Floridas mange ansigter med kør-selv og cruise til Bahamas

12 dages kør-selv og cruise forslag i skønne Florida for hele familien

Solskinsstaten bugner af oplevelser, og I får lidt af det hele på 8 intense kør-selv dage. Besøg fx Universal Studios, oplev Floridas unikke natur, århundreders historie i St. Augustine, den tropiske stemning på The Keys og strand- og natteliv for alle på Miami Beach inden I tager på 3 dages krydstogt til Bahamas.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i vidunderlige Florida. Krydstogtet starter hver fredag, så kør-selv turen skal tilpasses denne afrejse.  

Fra 7.800 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 9 dages kør-selv-ferie med hotel og billeje plus 3 nætters krydstogt til Bahamas med helpension, underholdning og meget mere.

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Torsdag og skibet afsejler fredag ugen efter (dag 9)

Varighed:
11 dage/10 nætter

Længde:
1.640 km

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Ankomst til Miami
Dag 2: Miami – Key West (260 km)
Dag 3: Key West – Key Largo/Naples (157 km/382 km)
Dag 4: Key Largo/Naples - Fort Myers/Sarasota (287 km/179 km)
Dag 5: Fort Myers/Sarasota – Orlando (256 km/212 km)
Dag 6: Orlando
Dag 7: Orlando – St. Augustine (170 km)
Dag 8: St. Augustine – Fort Lauderdale (465 km)
Dag 9: Fort Lauderdale - Miami (45 km) og afsejling med krydstogssskib
Dag 10: Krydstogt, CocoCay, Bahamas
Dag 11: Krydstogt, Nassau, Bahamas
Dag 12: Krydstogt, Skibet anløber Miami og hjemrejse

 

Ankomst til Miami

Hop en tur i hotellets pool og slap af på bedste Florida-manér, så I lige får jetlagget ud af kroppen. Men Miami Beach kalder, og I skal naturligvis ud og se på turister og kendisser på Ocean Drive, den berømte strandpromenade i South Beach. Husk at Miami Beach er andet end Ocean Drive – fx den mondæne shoppinggade Lincoln Road, hvor I skal have det helt store kreditkort med. Også den lille smøge Espanola Way er værd at smutte igennem.

Selve Miami by inde på fastlandet – Miami Beach er jo en ø – har flere spændende kvarterer, bl.a. Coconut Grove i det sydlige Miami med masser af hyggelige butikker, lækre restauranter, barer og cafeer – det hele samlet i et kvarter med smalle gader, grønne træer og lave huse.

Vil I ryge en god cigar, så læg vejen forbi Little Havana – eller Calle Ocho, som bydelen kaldes på spansk. Little Havana er cubanernes bydel i Miami, og her tales der hovedsageligt spansk. Men turister er velkomne, og I kan købe nogle solide kanonslag i bydelens cigarudsalg, hvor cigarerne rulles helt fra bunden inde i baglokalerne.

Miami – Key West (260 km)

Turen fra Miami til Key West yderst på Florida Keys er en fantastisk køretur. Men stå tidligt op og start bilen, for der er meget at se undervejs på den imponerense Overseas Highway.

Sørg for at komme tidligt frem til Key West, for der er masser at opleve her. Først og fremmest den tilbagelænede stemning, de utallige barer langs hovedgaden Duval Street – og hvis tiden tillader det, et besøg i Ernest Hemingways villa, hvor den verdensberømte forfatter boede en årrække.

Aftenen bør afsluttes med at se den smukke solnedgang fra Mallory Square. 


Vidste du…
En US Border Patrol kontrolpost på US Route 1 fik i 1982 Key West til i protest at løsrive sig fra USA og oprette Conch Republic. Republikken nåede at erklære krig mod USA, men kapitulerede allerede et minut efter. Tanken var gennem humor at protestere mod spærringen af den eneste vej til Key West, og projektet lykkedes - og løsrivelsen gik i sig selv. I Key West lever begrebet Conch Republic fortsat I gadebilledet med republikkens flag og i variationer med restauranter, barer eller sågar lokale retter.

Key West - Key Largo/Naples (157 km/382 km)

Fra Key West går det tilbage ad Overseas Highway til Key Largo, hvorfra I kan sejle en tur med en båd udstyret med glasbund ud over Nordamerikas eneste koralrev, John Pennecamp Coral Reef, og opleve de farvestrålende fisk helt tørskoet.

Overnatning i Key Largo er for budget-turen. På standard og superior vil der være overnatning i Naples.  

Key Largo/Naples – Fort Myers/Sarasota (287 km/179 km)

I fortsætter mod nord og dagens store pause bør være Everglades National Park med sit fantastiske dyreliv, der kan opleves langs den vej, der går ind gennem parken fra byen Florida City syd for Miami. Her kan I opleve alligatorer i naturlige omgivelser på helt tæt hold uden at blive ædt – foruden utallige fugle og en mangfoldig natur, lige fra mangrovelunde over tæt regnskov til øde stepper og sumpområder.

Fra Everglades National Park kører I tværs gennem den centrale del af Everglades ad Hwy 41 eller I-75, der også kaldes for Alligator Alley. Så lad være med at få motorstop.

Ude ved Floridas vestkyst ligger Naples. Her er Fifth Avenue og Third Street byens omdrejningspunktet, hvor I finder det historiske centrum med de mange kunstgallerier, smarte tøjbutikker og lækre restauranter. 

Længere mod nord kommer I til Fort Myers, od der er masser af gode grunde til at besøge Fort Myers og nærområdet. Her ligger paradisøerne Sanibel og Captiva, hvor I kan nyde sandstrandene og det krystalklare hav. I kan bade fra strandene eller sejle ud med alt fra katamaran, yacht til kajak.

I Fort Myers afholdes farverige festivaller og til de golfinteresserede, er der mere end 20 golfbaner i nærheden, som de kan boltre sig på.

Overnatning i Fort Myers er for budget-turen. På standard og superior vil der være overnatning i Sarasota.

Fort Myers/Sarasota – Orlando (256 km/212 km)

Start dagen med en tur ud på Sanibel Island, der er kendt for de fantastisk smukke strande med meget fint sand og rig mulighed for at finde flotte muslingeskaller og sneglehuse. På den nordlige del af Sanibel Island ligger et stort fuglereservat, der bl.a. er hjemsted for de sjældne snestorke. Fra Sanibel sætter I kursen mod Orlando via den charmerende by Sarasota.

Orlando

I har hele dagen i Orlando, og det skal I nok få brug for, for byen bugner af forlystelsesparker. Alt efter temperament kan I vælge mellem Mickey Mouse, Universal Studios og Seaworld. Hvis I allerede har besøgt Disneyland Paris, vil vi anbefale Universal Studios og naboparken Island of Adventure med det store temaområde, The Wizarding World of Harry Potter.

Har I mindre børn med, så vælg Disney Magic Kingdom, eventuelt kombineret med Disney Animal Kingdom, der både er en safaripark og en zoologisk have. Seaworld er også en fremragende familiepark for børn i alle aldre. Overvej at tage en ekstra dag i Orlando, hvis det kniber med at få tid til det hele.

Orlando – St. Augustine (170 km)

Fremtid og fortid mødes i dag, hvor I kan tage en tur ud i rummet på Kennedy Space Center. Oplev opsendelsen af Apollo-raketterne til månen fra det originale kontrolcenter. Der er også mulighed for at spise frokost med en ægte astronaut.

Når I er landet igen, går turen tilbage i tiden til historiske St. Augustine, den første europæiske bosættelse i USA. Byens gamle, smalle gader og tilhørende fort er mere europæisk end amerikansk.

St. Augustine – Fort Lauderdale (465 km)

Så går det igen sydpå mod Fort Lauderdale, kendt for sine mange kanaler, som I kan komme ud at sejle på. Fort Lauderdales hovedgade, Las Olas Boulevard, er en hyggelig shoppinggade med masser af eksklusive butikker og lækre restauranter.

Skal der powershoppes, så ligger et af Floridas største outlet malls ikke langs fra Fort Lauderdale, Sawgrass Mills. Men husk at have plads til indkøbene i bagagen på flyet – start eventuelt med at købe en ekstra kuffert.

Fort Lauderdale - Miami (45 km) og afsejling med krydstogssskib

Dagen er kommet, hvor I skifter bilen ud med et stort luksuriøst krydstogtsskib for at sejle til Bahamas. I kan dog lige nå en sidste shoppingtur, inden turen går til Miami, hvorfra skibet sejler.

Ombord er der mulighed for at lade jer forkæle efter alle kunstens regler. Der er også masser af spændende tilbud til alle fx temarestauranter og saloner, casino, swimmingpool, spa, fitnesscenter, klatrevæg og meget meget mere.  

CocoCay, Bahamas

Om morgenen lægger det store skib til ved øen CocoCay, der med sine hvide sandstrande og fantastiske omgivelser, er en sand eventyrverden, som er reserveret eksklusivt for Royal Caribbeans gæster. Her kan I udforske øens mange naturstier, dykke i en krystalklar sø eller læne jer tilbage og bare slappe af. Sidst på eftermiddagen sejler I fra CocoCay og sætter kurs mod nye oplevelser.  

 

Nassau, Bahamas

I dag skal I opleve Nassau, og da skibet allerede har lagt til kaj fra morgenstunden, er det bare om at komme op og ud for at opleve. Nassau er en blanding af international glamour og tropisk ro, og I har mulighed til at gøre alt eller ingenting. Byen, der  blev erklæret kronkoloni i 1718, har en tydelig britiske påvirkning, men det er blandingen af kolonistil og vestafrikansk påvirkning, som gør Bahamas så speciel. Sidst på eftermiddagen er det atter til tid til afsejling. 

Ankomst Miami

Skibet anløber Miami tidlig morgen, så efter en gang morgenmad ombord er det tid til at forlade krydstogssskibet og alle de behageligheder, som I har nydt ombord. Turen har nået sin afslutning og hjemrejsen venter. Men I har naturligvis også mulighed for at drage ud på flere nye og spændende eventyr.  

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 7.800 kr.

Prisen inkluderer

  • 8 nætters hotelophold
  • 8 dages billeje inkl. forsikring
  • Elektronisk personlig rejsehåndbog på dansk for kør-selv-turen
  • 3 nætters krydstogtsrejse i indvendig kahyt inkl. helpension, stort aktivitetsprogram, international underholdning og drikkepenge ombord

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Måltider på kør-selv-turen
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

Personlig rejsehåndbog
Inden afrejse får I en elektronisk rejsehåndbog tilsendt, som beskriver jeres kør-selv-ferie.

Ønsker I også at få rejsebogen på trykt, er det muligt mod et tillæg på 285 kr.

Mulige opgraderinger:
- kontakt os for pris

På kør-selv-turen kan der vælges  mellem hotelkategorierne Budget, Standard og Superior.  

På krydstogtet kan der vælges mellem en lang række forskellige kahytskategorier. 

 

ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i storbyen Miami. Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

 

 

 

 

Få et tilbud

Intern kommentar

Salgsinfo:

Leverandør: TRAVALCO

Turnavn: FDM - Floridas mange ansigter 

Koder for 2019: SD9MIA120


KURS: 6,45

Udregning:
Budget-tur FRA:
Net 443 usd/ brutto 554 USD = 3.573 kr. pp

Billeje - 8 dage grp A:
Brutto 271 USD = 1.748 = 874 kr. pp

I alt FRA 4.445 kr. pp i dbl.vær.


Krydstogt med RCCL 3 nætters cruise til Bahamas
(Enchantment of the Seas/Mariner of the Seas) - afrejse hver fredag fra Miami.

Priseksempel (19oct) er 3.355 kr pp i dbl indvendig kahyt 

..

Ialt: 4.445 kr + 3 355 kr. = 7.800 kr.