Route 66 - Arizona

17 dages motorcykelrejse med dansk rejseleder på route 66

Du får det bedste af det bedste af Route 66 eller ”The Mother Road” som den ikoniske highway også kaldes. På tværs af fire stater tager vi dig med gennem rustrøde prærier, forbi velbevarede Western-byer og pastelfarvede ørkenlandskaber. Tag læderjakken på og sadl op til en rejse til det vilde vest!

På denne 17 dages rejse kan du se frem til naturoplevelser i verdensklasse! Foruden de ikoniske nationalparker som Grand Canyon, Bryce Canyon og Zion National Park kører vi forbi the Petrified Forest og the Painted Desert. Vi har skræddersyet den ca. 4.000 kilometer lange motorcykelrejse ad bl.a. Route 66 med unikke oplevelser på land og i byer, for at sikre, at du oplever alt dét bedste fra natur og storby. 

Fra 33.849 kr.
pr. chauffør i dobbeltværelse inkl. leje af motorcykel, fly, hoteller, udflugter iflg. program samt dansk rejseleder (Pris for passager er 22.223 kr.)

FDM TRAVEL OG MC-USA

  • FDM travel har overtaget MC-USA og kan nu tilbyde unikke motorcykelrejser med dansk rejseleder.
     
  • MC-USA har siden 2010 skræddersyet motorcykelrejser til danskerne - og det vil de fortsætte med.

Har du spørgsmål til rundrejsen, sidder vi klar til at hjælpe: 

kontakt

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark - ankomst Los Angeles
  • Dag 2: Byrundtur i Los Angeles
  • Dag 3: Oplevelser i Los Angeles
  • Dag 4: Joshua Tree National Park
  • Dag 5: Prescott
  • Dag 6: Sedona og Holbrook
  • Dag 7: Petrified Forest
  • Dag 8: Monument Valley
  • Dag 9: Arches National Park
  • Dag 10: Bryce Canyon National Park
  • Dag 11: Zion National Park
  • Dag 12: Lake Powell
  • Dag 13: Grand Canyon
  • Dag 14: Route 66
  • Dag 15: Oplevelser i Las Vegas
  • Dag 16: Afrejse fra Las Vegas
  • Dag 17: Ankomst til Danmark

Afrejse fra Danmark - ankomst Los Angeles

I dag er der afrejse fra Danmark, og turen går mod Los Angeles. Vi ankommer sidst på dagen og bliver kørt til vores hotel, hvor resten af aftenen er fri til afslapning.

Byrundtur i Los Angeles

Vi har hyret transport for dagen, og vi skal ud og opleve hvad Los Angeles har at byde på. Vi kører gennem Hollywood, stjernernes hjemsted i Los Angeles. De flotte stjerner i fortovet langs Hollywood Boulevard er et must, når du er i Los Angeles. Det samme gælder Dolby Theater - det er her Oscar-statuetterne hvert år bliver uddelt. Glæd jer ligeledes til et glimt af det berømte Hollywood skilt, vi kan betragte på afstand.

Vi kommer forbi Santa Monica Pier, og slutter dagen med en gåtur langs Venice Beach, hvor der altid er liv og glade dage langs stranden – måske I får lyst til en kold dukkert? Her er også mange lokale butikker, hvor man kan få handlet forskellige indkøb.

Frokosten indtager vi på Bubba Gump Shrimp Co, en restaurant ud til Stillehavet der er bygget op omkring temaet fra filmen Forrest Gump.

Oplevelser i Los Angeles

Dagen i dag kan bruges til egne oplevelser i L.A. Vi anbefaler en tur i filmens verden med et besøg i Universal Studios. Underholdning og forlystelser er nøgleordene i den mest kendte film-temapark i Los Angeles. Tag på en rundtur i en af de nye busser, der er bygget op som en flot gammel sporvogn. Guiden leder jer sikkert gennem mere end 50 års historie, og I kommer tæt på en masse nyheder.

I kan også tage til Santa Monica syd for byen og nyde et par timer med shopping og måske en god frokost i de hyggelige gader ved Stillehavets kyst.

Joshua Tree National Park

Vi starter dagen tidligt, det er nemlig blevet tid til, at vi skal hente vores Harley Davidson motorcykler og ud køre ud på de åbne veje.

Dagens etape går fra Los Angeles gennem Joshua Tree National Park, hvor to forskellige ørken-økosystemer (Mojave og Colorado) mødes, og skaber en fascinerende variation af planter og dyr.
Vi nyder mangfoldigheden og landskabet med dets unikke klippeformationer. Området ændrer sig fra ørken til skov, og byder på en flot og anderledes oplevelse.

Vi overnatter udenfor parken.

Prescott

Vi fortsætter ad små snoede bagveje med masser af sving til whiskybyen, Prescott. Abraham Lincoln udråbte byen til hovedstad i 1864, da der blev fundet guld i området. Senere har også Tucson haft æren, men siden 1899 har Phoenix været Arizonas officielle hovedstad.

Prescott er en af USA’s ældste cowboybyer og huser bl.a. Arizonas ældste saloon. Efter at vi har besøgt Whisky Row, som i sin velmagtsdage havde over 40 saloons, er vi klar til at gå til køjs.

Sedona og Holbrook

Der venter os en fantastisk dag i flotte Arizona. Vi kører gennem et smukt bjergpas for at komme til Sedona, der er kendt som byen ved de røde bjerge. Vi nyder en frokost i byen inden vi, mætte af indtryk, ankommer til Holbrook i Navajo County. Byen blev grundlagt i 1881, da jernbanen mellem Atlanterhavet og Stillehavet blev anlagt, og den har fået sit navn efter jernbanens første chefingeniør.  

Byen ligger på den berømte Route 66, og her har vi en enkelt nat.

Petrified Forest

Dagens første stop er den spændende nationalpark, Petrified Forest, som er mest kendt for sine mange forstenede træer, der er omkring 225 millioner år gamle. Det er et utroligt syn, og man tror næppe sine egne øjne, når man ser de store træstammer spille i alle regnbuens farver. En del af Petrified Forest byder også på noget af USA´s mest velbevarede Painted Desert, som er et utroligt smukt ørkenområde med pastelfarvede klipper og et rigt dyreliv.

Vi fortsætter ad små veje mod nord og passerer flere indianerreservater. Er vi heldige, kommer vi tæt på vilde Mustang-heste, der er lige så flotte som bilen af samme navn. Vi befinder os i Navajo land, og overnatter i et reservat ved byen Kayenta.

Monument Valley

Vi hopper på motorcyklerne fra morgenstunden, hvor dagen i dag byder på et godt indblik i hvordan nutidens indianere lever.

På vores vej til Monument Valley er der stor chance for at se vilde heste og æsler. Når vi ankommer, vil vi se at Monument Valley ikke er en helt traditionel dal – det er nemlig et unikt landskab som er formet af erosion gennem millioner af år. Scenariet er meget specielt med rødlige, fritstående klipper, der er spredt ud over landskabet. Området har gennem årene dannet baggrund for utallige westerns, og det hele opleves bare bedst på en motorcykel.

Vi slutter dagen i staten Utah, hvor vi overnatter i Moab.

Arches National Park

I dag skal vi opleve en af turens absolut smukkeste strækninger. Vi kører over bjergrygge og gennem åbne dale - udsigten er fantastisk, og vi kan se langt frem i horisonten.

Vores rute går gennem Arches National Park, og når vi kører langs vejen, vælter store, røde sandstensklipper nærmest ind over os. Vi kører igennem et fascinerende landskab med unikke klippeformationer i orangerøde og gule farver. Parken er en af Utahs mest populære oplevelser, og navnet, Arches, kommer af de 2.000 naturskabte sandstensklippebuer, der er et helt unikt fænomen skabt af områdets barske miljø med høje temperaturer og knappe nedbør.  

Efter en dag fyldt med oplevelser, overnatter vi i Torrey.

Bryce Canyon National Park

Endnu en flot dag venter os. Ikke mindst fordi dagen byder på et af turens højdepunkter, nemlig Bryce Canyon National Park, hvor slanke, røde sandstenssøjler strækker sig mod himlen så langt øjet rækker. Allerede når vi nærmer os nationalparken, kan vi ane de karakteristiske røde klippeformationer ude i horisonten bag de grønne træer og fornemme, hvilket fascinerende landskab der venter os.

Vejen gennem parken er cirka 30 kilometer lang, og fører os forbi en række spektakulære klipper og udsigtspunkter med malende navne som Sunrise Point, Sunset Point og Inspiration Point.

Vi skal opleve et helt unikt landskab, og vi bruger det meste af dagen i parken, inden vi kører til vores hotel, der ligger lidt udenfor Bryce Canyon.

Zion National Park

I dag skal vi til Zion National Park, der ikke er lige så kendt som de mest besøgte parker i USA, men ikke desto mindre er den uden tvivl et besøg værd med de farverige, imponerende klippesider. I modsætning til de fleste andre naturkløfter, så opleves Zion fra bunden, og vi må gå op ad kløftens sider for at nyde udsigten.

En tur med en shuttlebus fører os ind i det inderste af parken, som er udgangspunkt for spændende vandreture.
Vi slutter dagen i byen Hurricane i Utah.

Lake Powell

Vi tager en lille køretur til byen Page, hvor vi kan nyde de mange flotte landskaber undervejs fra motorcyklen.

Herefter er der en halv fridag. I kan slappe af eller køre en tur i omegnen og nyde de mange flotte omgivelser som fx Antilope Canyon og Horseshoe Bend. Måske en sejltur på søen, Lake Powell, kunne friste?

Lige uden for Page gør vi et stop, hvor Lake Powell stemmes op af Glen Canyon dæmningen, en af de største i USA. I Carl Hayden Visitor Center kan vi føle os utrolig små, mens vi står på den gigantiske dæmning over søen.

Grand Canyon

Dagen byder på en af turens absolutte højdepunkter, nemlig Grand Canyon. Dette naturskabte vidunder er 446 km lang, 25 km bred op til 1,6 km dyb. Arizonas berømte kløft er skabt af Colorado-flodens strøm, der for millioner af år siden skar sig ned i undergrunden - og oprindeligt har floden ligget i samme niveau som kløftens plateauer.

Undervejs afløser det ene fantastiske fotomotiv det andet. I løbet af dagen er der mulighed for at besøge en IMAX-biograf, som viser en fantastisk film om Grand Canyon. Vi kan også anbefale en tur i helikopter over kløften, da det giver et imponerende billede af den massive størrelse.

Vi vender Grand Canyon ryggen sidst på dagen og kører til vores hotel i Williams, som er en hyggelig by på Route 66. Hvis vi er heldige, lykkes det os at få ét af de lokale spisesteder til at tænde bål og lave autentisk mad med coleslaw, som vi nyder til tonerne af levende musik. Senere er der mulighed for en drink på den lokale Canyon Club.

Route 66

I dag kører vi på den mest spændende strækning af Route 66, og holder pauser ved de legendariske Route 66 steder på ”the mother road”. Vi kører bl.a. til den gamle guldgraverby, Oatman, som ligger og gemmer sig i et lille bjergpas. I byen går en stor bestand af vilde æsler frit omkring.

Vi gør også hold i byen Seligman og den legendariske Hackberry General Store, som er en tidligere tankstation og diner. I dag er den et enestående, historisk vidne om en svunden tid.

Vi nyder vores frokost i byen, inden vi kører ned i dalen til Colorado floden og sætter kursen mod Las Vegas, hvor vi overnatter.

Oplevelser i Las Vegas

Dagen er sat af til at opleve fantastiske, forrygende og skøre Las Vegas.

Der er mulighed for at tage ud til et af de store outlet centre i nærheden af Las Vegas, hvor der er hyggelige spisesteder og rig mulighed for shopping af luksusvarer til gode priser. Man kan også vælge at slappe af ved poolen på hotellet, eller gå på opdagelse i byen.

Las Vegas er kendt som byen der aldrig sover, og derfor er det oplagt at bruge aftenen på at tage ud og opleve den fascinerende by helt tæt på – her finder vi en helt særlig verden af underholdning, alverdens gastronomi og masser af kasinoer.

Afrejse fra Las Vegas

Vi pakker bagagen og begynder hjemrejsen mod Danmark med masser af oplevelser og gode minder i kufferten.

Ankomst til Danmark

Efter en tur over Atlanten, lander vi igen på dansk jord.

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Om prisen

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Los Angeles
  • Fly Las Vegas - Danmark
  • Dansk rejseleder

  • Al transport ifølge program

  • 15 overnatninger på gode hoteller med pool
  • Morgenmad på de fleste hoteller
  • Følge/service bil
  • Leje af motorcykel
  • Frit kilometerforbrug på motorcyklen
  • Forsikring på motorcykel
  • Lån af styrthjelm
  • Udflugt i Los Angeles
  • Udflugt i Las Vegas
  • Dansk rejsemanual
  • Skatter og afgifter
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Tillæg for enkeltværelse 6.700 kr.
  • Benzin
  • Drikkevarer og måltider ikke nævnt i programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Drikkepenge til guider og chauffører 
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

 

Om rejsen

Varighed
17 dage

Antal deltagere
Rejsen gennemføres ved minimum 14 chauffører.

Transport
Rejsen gennemføres på Harley Davidson motorcykler

Om ruten
Turen er ca. 4.000 km lang, og vi kører fortrinsvis ad de små "bagveje". Klimaet er behageligt og motorcykel-venligt. 

 

 

 

ekstra oplevelser

Det er muligt at tilkøbe ekstra spændende oplevelser lokalt. Bl.a. billetter til Universal Studios i Los Angeles og et show i Las Vegas.

 

 

Datoer & reservation

Afrejsedatoer

-
33.849 kr.
-
Specialtur på 15 dage - Las Vegas til Denver i sommerferien
33.849 kr.
-
33.849 kr.

FDM MEDLEMSRABAT:

  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. per person på nævnte priser.
  • Er du ikke FDM medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen


Angivne priser er fratrukket rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.

Kontakt