Drømmen om Vietnam

14 dages rundrejse med dansk rejseleder i Vietnam

Vietnam når det er bedst! Fra nord til syd venter enestående og lokale oplevelser. I løbet af denne magiske rejse oplever du både det gamle og det nye Vietnam. Vi får det hele med på denne omfangsrige rejse. Med bare 15-24 deltagere på rejsen får du endnu bedre mulighed for at komme helt tæt på den vietnamesiske sjæl og kultur. Velkommen til vidunderlige Vietnam!

Fra 14.990 kr.
pr. person i dobbeltværelse for rundrejsen med dansk rejseleder inkl. fly, transport, hoteller, nævnte udflugter og måltider iflg. beskrivelsen.

Varighed:
14 dage

Tilslutningsfly fra Jylland:
Ønsker du at rejse fra Billund, Aalborg, Aarhus eller Karup kan vi tilbyde dette for kun 500 kr. pr. person t/r.

Forlæng din rundrejse:
Tag 4 dage/3 nætter til et dejligt 4-stjernet hotel ved Det Sydkinesiske Hav. Læs mere her

 

Reserver din rundrejse hos din rundrejsespecialist: 

Reserver

 

Dagsprogram

Dag for dag

Rejseprogram: Hanoi – Ha Long-bugten – Hue – Hoi An – Mekong-deltaet – Ho Chi Minh City (Saigon)

  • Dag 1: Afrejse fra København
  • Dag 2: Ankomst til Hanoi
  • Dag 3: Hanoi og byrundtur
  • Dag 4: Hanoi, Halong-bugten og sejltur med junke
  • Dag 5: Halong, Hanoi og nattog til Hué
  • Dag 6: Hué
  • Dag 7: Til det hyggelige Hoi An
  • Dag 8 - 9: Hoi An
  • Dag 10: Hoi An, fly til Ho Chi Minh City og Mekong-deltaet
  • Dag 11: Mekong-deltaet og Ho Chi Minh City
  • Dag 12: Ho Chi Minh City, Cu Chi og familiebesøg
  • Dag 13: Ho Chi Minh City og hjemrejse - eller forlæng din rejse
  • Dag 14: Ankomst til København

Afrejse fra København

Vi mødes i Københavns Lufthavn, hvor vores spændende rundrejse starter. Efter fælles indcheckning flyver vi af sted mod Hanoi.

Ankomst til Hanoi

Vi lander i Hanoi om eftermiddagen og efter indrejseformaliteterne tager vi direkte til vores centralt beliggende hotel. Efter check in på hotellet mødes vi til en hyggelig velkomstmiddag.

Hanoi og byrundtur

I dag tager vi for alvor fat på oplevelserne i Vietnams hovedstad. Vi skal selvfølgelig besøge den gamle bydel, men vi kommer også forbi store villaer i europæisk stil med arkitektoniske blomster som overhængende karnapper og et højt, skrånende tag. Vores byrundtur kommer til at foregå til fods og med cykeltaxi.

Dagens program byder også på vores første vietnamesiske frokost og den skal nydes på KOTO restauranten. KOTO er et non-profit foretagende, hvor udvalgte gadebørn og unge får chancen for at lære kokke- og tjenerkunstens verden at kende.

Hanoi, Ha Long-bugten og sejltur med junke

I dag udgør Halongbugten et afslappende baggrundstæppe af et turkist, grønt og gyldent landskab. Fiskerne sejler ud i deres små robåde og kaster deres net ud i det rolige vand, alt imens de traditionelle vietnamesiske stråhatte skygger mod solens stråler.

Efter ankomsten til bugten går vi ombord på vores skib, som skal være vores hjem de næste 24 timer. Vi spiser blandt meget andet fisk og skalddyr til frokost, besøger en grotte og nyder livets afslappende gang i bugten. Om aftenen er der naturligvis dækket op til en lækker middag ombord og vi bliver vugget i søvn af skibets stille duven.

Ha Long, Hanoi og nattog til Hué

Skibet har ligget for svaj i Ha Long-bugten natten over, og du kan i dag stå tidligt op og nyde solopgangen over øerne, inden det atter er tid til at vende tilbage til Hanoi.

Først på aftenen kører vi til den centrale togstation, der fungerer som et trafikalt knudepunkt i Vietnam. Her går togene mod det nordlige, vestlige, centrale og sydlige Vietnam, såvel som til Kunming, Nanning og Beijing i Kina. Vi går ombord på Genforeningsekspressen og skal nu køre sydpå mod det centrale Vietnam.

Kejserbyen Hué

Vi ankommer til Hué i det centrale Vietnam, der er landets smalleste region. Nogle steder er der kun lige over 50 km mellem havet mod øst og nabolandet Laos mod vest. Efter ankomsten til Hué spiser vi morgenmad, inden vi springer direkte ud i oplevelserne.

Hué er en tidligere vigtig kejserby, og vi besøger først citadellet fra begyndelsen af 1800-tallet, der fungerede som det kejserlige palads. Bagefter skal vi besøge en mere lokal del af byen. Her får vi rig mulighed for at lære meget mere om hverdagen for en vietnamesisk familie, når vi spadserer rundt og suger indtryk til os. Vi aflægger også det lokale marked et besøg. Efter frokosten krydser vi floden med båd og besøger den kendte Thien Mu-pagode.

Sidenhen sejler vi tilbage til Hué og finder vores centralt placeret hotel og resten af dagen er til egen disposition.

Til det hyggelige Hoi An

I dag begiver vi os ud på en naturskøn køretur over det berømte Hai Van pas og mod Hoi An. På den nord-sydgående motorvej ligger Hai Van som en kæmpe drage. Undervejs på vores tur gør vi holdt i byen Danang og spiser en frokost, inden vi ankommer Hoi An, som er taget under UNESCO’s beskyttende vinger. Den historiske handelsby havde sin storhedstid i det 17. århundrede og kan prale af mere end 800 perfekt bevarede klassiske kinesiske og vietnamesiske huse og templer.

Hoi An fremstår i dag som for adskillige hundrede år siden, og hvis du godt kan lide at tage billeder, vil du i dag være i den syvende himmel, for byen og dens omgivelser er et paradis for fotografer uanset graden af professionalisme.

Hoi An er en overskuelig by og kan let opdages til fods, så efter ankomsten kan du tage en hyggelig spadseretur gennem den maleriske by med de mange krinkelkroge og små forretninger. Hoi An er også byen, hvis du kunne tænke dig at gå til skrædderen. Byen er et mekka for skræddersyet tøj, og her sys jakkesæt, skjorter, tasker, sko og balkjoler efter mål i løbet af en dags tid.

Fridage i Hoi An

Fridage - Tid til egne oplevelser
Man kan ikke undgå at lægge mærke til den indflydelse, de kinesiske og japanske handelsfolk har haft på Hoi An. Tag f.eks. en tur i den gamle bydel og besøg forskellige rigmandsboliger, kinesiske købmandsboliger, den japanske bro, templer, pagoder, håndværkerlaugenes fælleshus og flodhavnen.

Under opholdet i Hoi An vil rejselederen tilbyde forskellige muligheder for ekstra udflugter og oplevelser. Disse skal tilkøbes direkte hos rejselederen. Det kan være en forfriskende cykeltur, bådtur med besøg i små landsbyer eller sågar et tempelbesøg ved UNESCO fredede My Son.
 

Hoi An, fly til Ho Chi Minh City og Mekong-deltaet

Mekong-deltaet er en af Vietnams mest interessante og naturskønne regioner. Her er rig mulighed for at opleve en sejltur på den legendariske Mekong-flod, landsbyer specialiseret i kunsthåndværk, mangrovesumpe, frugtplantager og spektakulære flydende markeder.

I løbet af eftermiddagen tager vi via vandvejen til en lokal familie, der med åbne arme byder os velkommen. Vi oplever hvordan deres dagligdag fungerer og der fortælles levende om det nære sammenhold i lokalsamfundet. I dag skal vi have yderligere en speciel oplevelse, når vi ankommer til vores ”home stay”, hvor der er pænt og rent. Der findes gode toiletforhold og opholdet her er, på trods af den simple indretning, en perfekt måde at opleve Mekong deltaet på. Vi får som regel også lov til at gå med i køkkenet når aftenens menu skal tilberedes. Mætte og fulde af ny viden overnatter vi hos de lokale. Det er det sande, eventyrlige Vietnam.

Mekong-deltaet og Ho Chi Minh City

Vi skal i dag opleve en af deltaets mest interessante begivenheder, nemlig det flydende marked ved Cai Be og det tilhørende liv på floden. Markedet er åbent det meste af dagen, men det er travlest fra solopgang til omkring kl. 9. Her sælges alt fra landbrugsprodukter til lokale specialiteter, og de handlende kommer fra nær og fjern for at afsætte deres varer til højstbydende. Det er et fantastisk syn at se de små både, der som radiobiler snor sig ud og ind mellem hinanden i et tilsyneladende organiseret kaos.

Tilbage i Cai Be nydes frokosten inden rejsen fortsætter tilbage til Ho Chi Minh City, hvor vi efter planen ankommer sidst på eftermiddagen.

Ho Chi Minh City, Cu Chi og familiebesøg

I dag skal vi en tur på landet og opleve, hvor hårdt livet i Vietnam var under Vietnamkrigen, Sidst på formiddagen ankommer vi til Cu Chi, hvis tunnelnetværk strækker sig over 250 km og her var klasselokaler til undervisning, sovekamre, køkkener, sygehuse og brønde under jorden.
Efter besøget ved Cu Chi bliver det tid til at besøge en lokal familie som i deres lille hus på landet byder indenfor til en kop the og vi hører om dagligdagens liv på landet.

Vi er tilbage i Ho Chi Minh City til frokost inden resten af eftermiddagen byder på en tur rundt i byen for at se nærmere på nogle af de smukke gamle bygninger bl.a. den katolske Notre Dame-katedral, postkontoret i kolonistil fra det 19. århundrede samt det meget iøjefaldende rådhus. Vi gør stop ved ét af byens vartegn, Genforeningspaladset, som i 1975 var stedet hvor den endelig afslutning af Vietnamkrigen fandt sted.

Vi afslutter dagen og vores rejse i Vietnam med en fælles afskedsmiddag på en god restaurant.

Ho Chi Minh City og hjemrejse

Det meste af dagen er til fri disposition til at gå på opdagelse alene eller med vores danske rejseleder. Da afrejsen fra hotellet først er midt på aftenen har vi naturligvis vores værelser til rådighed indtil kl. 18.00. Nyd herefter det sidste måltid i Vietnam i denne omgang inden vi kører til lufthavnen og flyver mod København.

Ankomst til København

Efter et flyskifte ankommer vi til Københavns Lufthavn, hvor vi lander efter en oplevelsesrig rejse.

Ønsker du at forlænge Vietnam rundrejsen med nogle dage?

Hvorfor ikke fuldende din rejse i mageløse Vietnam med et dejligt ophold ved én af Vietnams tropiske strande?

Bo et par dage på Ho Tram Beach Boutique Resort & Spa
 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Prisen inkluderer

  • Dansk rejseleder
  • Flyrejse København - Hanoi / Saigon – København med mellemlanding
  • Transport ifølge rejseprogram
  • 8 nætter i delt dobbeltværelse (eneværelse mod tillæg)
  • 1 nat ombord på junke i Halongbugten (delt dobbeltkahyt)
  • 1 nat ombord på nattoget ”Genforeningsekspressen” fra Hanoi til Hué (4-personerskupéer, sovevogn)
  • 1 nat i lokalt gæstehus / lokalt ”home stay”
  • Indenrigsflyvning Danang - Ho Chi Minh City
  • Morgenmad dagligt
  • 8 x frokoster
  • 8 x middage
  • Alle skatter og afgifter

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Rejseforsikringer - kontakt FDM travel
  • Drikkepenge til guider og chauffører – beregn ca. 450 kr./person
  • Forplejning samt drikkevarer ud over det inkluderede
  • Rådgivnings & ekspeditionsgebyr, pr. ordre 125 kr.
  • Tillæg for enkeltværelse 2.990 kr.

 

Om rejsen

Antal deltagere:
Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere (maksimum 24).

Sprog
På udvalgte seværdigheder vil lokalguiden være engelsktalende. Vores danske rejseleder vil naturligvis være behjælpelig med oversættelse.

Transport
Rejsen gennemføres i gode 3-4 stjernet busser. På nattoget anvendes kategorien "soft sleeper". I Halongbugten sejler vi med et dejligt 4 stjernet skib.

ekstra oplevelser

Forlæng din rundrejse:
Tag 4 dage/3 nætter til et dejligt 4-stjernet hotel ved Det Sydkinesiske Hav. Læs mere her

Mulige opgraderinger

Tillæg for 2-personers togkupe, pr. person 500 kr.

Reserver

Afrejsedatoer

- (Udsolgt)
Max 24 deltagere
14.990 kr.
-
Max. 24 deltagere
15.990 kr.
-
Max. 24 deltagere
15.990 kr.
-
Max. 24 deltagere
15.990 kr.
-
Max. 24 deltagere
15.990 kr.
- (Udsolgt)
14.990 kr.
-
Max. 24 deltagere
14.990 kr.
-
Max. 24 deltagere
14.990 kr.

Angivne priser er inklusive rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.

Tilslutningsfly fra Jylland:
Ønsker du at rejse fra Billund, Aalborg, Aarhus eller Karup kan vi tilbyde dette for kun 500 kr. pr. person t/r.

Kontakt