New Englands højdepunkter i motorhome

11 dages kør-selv-forslag med motorhome i new england

Charmerende huse med hvidmalede stakitter, spøjse overdækkede træbroer, brændingen, der slår ind mod den forrevne Atlanterhavskyst, høje bjergkæder, fornemme herregårde og restauranter, kolonihistorie, teklippere og hvalfangerflåder. Det er blot nogle af de mange berømte sider af New England, vi har forenet på denne kontrasternes tur. 

I kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres helt personlige drømmerejse i New England. 

Rejseperiode:
Anbefales maj - oktober.

Startdag:
Mandag - lørdag

Varighed:
11 dage/10 nætter

Længde:
2.220 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: New York (Newark), New Jersey - Preston, Connecticut (257 km)
Dag 2: Preston - Sandwich, Massachusetts (201 km)
Dag 3: Sandwich - Plymouth, Massachusetts (89 km)
Dag 4: Plymouth - Salisbury Beach, Massachuestts (233 km)
Dag 5: Salisbury Beach - Bar Harbor, Maine (378 km)
Dag 6: Bar Harbor - Mount Blue State Park, Maine (257 km)
Dag 7: Mount Blue State Park - Bethlehem, New Hampshire (161 km) 
Dag 8: Bethlehem - Gifford Woods State Park, Vermont (201 km)
Dag 9: Gifford Woods State Park - Arlington, Vermont (97 km)
Dag 10: Arlington - Lazy River, New York (225 km)
Dag 11: Lazy River - New York (Newark) (121 km)

New York (Newark), New Jersey - Preston, Connecticut (257 km)

I afhenter jeres motorhome på Cruise America-depotet i Newark og følger først vejen langs Long Island Sound. Derefter sætter I kursen mod nordøst og jeres første overnatningssted.

Værd at besøge:
* Barnum Museum i byen Bridgeport, hvor den farvestrålende cirkusdirektør P.T. Barnum engang var borgmester


Forslag til overnatning: Hidden Acre Family Campground.
Læs mere om campingpladsen og bestil herHidden Acre Campground

Preston - Sandwich, Massachusetts (201 km)

I dag følger I den smukke rute ned langs østsiden af Thames-floden til søfartsmuseet Mystic Seaport. Her lå engang en stor hvalfangerstation og et skibsværft, som byggede hurtigtgående klippere. Området er i dag omdannet til et frilandsmuseum, som huser et stort antal gamle skibe og viser, hvordan livet udspillede sig i New England for 200 år siden.

Værd at besøge:
*  Newport i delstaten Rhode Island, hvor de gigantiske sommerresidenser, som tilhørte Vanderbilterne og andre velhavende familier, dannede ramme om F. Scott Fitzgeralds berømte roman Den store Gatsby – og Robert Redfords senere filmatisering

Forslag til overnatning: Scusset Beach State Reservation
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Scusset Beach State Reservation

Sandwich - Plymouth, Massachusetts (89 km)

Vi anbefaler at tage en afstikker til Kennedyfamiliens hjemby Hyannis og besøge John F. Kennedy Museum. Herefter går turen nordpå igen til Plymouth, hvor pilgrimsfædrene landede med skibet Mayflower i 1620. Lige syd for byen ligger Plimoth Plantation, som er et frilandsmuseum, der viser de første kolonisters dagligdag i en genskabt landsby fra 1627.

Hvis I har lyst til at besøge Boston, som er en spændende by med masser af historie, anbefaler vi, at I forlænger jeres ophold på denne campingplads og tager MBTA's pendlertog til og fra byen. Det er også en mulighed at
 starte hele turen i Boston og afhente jeres motorhome på et af byens to depoter.

Værd at besøge:
* Plymouth Rock, som ifølge legenden er det sted, hvor pilgrimsfædrene første gang satte foden på det, der senere skulle blive amerikansk jord.

Forslag til overnatning: Pinewood Lodge Campground
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Pinewood Lodge Campground  

Plymouth - Salisbury Beach, Massachuestts (233 km)

Sæt kursen nordpå, uden om Boston. Vi kan anbefale at gøre et stop i Lexington, hvor den første træfning, som startede Den amerikanske Uafhængighedskrig, fandt sted. Det var her, Sam Adams og John Hancock blev vækket af Paul Revere, som var kommet ridende for at advare de andre amerikanske patrioter om de britiske troppers bevægelser. Et andet anbefalelsesværdigt stop ligger i North Salem i delstaten New Hampshire, hvor I kan se USA's Stonehenge, et stort antal 4.000 år gamle stenkonstruktioner, der er spredt over et større område.

Værd at besøge: 
* Byen Salem i delstaten Massachusetts, hvor de berygtede hekseprocesser fandt sted i 1692.

Forslag til overnatning: Beach Rose RV Park
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Beach Rose RV Park

Salisbury Beach - Bar Harbor, Maine (378 km)

Ruten fortsætter nordpå, først et kort stræk gennem New Hampshire og derefter ind i delstaten Maine, langs den dramatiske og maleriske Atlanterhavskyst. Målet er Bar Harbor på Mount Desert Island, som ligger omgivet af Acadia National Parks klippe- og kystlandskaber.  

Værd at besøge:
* Det kulturhistoriske museum Abbe Museum ved Sieur de Monts Spring,
* En tur med færgen til Little Cranberry Island

Forslag til overnatning: Bar Harbor / Oceanside KOA
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Bar Harbor / Oceanside KOA

Bar Harbor - Mount Blue State Park, Maine (257 km)

Nu forlader I kysten og sætter kursen mod Bangor, som er hovedstaden i Maine. Delstaten byder også på skøn natur længere inde i landet. Målet er campingpladsen ved Mount Blue State Park. Området har et rigt dyreliv med blandt andet elge og masser af røde egern samt mere sky dyr som sorte bjørne og prærieulve.

Værd at besøge undervejs:
* Besøg den naturskønne Webb Beach og bjergtoppen Center Hill ikke langt derfra. Børnene vil elske et besøg i parkens naturcenter.

Forslag til overnatning: Mount Blue State Park Campground
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Mount Blue State Park Campground

Mount Blue State Park - Bethlehem, New Hampshire (161 km)

 Når I kører ind i New Hampshire igen, vil I se, at bjergene bliver højere. Mange af de bjerge, I passerer forbi, er 1.200 eller 1.500 meter høje, og Mount Washington dominerer med sine 1.917 meter det dramatiske landskab, når I kommer ind i White Mountain National Forest. I overnatter på Beech Hill Campground i nærheden af byen Bethlehem.

Værd at besøge:
* Toppen af Mount Washington via den kulfyrede tandhjulsbane fra 1869.
* I den charmerende by Bethlehem finder I flere gode restauranter inden for det franske køkken.


Forslag til overnatning: Beech Hill Campground and Cabins
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Beech Hill Campground and Cabins

Bethlehem - Gifford Woods State Park, Vermont (201 km)

Kort tid efter, at I er kørt ind i delstaten Vermont, kommer I til skisportsstedet ved Killington Peak, som er åbent hele året rundt. Her er der masser af ting at tage sig til, før turen går videre til den campingplads, hvor I skal overnatte.

Værd at besøge:
* D
et verdensberømte Dartmouth College på vejen gennem Hanover.

Forslag til overnatning: Vælg en campingplads i en af delstatsparkerne, f.eks. Gifford Woods State Park eller Ricker Pond State Park.
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Gifford Woods State Park

Gifford Woods State Park - Arlington, Vermont (97 km)

Illustratoren og maleren Norman Rockwell er kendt for sine ikoniske billeder, som indfanger den amerikanske livsstils glansperiode i midten af forrige århundrede. Mange af de forsider, han tegnede til ugebladet Saturday Evening Post i 1940'erne og 50'erne, blev skabt i hans hjem i Arlington i delstaten Vermont. I dag er huset omdannet til et lille hotel, The Inn on Covered Bridge Green.  

Værd at besøge:
* Norman Rockwell Exhibition.

Forslag til overnatning: Camping on the Battenkill
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Camping on the Battenkill

Arlington - Lazy River, New York (225 km)

I dag går turen ind i delstaten New York og sydpå langs Hudsonfloden. Undervejs kommer I til byen Hyde Park. Her er den tidligere amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt født, og her er både han og hans hustru Eleanor begravet. Byen huser også den verdensberømte kokkeskole Culinary Institute of America. Vi anbefaler at spise frokost på en af skolens fire gourmetrestauranter – husk at bestille bord på forhånd. I skal overnatte på Yogi Bear's Jellystone Camp-Resort ved Lazy River, som ligger blot 37 km derfra i nærheden af byen Gardiner.

Værd at besøge:
* Rooseveltfamiliens tidligere hjem i Hyde Park.

Forslag til overnatning: Yogi Bear's Jellystone Camp-Resort
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Yogi Bear's Jellystone Camp-Resort

KORT

Vis på kort

GALLERI

PRISER

 

Ruteforslaget kræver

  • 10 nætters ophold
  • 11 dages motorhomeleje inkl. forsikring
  • 2.300 km

 

 

Om rejsen

Vær opmærksom på, at der kræves en overnatning i USA inden I kan få udleveret jeres motorhome. 

Motorhomes findes i mange størrelser og udgaver. Læs mere om motorhomes i USA.

 

 

ekstra oplevelser

Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med et par dages ophold i New York og opleve byen, der aldrig sover.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

  

Brug vores prisberegner for at få et estimat på motorhomeprisen*:

*Når du har fundet prisen, skal du ringe til vores rejsespecialister.

FÅ ET TILBUD

Intern kommentar

salgsinfo

Ruteforslag fra Cruise America: Floridas beaches and Key West

Kunderne skal selv bestille campingpladser.