Florida rundt med Daytona Bikeweek

13 dages motorcykelrejse med dansk rejseleder I florida

Florida eller ”Solskinsstaten” er med sit upåklagelige vejr og indbydende kyster en af USA’s mest eftertragtede stater. På denne rute oplever du det allerbedste, Florida har at byde på – fra betagende kystlandskaber til nogle af verdens største forlystelsesparker. Tag bikerbrillen på og gør klar til en solbeskinnet motorcykelrejse.

I løbet af den 13 dage lange rundrejse på motorcykel serverer vi nogle af Floridas største oplevelser for dig: fra Vandscooter-safari ved Key West og airboat-tur på Everglades’ sumpe til den ikoniske Overseas Highway. Vi har skræddersyet den 1.800 kilometer lange motorcykelrejse, så vi oplever to dage med USA’s største bikefest, Daytona BikeWeek.

Fra 22.790 kr.
pr. chauffør i dobbeltværelse inkl. leje af motorcykel, fly, hoteller, udflugter iflg. program samt dansk rejseleder

FDM TRAVEL OG MC-USA

  • FDM travel har overtaget MC-USA og kan nu tilbyde unikke motorcykelrejser med dansk rejseleder.
     
  • MC-USA har siden 2010 skræddersyet motorcykelrejser til danskerne - og det vil de fortsætte med.
     
  • Bestil din rejse på MC-USA’s hjemmeside og få FDM travels høje kvalitet, ekspertise og frem for alt tryghed med på din rejse.

Du kan reservere din rundrejse på MC-USA's hjemmeside her: 

reserver


Har du spørgsmål til rundrejsen, sidder vi klar til at hjælpe: 

kontakt

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark - ankomst til Orlando
  • Dag 2: Daytona Bikeweek
  • Dag 3: Oplevelser i Orlando 
  • Dag 4: Daytona Bikeweek
  • Dag 5: Kennedy Space Center
  • Dag 6: Miami Beach
  • Dag 7: Key West
  • Dag 8: Oplevelser i Key West
  • Dag 9: Overseas Highway
  • Dag 10: Everglades National Park
  • Dag 11: Cape Coral
  • Dag 12: Afrejse fra Orlando
  • Dag 13: Ankomst til Danmark

Afrejse fra Danmark - ankomst til Orlando

I dag er der afrejse fra Danmark, og turen går mod Orlando. Vi ankommer sidst på dagen og bliver kørt til vores hotel, hvor resten af aftenen er fri til afslapning.

Daytona Bikeweek

Efter morgenmaden, bruger vi formiddagen på et informationsmøde, hvor vi gennemgår de kommende dage og praktiske informationer. 

Herefter starter eventyret, og vi kører vi til Daytona Beach, hvor vi har hele dagen ved verdens største bike-fest, Daytona Bikeweek. Det er en 10 dages festival i marts måned med motorcykelløb og koncerter, der tiltrækker ½ million rejsende hvert eneste år. Vi bruger dagen og aftenen på at opleve og udforske de mange spændende begivenheder på festivalen.

Oplevelser i Orlando

I dag er der mulighed for at opleve Orlando på egen hånd, slappe af ved poolen eller tage med til det verdenskendte Universal Studios og Island of Adventure. De to parker er, udover at være nogle af Orlandos mest kendte, også på top 7 over verdens mest eftertragtede forlystelsesparker. Her venter en dag med masser af oplevelser og adrenalin.

Dagen kan evt. afsluttes med middag på verdens største Hard Rock Café eller på en af de mange sjove spisesteder der ligger på The City Walk i Universal Studios.

Daytona Bikeweek

I dag afhenter vi vores motorcykler, og kører endnu engang til Daytona Beach og bikeweek. Vi skal et smut forbi den berømte mole på Daytona Beach og besøge nogle af de mange sjove bikershops og barer på Mainstreet.

Udover at tilbringe nogle timer ved selve træffet, skal vi også til et sandt biker-indkøbs-mekka, når vi besøger Floridas største Harley Davidson butik. Vi kører turen kaldet ”the loop”, som byder på en 35 km rute med frihed, solskin, smukke landskaber og forførende kurver.

Vi overnatter syd for Daytona, ud til Atlanterhavet.

Kennedy Space Center

Vi kører i dag til Kennedy Space Center, hvor vi bl.a. skal se nogle af de pensionerede rumfærger. Kennedy Space Center er stedet, hvorfra den amerikanske rumfartsadministration NASA opsender hovedparten af de raketter og rumfærger, USA sender ud i rummet. Centret ligger på en smal landtange midt i et stort fugle- og vildtreservat, hvor Atlanterhavet er nærmeste nabo.

Vi kører herefter sydpå langs Atlanterhavskysten, og overnatter nord for Palm Beach.

Miami Beach

Turen fortsætter ned langs kysten med kurs mod Miami. Vi tager de helt små veje ude ved vandet, med masser af flotte udsigter, hvor vi passerer West Palm Beach og Fort Lauderdale på vejen.

Miami byder på brede strande med høje palmer, pastelfarvede bygninger tilsat neonskilte samt et natteliv med dunkende rytmer og sjove drinks. Miami er lig med ferie, fest og farver. På de mange kilometer sandstrand, der præger Miami, kan I gå nogle gode ture eller tage ud at snorkle. Inde i centrum finder I restauranter og butikker, hvor I enten kan gå i de smalle gader eller på de mere turistede shoppinggader.

Key West

Vi har en skøn dags kørsel foran os på vej til USA’s sydligste punkt, Key West. Turen går gennem de forskellige, flotte øer (keys) som er forbundet med lange broer, og det giver en storslået udsigt. Strækningen hedder Overseas Highway, og her har vi god tid til at nyde turen med de 42 broer, hvor vi nærmest kan mærke pelikanernes vingesus.

Overseas Highway blev oprindeligt bygget som jernbane fra Miami til Key West af oliemillionæren Henry Flagler. En orkan satte en stopper for jernbane-eventyret, og man valgte i stedet at bygge en vejstrækning på toppen af de resterende jernbanebroer, som stod færdig i 1938.

Oplevelser i Key West

Mulighederne for oplevelser er mange. Hvis der er stemning for det, kan vi arrangere en vandscooter-safari rundt om Key West, gennem Den Mexicanske Golf og Atlanterhavet. Det er en tur vi anbefaler, da det er en dejlig oplevelse i det krystalklare vand med gode bademuligheder.

Resten af dagen er fri til egne oplevelser – besøg fx Hemmingways hjem, nyd nogle af de gode strande eller gå en tur langs den fine hovedgade.

Overseas Highway

Vi forlader Key West og kører atter turen hen over de smukke Keys - denne gang gør vi et stop undervejs, hvor det vil være muligt at se delfiner.

Everglades National Park

I dag går turen til Everglades National Park. Godt nok er landskabet i Everglades ikke så spektakulært som i de store nationalparker i det vestlige USA, men til gengæld er dyrelivet unikt med de utallige alligatorer som de mest berømte indbyggere. Andre dyr i Everglades er oddere, søkøer, skildpadder, vaskebjørne og den sjældne Florida-panter.

Vi skal på en airboat tur, hvor vi suser gennem sumpene for at spotte dyr og planteliv.
Derefter kører vi ud til Den Mexicanske Golf, hvor vi overnatter i Naples

Cape Coral

Vi sætter kursen mod Cape Coral – byen der ligger tæt på Fort Myers, blev grundlagt i 1957 og har 640 km kanaler. Det er den by i verden med det længste kanalsystem. Her ligger de fleste huse ned til vandet, og byen er et eftertragtet sted med sine 355 solskinsdage om året.

Efter frokosten sætter vi igen kursen mod Orlando.

Afrejse fra Orlando

Vi pakker bagagen og begynder hjemrejsen mod Danmark med masser af oplevelser og gode minder i kufferten.

Ankomst til Danmark

Efter en tur over Atlanten, lander vi igen på dansk jord.

Kort

Vis på kort

Galleri

Om prisen

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Orlando
  • Fly Orlando - Danmark
  • Dansk rejseleder

  • Al transport ifølge program

  • 11 overnatninger på gode hoteller med pool
  • Morgenmad på de fleste hoteller
  • Følge/service bil
  • Leje af motorcykel
  • Frit kilometerforbrug på motorcyklen
  • Forsikring på motorcykel
  • Lån af styrthjelm
  • 2 dage med Daytona Bikeweek
  • Dansk rejsemanual
  • Skatter og afgifter
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Tillæg for enkeltværelse 5.650 kr.
  • Benzin
  • Drikkevarer og måltider ikke nævnt i programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Drikkepenge til guider og chauffører 
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

 

Om rejsen

Varighed
13 dage

Antal deltagere
Rejsen gennemføres ved minimum 14 chauffører.

Transport
Rejsen gennemføres på Harley Davidson motorcykler

Om ruten
Turen er ca. 1.800 km lang, og Florida byder på et dejligt, varmt klima, hvor solens stråler gør denne rute endnu smukkere. 

 

 

 

ekstra oplevelser

Det er muligt at tilkøbe ekstra oplevelser lokalt. Bl.a. billetter til Universal Studios i Orlando eller en vandscooter-safari i Key West.

 

 

Datoer & reservation

Priser

Fra 22.790 kr. pr. chauffør

Fra 17.087 kr. pr. passager
 

Afrejsedatoer

12. Marts 2020 - 24. Marts 2020

11. Marts 2021 - 23. Marts 2021


Book rejsen hos MC-USA

 

Kontakt