Kør videre fra Fort Lauderdale

Hvilken vej vælger I?

Lej en bil i Fort Lauderdale - eller lej en bil i en anden by i Florida - og oplev hele Florida i dit tempo. Her kan I se nogle af vores forslag til, hvad du kan gøre.

Inspiration

Kør sydpå til Miami

Der er kun en times kørsel fra Fort Lauderdale til Miami, men i stedet for at haste af sted på Interstate 95, så snup den sjovere og langt mere spændende A1A, kystvejen helt ude langs Atlanterhavskysten. Godt nok er den en del langsommere end motorvejen, men det er betydeligt sjovere at holde for rødt lys på A1A end at sidde fast i en trafikprop på Interstate 95. A1A fører jer direkte til Miami Beach.

Kør nordvest fra Fort Lauderdale til Orlando

Turen fra Fort Lauderdale til USA's forlystelsesmekka nr. ét, Orlando, kan på en god dag klares på omkring to timer. Det er hurtigst at vælge Florida Turnpike, den direkte betalingsmotorvej mellem Miami og Orlando. Et stykke op langs kysten går Interstate 95 og Florida Turnpike parallelt med hinanden, men vælg den ”dyre” løsning og tag Turnpike’en hele vejen – det er langt hurtigst og koster ikke meget.

Nordpå til Kennedy Space Center

Kennedy Space Center er en oplevelse for store og små. Her kan I få en guidet tur, der bl.a. går ud til affyringsramperne og afslutter ved Apollo/Saturn V center med en Saturn V-raket - verdens til dato største raket, der bragte amerikanerne helt til månen.

Kort

Vis på kort

Oplev Florida og Sydstaterne - Skab din egen historie