New York & Washington D.C.

8 dages kør-selv-forslag til new york og washington d.c.

På denne tur har I god tid til at opleve imponerende New York og fascinerende Washington D.C.

I starter i storbyen over alle storbyer, nemlig New York. En gigantisk by med ikoniske seværdigheder og spændende bydele. Her finder I Empire State Bulding, Central Park, Ground Zero, Frihedsgudinden og Times Square, for bare at nævne nogle få af New York's klassikere.

Herefter tager rejsen jer til Washington D.C., USA's magtcentrum, hvor blandet andet Det Hvide Hus, Kongressen og massevis af museer venter på jer.

Fra 5.258 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 8 dages kør-selv-ferie med flybillet, hotel og billeje.

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
444 km

Denne kør-selv-ferie kan du selv skræddersy og bestille online her på siden:

Bestil online


Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister, og hjælp til at skræddersy din rejse?

Kontakt vores rejsespecialister

Dagsprogram

New York

I har tre dage til fri disposition i New York, og afhængig af hvilke oplevelser I eventuelt tidligere måtte have haft i New York, lægger I jeres program derefter.

Er I førstegangsbesøgende, er der en række ting, I bare må have med. En tur op i toppen af Empire State Building bør stå højt på jeres prioriteringsliste, og andre oplagte klassikere er en tur gennem Central Park i dagslys, en tur over Times Square ved aftentid og en shoppingtur – eventuelt bare med vinduesshopping på 5th Avenue.

I bør også have mindst et kunstmuseum på agendaen – et oplagt valg er Museum of Modern Art – MOMA blandt newyorkerne – eller alternativt Guggenheim, der også er en arkitektonisk perle.

Man kan ikke sige New York uden også at sige 11. september. Besøg den nye mindepark midt i finanskvarteret på Lower Manhattan med de to store bassiner, der markerer grundfladen af World Trade Centers to tvillingetårne - det er bestemt et besøg værd. Husk at bestille tid til besøget hjemmefra.

I kan også sejle ud til Frihedsgudinden på Liberty Island og videre til Ellis Island, øen hvor tusindvis af immigranter fra især Europa første gang satte foden på amerikansk jord.

New York - Lancaster - Washington D.C. (444 km)

I dag afhenter I jeres bil og tager på en dags roadtrip fra New York til Washington D.C.

I kan køre den direkte vej, men vi anbefaler at køre forbi Lancaster-området på vejen. På vej mod Lancaster County ligger de kendte Amish-byer, hvor tiden længe har stået stille. Lancaster-området er netop kendt for sin store koncentration af Amish-folk, der i store træk har fravalgt moderne bekvemmeligheder og stadig lever, som man gjorde det i 1800-tallet. Af samme grund vil I sikkert støde på hestevogne med Amish-folk bag tømmerne. 

Når I ankommer til Washington D.C. afleverer I bilen, og er nu klar til at opleve endnu en spændende storby på USA's østkyst. 

Washington D.C.

Washington D.C. bugner af verdensberømte monumenter og bygninger, så det er bare at starte fra en ende af. Klassikere som Det Hvide Hus, Capitol med Senatet og Repræsentaternes Hus samt den amerikanske højesteret på Capitol Hill bør naturligvis være på programmet. Hertil kommer de mange monumenter som det 169 meter høje Washington Monument og Lincoln Memorial.

Der er gratis adgang til de fleste museer i Washington D.C., så her rækker feriebudgettet lidt længere. I må ikke gå glip af et besøg på det berømte Vietnam Veterans Memorial med navnene på alle de 58.272 soldater, der faldt under den 20 år lange krig fra 1955-1975. Har I tid, så læg også vejen forbi Arlington kirkegården, hvor John F. Kennedy ligger begravet.

Washington D.C. rummer rigeligt med oplevelser til to dage.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 5.258 kr.

Prisen inkluderer

  • Fly fra København til New York, samt fra Washington D.C. til København
  • 7 overnatninger
    • 4 nætter i New York
    • 3 nætter i Washington D.C.
  • 1 dags billeje inkl. forsikring


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Evt. gebyr for envejsleje af bil (ca. 50 USD + skatter og afgifter)

Om rejsen

Denne kør-selv-ferie kan I selv skræddersy og bestille online nedenfor. Her er der mulighed for at indtaste rejsedatoer samt hvilken lufthavn I ønsker at rejse fra.

Når I kommer videre til næste side, har I mulighed for at ændre på hoteller, fly og billeje, så rejsen kommer til at passe til præcis jeres ønsker.

 

 

ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med et stop i Philadelphia, eller lave en længere kør-selv-rejse, hvor I kører op omkring Niagara Falls.

Ønsker I inspiration og rådgivning fra vores dygtige rejsespecialister, kan de kontaktes HER.

Søg og bestil din kør-selv-ferie online

Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister?

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Vi er altid tæt på dig med 6 butikker
  • Få personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 
  • Vi er kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau 2019

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Søndergade 70, 1. etage
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kattebjerg 3
4700 Næstved
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011