Startpakke - Fra San Francisco til Los Angeles

14 dages startpakke i californien

I Californien bliver alle sanserne forkælet! De bølgende, vinklædte bakker i Sonoma og Napa Valley byder på utallige vingårde. I kan opleve en af verdens smukkeste kystveje, Highway 1, hvor Stillehavets dramatiske kyst serveres på et sølvfad. Vidunderlige nationalparker får naturelskerne til at tabe kæben, mens pulserende storbyer som Las Vegas og San Francisco sætter fuld smæk på kulturen. 

Vi har i denne pakke inkluderet billeje fra I forlader San Francisco til I flyver hjem fra Los Angeles, tre nætter i San Francisco ved ankomst, tre nætter i Los Angeles inden afrejse og naturligvis flybilletten. De resterende nætter er det kun fantasien der sætter grænser - I kan bruge tiden præcis som I ønsker og planlægge denne del af rejsen efter jeres interesser og drømme. 

Fra 7.651 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 14 dages kør-selv-ferie med flybillet, 6 hotelovernatninger og billeje.

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
14 dage/13 nætter

 

Denne startpakke kan du skræddersy og bestille online her på siden:

Bestil online


Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister, og hjælp til at skræddersy din rejse?

Kontakt vores rejsespecialister

Dagsprogram

San Francisco

I har to hele dage i San Francisco, og det skal I nok få brug for.

Gå fx en gåtur langs den verdensberømte Fisherman’s Wharf med dens mange restauranter, og hvor I kan nyde udsigten over Golden Gate Bridge. Snup efterfølgende den kabeltrukne sporvogn op gennem San Franciscos stejle gader. Når I kommer til endestationen tæt ved Union Square, er I midt i San Francisco, og derfra er der ikke langt til San Franciscos berømte Chinatown.

Andre muligheder i San Francisco er en tur til fængelsøen Alcatraz. Byen er også et oplagt valg til en cykeltur - I kan fx cykle over Golden Gate Bridge og nyde den fantastiske udsigt undervejs. Et besøg på Walt Disneys museum er bestem også anbefalelsesværdigt.

Tid på egen hånd i Californien

I dag forlader I San Francisco, og kører på egen hånd ud for at opleve Californien. 

Yosemite National Park er højt på listen hos alle naturelskere og rejsende på kør-selv-ferie i Californien. Yosemite er én af vestkystens frodigste nationalparker - kontrasten mellem den grønne dalbund og de imposante granitklipper, der omringer den, giver parken en ekstraordinær skønhed. 

Las Vegas er også et oplagt stop på ruten - her skyder de farverige hoteller op midt i det golde ørkenlandskab. I Las Vegas, mulighedernes by, kan I sejle i gondoler i Venedig, prøve en rutsjebane på toppen af New York eller måske kigge ind i pyramiderne. I kan selvfølgelig også prøve lykken på kasinoerne, nyde et magisk Las Vegas-show eller mæske jer i gourmet.

Man kan næsten ikke sige Californien uden også at sige Grand Canyon. Bered jer på en naturoplevelse ud over det sædvanlige - Grand Canyon er i sig selv et syn I aldrig vil glemme. Nyd det fantastiske panorama over kløften i solnedgangen og få en oplevelse for livet.

I kan også vælge at tage turen fra San Francisco til Los Angeles på Highway 1, som er en af verdens smukkeste kyststrækninger. Giv jer god tid, nyd udsigten og husk at lave nogle stop, for her er masser af oplevelser undervejs.

Ankomst til Los Angeles

I dag går turen mod Los Angeles. Kommer I nordfra, kan I lægge vejen forbi Santa Barbara, en af Californiens mest mondæne kystbyer med en fantastisk strandpromenade, masser af spændende butikker.
I kan også køre forbi Solvang, den danske koloni i Californien, der blev grundlagt i 1911. Byen er helt sin egen med bindingsværkshuse, storke på taget og en model af Rundetårn. Det lyder meget amerikansk, men Solvang er faktisk et stykke danmarkshistorie.

Kommer I fra øst, kan I lave et stop i Spillebyen Laughlin. Mojaveørkenens spæde vegetation og dramatiske landskab gemmer på mange spændende stop som spøgelsesbyen Calico, en forladt mineby fra 1880’erne, der eftersigende er hjemsøgt.

Los Angeles

I har to hele dage til at opleve Los Angeles.

Byen er fuld af trendy, multikulturelle kvarterer, der hver især viser jer byen i et nyt lys. Besøg det nærliggende Disneyland eller Universal Studios og få en underholdende dag for hele familien, lad latinamerikanske rytmer og afrikansk kunst fylde jer med livsglæde eller forkæl jer selv med kulinariske eventyr og et pulserende natteliv.

Vil I have ægte tilbagelænet californisk livsstil a la Beverly Hills 90210 eller Baywatch fås det ikke meget mere autentisk end langs strandpromenaden i Venice Beach. Her vises de smukke solbrune kroppe og store muskler frem, gerne på rulleskøjter eller skateboards. Længere mod nord ligger Santa Monica, der dyrker en lidt mere mondæn stil, hvor I bl.a. finder den berømte Santa Monica Pier. 

Hollywood er stjernernes hjemsted i Los Angeles. De flotte stjerner i fortovet langs Hollywood Boulevard er et must, når I er i Los Angeles, og det samme bør en guidet rundvisning i Kodak Theater være, hvor Oscar-statuetterne hvert år bliver uddelt. Butikkerne på Rodeo Drive i Beverly Hills er stedet, hvor man ikke spørger om prisen.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 7.651 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Fly fra København til San Francisco, samt fra Los Angeles til København
  • 6 overnatninger
    • 3 nætter i San Francisco
    • 3 nætter i Los Angeles
  • 10 dages billeje inkl. forsikring


Prisen INKLUDERER IKKE

  • 7 overnatninger mellem San Francisco og Los Angeles
  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Evt. gebyr for envejsleje af bil

Om rejsen

Denne kør-selv-ferie kan I selv skræddersy og bestille online nedenfor. Her er der mulighed for at indtaste rejsedatoer samt hvilken lufthavn I ønsker at rejse fra.

Når I kommer videre til næste side, har I mulighed for at ændre på hoteller, fly og billeje, så rejsen kommer til at passe til præcis jeres ønsker. I kan ligeledes tilføje hoteller til den del af rejsen som er på egen hånd. 

 

 

ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med flere stop i Californien, eller lave en længere kør-selv-rejse, hvor I oplever flere stater.

Ønsker I inspiration og rådgivning fra vores dygtige rejsespecialister, kan de kontaktes HER.

Søg og bestil din kør-selv-ferie

Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister?

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Vi er altid tæt på dig med 6 butikker
  • Få personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 
  • Vi er kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau 2019

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Søndergade 70, 1. etage
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kattebjerg 3
4700 Næstved
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011