Østkysten indefra

9 dages rundrejse langs usa's østkyst

På denne 9 dages rundrejse med engelsktalende rejseleder i det østlige USA, kommer I helt tæt på nogle af de mest ikoniske storbyer. 

I rejser langs kysten med tog, hvor I ser landskabet mellem byerne fare forbi fra Business Class. Undervejs oplever I Boston, imponerende New York, Philadelphia og historiske Washington D.C.
I hver by har vi inkluderet en spændende byrundtur, samt sat god tid af til at opleve byerne på egen hånd.

Denne rejse byder kort fortalt på alt fra teater, koncerter, shopping og museer til vigtig historie og lokal kultur. 

Fra 23.337 kr.
pr. person i dobbeltværelse og rundrejse som beskrevet i program

FDM medlemsrabat på 500 kr. per person fratrækkes nævnte pris.

Bestil denne rejse fordi:

  • Du rejser gennem landskabet i tog og nyder udsigten fra Business Class
  • Du oplever østkystens ikoniske storbyer 
  • Du får naturligvis en erfaren rejseleder og en dygtig chauffør
  • Du rejser i en gruppe på max 20 personer
     

Varighed: 9 dage

 

Du kan reservere din rundrejse her: 

reserver


Har du spørgsmål til rundrejsen, sidder vi klar til at hjælpe: 

Kontakt

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Ankomst til Boston
  • Dag 2: Boston
  • Dag 3: Boston - New York City
  • Dag 4: New York City
  • Dag 5: New York City
  • Dag 6: New York City - Philadelphia
  • Dag 7: Philadelphia - Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Afrejse fra Washington D.C.

Boston

Efter morgenmaden skal I på en guidet tur rundt i Boston. I går den kendte rute ”Freedom Trails ”, hvor I kommer forbi Boston Common, King’s Chapel, the Boston Massacre site samt flere forskellige pubber og taverner, hvor de Amerikanske grundlæggere i sin tid skålede for friheden.

I kan nyde en frokost på en af Bostons mange restauranter. Vi kan anbefale at prøve en varm, traditionel New England muslingesuppe (Clam Chowder).

Efter frokost er der tid til at udforske Quincy Market – Bostons første markedsplads fra 1800-tallet, hvor der nu ligger forskellige butikker og caféer.

Resten af dagen er fri til egne oplevelser og Boston byder på mange af dem, så der er god chance for at finde det, der passer til lige netop jeres interesser. Lokalguiden kan være behjælpelig med idéer.

Boston - New York City

Nyd en god morgenmad inden I pakker kufferten og kører mod togstationen. Her skal I på jeres første togtur på Business Class på AMTRAK Regional Services toget, der kører langs Long Island Sound mod New York City.

Når I ankommer til New Yorks Penn Station, er I kun en kort gåtur fra jeres hotel, hvor der efter check-in er tid til at opleve The Big Apple på egen hånd.

New York City

Start dagen med en god morgenmad, inden I tager på en guidet gåtur og oplever en stor del af hvad Manhattan har at tilbyde. Her får I set nogle af øens mest berømte seværdigheder. Fang et glimt af den imponerende skyline mens I bevæger jer gennem New Yorks gader, og oplev på nærmeste hånd hvorfor The Big Apple er kendt som en af verdens bedste byer.

Aftenen er på egen hånd, hvor vi bl.a. kan anbefale at tage ind og se et Broadway show. Den lokale guide er naturligvis behjælpelig med at arrangere planer for aftenen.

New York City

I dag er der tid til at opleve præcis det New York I har lyst til. Vend fx tilbage til jeres yndlingskvarter fra turen i går, eller udforsk nye områder på Manhattan som byder på masser af museer og andre kulturelle stop.

Vi kan anbefale en spadseretur gennem Central Park og High Line Park, eller en af de mange ekstra oplevelser der kan tilkøbes: helikoptertur over Manhattan, Empire State Building, en Food Tour til Brooklyn eller måske en heldagstur til Niagara Falls.

New York City - Philadelphia

Efter en dejlig morgenmad skal I mod Penn Station og med toget mod Philadelphia. Se hvordan skyskraberne forsvinder i horisonten, og giver plads til New Jersey, inden I ankommer til Philadelphia.

Fra the Rocky Steps til the Liberty Bell – der er aldrig mangel på ting at se i Philadelphia. I checker ind på hotellet, hvorefter I tager en guidet tur til byens historiske landmærker.

Eftermiddagen tilbringes på egen hånd, hvor vi kan anbefale at prøve en Philly Cheese Steak, besøge the Art Museum eller et besøg ved the Mint, hvor I kan se hvordan US Dollars bliver lavet. Gå en tur gennem Reading Terminal Market, USA’s ældste, sammenhængende landbrugsmarked siden 1893. Tag til sidst en tur forbi Love Park, officielt kendt som John F. Kennedy Plaza.

Philadelphia - Washington D.C.

I dag skal I på turens sidste togrejse fra Philadelphia til Washington D.C. I ankommer til den store, historiske Union Station, hvorfra der er en kort gåtur til vores hotel.

Dagen er sat af til at opleve Washington D.C. på egen hånd. Som nationens hovedstad, fanger byen Amerikas sande ånd. Fra de grundlæggende forfædre til nutidens præsident, er DC fyldt med fortidens historie og historie på vej til at blive skabt. Mærk tilstedeværelsen af landets forfædre mens I oplever store monumenter og mindesmærker, verdensklasse museer og unikke kvarterer.

Washington D.C.

Dagen står på en dybdegående byrundtur med jeres lokale guide, hvor I oplever store højdepunkter som U.S. Capitol Building, Supreme Court, Library of Congress, the FBI Building, Washington Monument, Lincoln Memorial, Det Hvide Hus og Arlington National Cemetery.

Om aftenen er der mulighed for at opleve byen som de lokale, ved at besøge Eastern Market nær Capitol Hill. Efter at have suget alle de mange markedsboder til jer, kan vi anbefale en middag eller drinks på en af de nærliggende restauranter.

Afrejse fra Washington D.C.

Efter morgenmaden, bliver I kørt til lufthavnen og I starter jeres rejse hjem mod Danmark.

Kort

Vis på kort

Galleri

Om prisen

Prisen inkluderer

  • Engelsktalende rejseleder i USA
  • 8 overnatninger på gode, centralt beliggende hoteller
  • 8 x morgenmad
  • Transport fra Boston Lufthavn til starthotellet ved ankomst
  • Togbilletter på Business Class ifølge program
  • Guidet byrundtur i Boston
  • Guidet byrundtur i New York City
  • Fridag i New York City til egne oplevelser
  • Guidet byrundtur i Philadelphia
  • Guidet byrundtur i Washington D.C.
  • Transport fra sluthotellet til Washington D.C. lufthavn ved afrejse
  • Socialt fællesskab i en international atmosfære
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter til USA t/r
  • Rådgivningsgebyr, pr. ordre 125 kr.
  • Tillæg for enkeltværelse 5.100 kr.
  • Måltider udover de nævnte
  • Rejse- og afbestillingsforsikring. Kontakt FDM travel
  • Drikkepenge (anbefalet beløb ca. 3 USD pr. person pr. dag til chaufføren og ca. 4 USD pr. person pr. dag til guiden).

 

Om rejsen

Denne rejse er ikke egnet for børn under 10 år.


forlæng din rejse

Vi anbefaler, at denne rejse forlænges med endnu flere oplevelser i USA. Kontakt rundrejsespecialisten for at høre mere om mulighederne.

 

 

ekstra oplevelser på rejsen

Ekstra oplevelser bestilles og betales hos rejselederen ved ankomst.

Fx. hvalsafari i Boston (sæsonbestemt)

Fx. billetter til et show i New York

Fx. Niagara Falls dagstur fra New York City

Fx. Spy Museum i Washington D.C.

 

Datoer & reservation

Afrejsedatoer

-
Maximum 20 deltagere
23.337 kr.
-
Maximum 20 deltagere
23.337 kr.
-
Maximum 20 deltagere
23.337 kr.
-
Maximum 20 deltagere
23.337 kr.
-
Maximum 20 deltagere
23.337 kr.
-
Maximum 20 deltagere
23.337 kr.

FDM MEDLEMSRABAT:

  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. per person på nævnte priser.
  • Er du ikke FDM medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen
     

Bemærk: Prisen er pr. person i dobbeltværelse og rundrejse som beskrevet i program. Prisen inkluderer ikke flybillet. Kontakt os og vi hjælper med at finde den bedste løsning.

kontakt