Cat Ba Nationalpark

en af vietnams smukkeste 

Cat Ba Nationalparks majestætiske og uberørte natur er populært både blandt lokale og turister. Nationalparken strækker sig over et kæmpe område i Lan Ha Bugten med sine 367 øer. Her kan du opleve mange forskellige økosystemer - lige fra mangroveskove til kalkstensskove og koralrev. Cat Ba har meget alsidig flora og fauna og er hjem for den meget truede hvidhovedet langur-abe som kun lever i Vietnam. Langt de fleste af de i alt 65 aber, der er tilbage, lever i Cat Ba. Parken er desuden berømt for det omfattende arkæologiske arbejde, der viser at mennesker muligvis har levet på disse øer i mere end 6.000 år.  
 

Inspiration

Aktiviteter i cat ba nationalpark

Parken er oplagt til smukke vandreture. Der findes forskellige længder og sværhedsgrader, så du kan vælge en rute der passer præcis til dig. Turen fra Ao Ech til Viet Hai er 8 km. Undervejs kommer du forbi smukke skovområder, krystalklare søer, kalkstensklipper og små landsbyer. 
Den kortere rute er 2 km og går til Ngu Lam Peak, hvor du går gennem Kim Giao Forest og ender 210 meter over havets overflade med udsigt ud over nationalparken. 
Om du vælger en kort eller lang tur, kan du enten tage den på egen hånd eller med en guide. Vi anbefaler at tage ruten med en lokal guide, som gerne deler ud af sin brede viden om dyre- og planteliv undervejs.

kort

Vis på kort

Oplev Vietnam - skab din egen historie