Kør videre fra Philadelphia

New Englands smukke natur og flere storbyer venter jer

I skal ikke køre langt, før i kommer til flere af USA´s spændende storbyer som New York og Washington, der ligger nogle få timers kørsel fra Philadelphia. I kan også kører mod nordvest, hvor de evigt imponerende Niagara Falls ligger og måske tage videre til Toronto i Canada. Mod nordøst ligger New Englands smukke landskaber og lokker med masser af kør-selv oplevelser.

Inspiration

Nordøst til New York

2 timers køretid plejer at kunne gøre det, når du skal fra Philadelphia til New York. Men tæt trafik i myldretiden kan sætte en kæp i hjulet, og gøre turen til en langsommelig oplevelse. Interstate 95 går nordud af Philadelphia på den vestlige side af Delaware-floden, der udgør grænsen mellem Pennsylvania og New Jersey.

Et lidt hurtigere alternativ kan være New Jersey Turnpike (betalingsmotorvej) på den østlige side af Delaware-floden. Et helt anden mulighed er at tage toget. Amtrack har masser af hurtige forbindelser mellem Philadelphia og New York.

Sydpå til Washington D.C.

Interstate 95 er også løsningen, hvis turen går sydpå fra Philadelphia mod Washington D.C.. Denne tur går via storbyerne Wilmington i Delaware og Baltimore i Maryland. Dele af ruten er betalingsmotorvej, og her kan trafikken også være tæt i myldretiden. Undgå så vidt muligt at køre tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen. Det amerikanske DSB er et fint alternativ til bilen med masser af forbindelser mellem New York, Philadelphia og Washington. Toget har også den fordel, at du bliver kørt direkte fra centrum til centrum.

Nordvest til Niagara Falls

Der er knap 600 kilometer fra Philadelphia til Niagara Falls, og turen kan køres nogenlunde direkte via motorvejene I-476, I-81 og I-90. Du skal dog regne med at bruge det meste af en dag på turen. Ruten går bl.a. gennem Blue Mountains i det østlige Pennsylvania. Interstate 476 fra Philadelphia til byen Scranton er betalingsmotorvej, og det samme er Interstate 90 fra Syracuse i New York State til Buffalo tæt ved Niagara Falls. Prisen for at benytte motorvejene løber dog ikke op i mere end cirka 15 dollars.

Kort

Vis på kort

Oplev det østlige USA - Skab din egen historie