Route 66 på motorcykel

15 dages kør-selv motorcykeltur ad legendariske route 66 

Tag på en spændende motorcykeltur langs den verdensberømte "Mother Road". 3.888 fascinerende kilometer fra Chicago, Illinois, til Los Angeles, Californien - den absolut bedste del af Route 66, også kaldet "Mainstream of America"! Denne tur giver jer en god fornemmelse af, hvordan det amerikanske midtvesten var i 1950'erne. I kører på den store Harley gennem Ozark-bjergene, gennem de gamle indianske landområder i Oklahoma, over de store vidder i Great Plains, gennem den 400 år gamle by Santa Fe i New Mexico og ind i Laughlin, Nevadas spillemekka. 

Undervejs besøger I hele otte stater: Illinois, Missouri, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Californien og stopper i nogle af de smukkeste og mest historiske, amerikanske byer. Sådan oplever I det bedste af det bedste på Route 66.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse på Route 66. 

Fra 18.010 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 15 dages kør-selv-ferie med hotel og motorcykel (1 motorcykel til 2 personer).

Rejseperiode:
April - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
15 dage/14 nætter

Længde:
3.888 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Chicago, Illinois
Dag 2: Chicago - Springfield, Illinois (328 km)
Dag 3: Springfield - Rolla, Missouri (328 km)
Dag 4: Rolla - Tulsa, Oklahoma (464 km)
Dag 5: Tulsa - Clinton, Oklahoma (312 km) 
Dag 6: Clinton - Amarillo, Texas (288 km)
Dag 7: Amarillo - Santa Fe, New Mexico (464 km)
Dag 8: Sanfa Fe
Dag 9: Santa Fe - Gallup, New Mexico (320 km)
Dag 10: Gallup - Flagstaff, Arizona (296 km)
Dag 11: Flagstaff - Williams, Arizona ( 264 km)
Dag 12: Williams - Laughlin, Nevada (304 km)
Dag 13: Laughlin - Victorville, Californien (344 km)
Dag 14: Victorville - Los Angeles, Californien (176 km)
Dag 15: Los Angeles - hjemrejse

 

 

Chicago, Illinois

Efter ankomst til Chicago tager I på egen hånd til hotellet. Chicago er den største og mest spændende af de byer, der også kaldes 'Great Lake'-byerne. Chicago har en skyline som få andre byer og et overvældende udvalg af fantastiske museer, restauranter og caféer, barer og natklubber som bevidner byens dybe rødder i jazz og blues-musikken.

 

Chicago - Springfield, Illinois (328 km)

I henter jeres motorcykel om formiddagen og tager af sted på det ultimative amerikanske road trip. Den legendariske Route 66 startede her og løb parallelt med Interstate 55, gennem staten og videre helt ud til Stillehaveskysten. Læg mærke til de gammeldags dinere og andre typisk amerikanske kendetegn, der stadig findes langs Route 66. Fra Chicago vender I næsen mod syd, passerer byen McLean, det gamle truckerstop, og suser gennem kulmineområdet i Illinois, langs Pontiac Trail mod Springfield, som er hovedstatden i staten Illinois.

Springfield - Rolla, Missouri (328 km)

På jeres vej videre sydpå kommer I i dag til St. Louis, også kaldt "Gateway to the West". Denne fantastiske by ligger langs den mægtige Mississippi-flod og er hjemsted for noget af det bedste live musik og BBQ-ribben i USA. Det er også her I kan besøge Gateway Arch, der er en 192 m høj bue, der er bygget til minde om pionererne, der udforskede og bosatte sig vest for Mississippi. 

Fra St. Luis fortsætter i turen og undercejs er der talrige små byer langs motorvejen, som I kan stoppe i. I bør bestemt se det berømte Dixie truckerstop, "Our Lady of the Highway Statue" i Litchfield og "Paris Stop Café". Sørg for at besøge Meramec Caverns på vej til Mississippi-floden og gå ikke glip af den berømte "Chain of Rocks Bridge". I befinder jer nu i Missouri, som er staten hvor skoven møder prærien og Mississippi-floden møder Missouri-floden. I fortsætter derefter til Rolla, Missouri, også kendt som "The Middle of Everywhere", hvor I overnatter.

Rolla - Tulsa, Oklahoma (464 km)

Fra Rolla går turen langs den nordlige kant af Ozark Mountains, som spreder sig ud over det meste af det sydlige Missouri og nordlige Arkansas. Dette område var et nybyggerland indtil tømmerfirmaerne dukkede op i slutningen af 1900-tallet. Bjergtoppene i Ozark er ikke særlig høje, men de gør stadig, at vejene gennem dem går op og ned og sender jer gennem det ene hårnålesving efter det andet. Der er fantastisk udsigt over stejle bjergskråninger med masser af træer, som alle er utrolig smukke om efteråret. Kør gennem de berømte små byer, Lebanon og Conway, og stop i Carthage for at se det gamle, smukke domhus.

Inden I når til staten Oklahoma, bør I også gøre et stop i Joplin. Det er i Oklahoma man finder de største strækninger af den gamle Route 66 og staten er derfor populær blandt motorcyklister og Route 66-fans. Dagens etappe ender i Tulsa. Tulsa har altid været en by, der konstant stræber efter at komme videre. Lige siden dens blev grundlagt og videre gennem dens storhedstid som olieby og helt op til i dag.

 

Tulsa - Clinton, Oklahoma (312 km)

 

Fra Tulsa kører I mod vest gennem Oklahoma til det næste stop, Clinton. Strækningen er på bare 160 km og går gennem indianerområdet mellem Tulsa og Oklahoma City- hjertet og sjælen af Route 66!.

I 1830'erne blev dette landområde, som ansås for at være ubrugeligt, hensat som område for indianerne, og det blev en slags anbringelsessted for de såkaldte "Five Civilized Tribes", som var stammer, der stod i vejen for de hvide bosættere i de sydlige stater. Stammerne Choctaw og Chickasaw fra Mississippi, Seminole fra Florida og Creek fra Alabama fik hver en andel, mens resten blev givet til Cherokee indianerne fra Carolina, Tennessee og Georgia. I dag har staten en stor indfødt indiansk befolkning. "Oklahoma" betyder "rød mand" på det sprog, der tales af Choctaw-stammen.

Fra Oklahoma City fortsætter I mod vest det sidste stykke frem til byen Clinton.

Clinton - Amarillo, Texas (288 km)

I dag bør I starte tidligt for at begynde turen til "Texas Panhandle", den sydligste del af Great Plains, ofte kaldet "det ægte Texas". I vil helt sikkert få bekræftet alle jeres fordomme om Texas. I 1870'erne fandt man store naturressourcer i Panhandle-området efter man havde drevet både bøfler og indfødte væk, fra,det der på det tidspunkt blev opfattet som et farligt og ubeboeligt nybyggerland. Helium, olie og opdyrkning af jorden bragte en masse rigdom til området, og det er i dag hjemsted for nogle af verdens største landbrugsgårde.

Amarillo kan virke afskåret fra resten af Texas, men byen befinder sig faktisk på den store amerikanske hovedmotorvej, Interstate 40 (tidligere den legendariske Route 66), omtrent 482 km fra Albuquerque og 402 km vest for Oklahoma City. Amarillo er det spanske ord for gul, den farve, der er så karakteristisk for dette område. I aften kan vi anbefale middag på "The Big Texan Steakhouse", hvor de serverer bøffer i alle størrelser - fra lille til ekstrem stor!

Amarillo - Santa Fe, New Mexico (464 km)

I dag forlader I Texas og kører til New Mexico "The Land of Enchantment". Start dagen med at besøge den verdensberømte Cadillac Ranch i udkanten af Amarillo. I bør helt klart også stoppe i spøgelsesbyen Glen Rio, hvor I kan stå med en fod i New Mexico og den anden i Texas. I har nu lagt 4 stater bag jer, men har stadig 3 stater foran jer på turen til Los Angeles.

I kører nu gennem Commanche-indianernes land og videre til Tucumcari, den største by mellem Amarillo og Albuquerque. I fortsætter op til højsletten og byen Santa Fe i det centrale New Mexico. Santa Fe er en af USAs ældste og smukkeste byer, og den er jeres base i de næste to nætter.

Santa Fe

Dagen i dag er til afslapning og med god tid til at nyde denne særprægede, næsten 400 år gamle by. Blandingen af kulturer ses meget tydeligt i den arkitektoniske sydvestlige stil, der er tæt forbundet med New Mexicos hovedstad. Måske I har lyst til at køre en tur langs floddalen til den gamle indianske by, Taos, nyde en tur i luftballon ved solopgang eller lege cowboys for en dag og ride en tur i bjergene eller langs kløften.

Santa Fe - Gallup, New Mexico (320 km)

I dag sætter i kursen mod syd og kører ned til Albuquerque, New Mexicos største by, hvor en tredjedel af statens indbyggere bor. Albuquerque er New Mexico's sprudlende centrum og knudepunkt, hvor den vigtigste vej mellem øst og vest, samt jernbanen, begge krydser Rio Grande-floden og den gamle vej sydpå til Mexico.

I krydser også Rio Grande og kører vestpå ud i det store åbne land med Navajo-vildmarkens nuancer. I passerer byen Grants og kører langs Cibola National Forest mod den - for motorcykelfolk - berømte by Gallup ved Route 66, en gammel stationsby og tilholdssted for indianere. Nyd jeres ophold her i aften på et af de mange motorcykelvenlige hoteller i Gallup, hvor I helt sikkert møder mange andre motorcyklister fra hele verden.

Gallup - Flagstaff, Arizona (296 km)

Fra Gallup er der kun omkring en halv times kørsel til grænsen til Arizona, og herefter kører I gennem den meget naturskønne Petrified Forest National park, en forstenet forhistorisk skov med gigantiske træer, som er blevet blotlagt af erosion. Lidt vest for Petrified National Forest kommer I til Holbrook og Winslow, som er to gamle byer langs Route 66, som lever af at være populære stop for de store lastbiler, der kører på tværs af USA.

I aften overnatter I i byen, Flagstaff, i det nordlige Arizona. Byen ligger på den historiske Route 66 og fungerer som udgangspunkt for besøg til Grand Canyon.

Flagstaff - Williams, Arizona ( 264 km)

I dag besøger I en af verden naturlige vidundere, nemlig, Grand Canyon. Grand Canyon består af lagdelte sten, klipper, bakker og dale og er et af verden største geologiske vidundere. I har god tid til at køre langs kanten og gøre stop ved de mange udsigtspunkter for at nyde det fantastiske view og tage billeder.

Fra Grand Canyon kører til til endnu en historisk by langs Route 66, Williams, hvor I kan gå en tur, spise middag og shoppe lidt.

Williams - Laughlin, Nevada (304 km)

 

I dag skal I rigtig cruise ned af "Memory Lane", en af de længste overlevende strækninger af Route 66 mod byen Seligman. Fra Seligman fortsætter Route 66 i en nordlig bue gennem Hualapai Indian Reservation og passerer gennem snesevis af små byer. Bliv på Route 66 hele vejen til Kingman. Efter Kingman fortsætter I på Route 66/Oatman Highway, som snor sig gennem kløfterne omgivet af både forladte og aktive guldminer. Byen, Oatman, anses for at være en levende spøgelsesby. Meget af landsbyen er stort set som den var i før i tiden, tilført nogle iscenesatte skuddueller, og med vilde æsler der vandrer rundt i gaderne. Fortsat til byen Laughlin, den magiske ørkenoase.

Laughlin - Victorville, Californien (344 km)

I dag går turen til Californien, den sidste stat på turen ad den legendariske Route 66. Kør langs Mojave-ørkenen og landskabet, som er noget af det mest dramatiske i det sydlige Californien. Bølgende frodigt græs, storslåede vulkanske formationer og imponerende Joshua-træer. Fra ørkenen leder vejen jer direkte ind blandt de kølige fyrretræer i San Gabriel Mountains. Kør i retning af Victorville, som er dagens destination.

Victorville - Los Angeles, Californien (176 km)

I er nu på vej til Los Angeles, hvor jeres tur ad USAs legendariske landevej ender og motorcykles skal afleveres. Men det endelig mål er der hvor Route 66 slutter, nemlig på Santa Monica Pier. Santa Monica er en af de ældste og største feriesteder i Los Angeles. Før i tiden var det en lidt "vild" strandby, men nu er byen et selvbevidst, frisindet og stortrivende lokalsamfund. I kan t​​​​bruge eftermiddagen til at tage på sightseeing og nyde Hollywood med det berømte Chinese Theatre, Beverly Hills, Rodeo Drive og meget mere.

Det er altid en lidt blandet følelse at stå under skiltet "End of the Trail" på Santa Monica Pier. Man er glad og opstemt over at have fuldført en lang rejse, som de fleste kun drømmer om, men samtidig er man trist ved tanken om, at turen nu er slut. 

KORT

Vis på kort

GALLERI

PRISER

Fra 18.010 kr.

Prisen inkluderer

  • 14 hotelovernatninger iht. program 
  • 13 dages leje af Harley-Davidson, Indian, Honda, Triumph eller BMW motorcykel efter ønske
  • Ubegrænset antal kilometer
  • Hjelm til chauffør og passager
  • Lokale skatter/afgifter
  • Envejsleje, hvor det er en del af programmet
  • Transfer hotel – udlejningsstation – hotel
  • Detaljeret rute til din GPS eller Smartphone
  • Guidebog på engelsk - specielt fremstillet til mtorcykelture med Eaglerider
  • VIP Check-In på Eagleriders udlejningskontor
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Forsikringer 
  • Måltider, drikkevarer, benzin og drikkepenge
  • Evt. sæsontillæg i.f.m. specielle begivenheder
  • Entrebilletter til fx nationalparker, parkeringsafgifter og vejafgifter
  • Transfer lufthavn – hotel – lufthavn

 

Om rejsen

Guidebog på engelsk:
På udlejningsstationen får du en guidebog på engelsk med kort og dag til dag-program (1 pr. motorcykel).

Dette kør-selv forslag er baseret på pris ved 2 personer, 1 motorcykel og ophold i delt dobbeltværelse. 

Der er mulighed for at vælge mellem følgende:

  • 2 personer, 1 motorcykel og ophold i delt dobbeltværelse.
  • 2 personer, 2 motorcykler og ophold i delt dobbeltværelse
  • 1 person, 1 motorcykel og ophold i enkeltværelse.

 

 

ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to før eller efter motorcykelturen, kombinere turene eller kombinere med vores andre kør-selv-forslag.

Se også mere information om motorcykelferie i USA

 

 

Få et tilbud

Intern kommentar

salgsinfo

Leverandør:Eaglerider

Turnavn: Route 66 Motorcycle tour (Chicago . Los Angeles)


KURS: 6,45

Udregning:

Netto: Pris pr. person fra:
1 MC/2 pers. i dbl.vær.: 2.327 usd 
2 MC/2 pers. i dbl.vær.: 3.325 usd
1 MC/1 pers. i enk.vær.: 4.404 usd


Brutto: Pris pr. person fra (mup 1,2):
1 MC/2 pers. i dbl.vær.: 18.010 kr. 
2 MC/2 pers. i dbl.vær.: 25.735 kr.
1 MC/1 pers. i enk.vær.: 34.085 kr.

I alt FRA 18.010 kr. pp i dbl.vær.