikring
  • 1 dags cykelleje i Acadia National Park
  • Personlig rejsehåndbog på dansk


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

Der kan vælges mellem følgende hotelkategorier: 
Standard og Superior.

I programmet nævnes flere cykelture:
Sammen med rejsedokumenterne vil I modtage en liste over steder, hvor I nemt kan leje cykler.

Personlig rejsehåndbog
På det første hotel vil I få udleveret den personlige rejsehåndbog, der beskriver jeres kør-selv-ferie samt de mange cykel- og vandremuligheder. 

 

ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i Boston i starten eller slutningen af turen. Det er også muligt at lægge en ekstra nat ind på de steder der overnattes undervejs. 


 

FÅ ET TILBUD

Intern kommentar

Salgsinfo:

NYHED for 2019.

Leverandør: ATI

Turnavn: New England Different  

Bemærk, at denne tur ikke kan "pilles" fra hinanden. Ruten skal følges, da den er specielt fremstillet til Bike & Hike, men nætter kan lægges til eller trækkes fra. 

Kode for 2019: xxxxxxxx

Standard fra 1196 USD net
Superior fra 1488 USD net

Børn under 12 år, der deler værelse med 2 voksne i værelse uden ekstra senge: Pris Net 49 USD

Alle priser ligger på videnportalen

 


KURS: 6,45

Udregning:
Standard-tur FRA:
Net 1196 usd/ brutto 1.495 USD = 9.643 kr. pp

Billeje - 14 dage grp A:
Brutto 594 USD = 3.834 = 1.917 kr. pp

I alt FRA 11.560 kr. pp i dbl.vær.

Børn under 12 år, der deler værelse med 2 voksne i værelse uden ekstra senge: Pris Net 49 USD = 395 kr.