Thassos, Ægæerhavets nordlige perle

"VORES" Ø, Thassos

Øen har ingen lufthavn, så al adgang sker med færger. Thassos ligger ud for den nordgræske landsdel Makedonien, fem kvarters færgesejltur mod sydøst fra den store havneby Kavalla på fastlandet. Mange afgange til Skala Prinos, færre til Limenas. Der er ligeledes færger fra Nea Peramos på fastlandet vest for Kavalla til Skala Prinos(fem kvarter), og fra Keramotí på fastlandet øst for Kavalla, til øens hovedstad Limenas (40 minutter). Via Kavalla er der færgeforbindelse til øerne Samotrake og Lesbos. Færgerne fra Thassos til og fra Kavalla og Keramoti sejler tit i højsæsonen. Kun få afgange til og fra Nea Peramos. Der lægges til i øens hovedby, Limenas, også kaldet Thassos by, samt i Skala Prinos, 20 km. vest for Limenas. Fra Keramoti, hvortil man kører fra Kavalla lufthavn, sejles kun til Limenas. Nærmeste lufthavn er Kavalla Airport, Megas Alexandros, 15 km. fra Keramoti på fastlandet. Den tager charter- og indenrigstrafik, og er oprindelig en militær lufthavn. Taxa herfra til havnen i Keramoti tager ca. 15 min. Og koster ca. 10 euro (2005)

Nærmeste lufthavn

Ellers er nærmeste internationale lufthavn Thessaloniki Airport, 175 km. fra Kavalla. Man er nødt til at tage en taxa (der går ingen bus) fra Thessaloniki Airport til busterminalen inde i byen. Chaufførerne forsøger at sælge en taxatransport hele vejen til Kavalla. Det er en god ide at aftale prisen, før man evt. tager mod tilbuddet!! Fra terminalen kører bus til Kavalla hver hele time fra tidlig morgen til ca. 2200 om aftenen. Turen koster omkring 100 kr., og varer små tre timer. Nummererede billetter købes inde i terminalbygningen før påstigning. Busterminalen i Kavalla ligger kun 100 m. fra færgen til Thassos. De fleste færger er malet blå og hvide, og de ligner ombyggede landgangsfartøjer fra krigens tid. De sejler ind med stævnen lige mod kajen, og lægger derpå stævnrampen ned. Man skal på de fleste bakke sin bil ombord. Færgebilletter købes forud i de små huse ved indgangen til færgehavnen. Gem dem, der er ofte kontrol. I højsæsonen er der rift om siddepladserne i skyggen på øverste dæk. I højsæsonen sejler en hydrofoilbåd, The Dolphin, mellem Kavalla og øen. Det tager den halve tid, og er dobbelt så dyrt som med den almindelige færge.

Der er ingen togforbindelse mellem Thessaloniki og Kavalla. Nærmeste jernbanestation findes på fastlandet i Drama, 35 km. nord for Kavalla. Busforbindelse mellem Drama og Kavalla hver tyvende minut i højsæsonen.

Sådan kommer du rundt på Thassos

Trafikalt set er det nemt at komme rundt på øen. Her er et vidt forgrenet busnet. Hver gang en færge lægger til kaj, kører busserne straks efter, og holdepladsen er lige, hvor man kommer i land. Ved vejen lige udenfor færgernes anløbsplads, ligger et læskur/busstop. Billetter kan købes i busserne. Hovedstationen med billetsalg, ventesal og køreplaner på væggen, ligger midt på havnepromenaden i Limenas overfor den gamle trafikhavn, hvor også taxaholdepladsen er placeret. Det er svært at kapre en taxa på gaden. Man må vente ved deres holdeplads overfor buskontoret. Der er en busrute, som flere gange dagligt kører hele øen rundt. Andre kører faste ruter, med start og slut i Limenas, som er center. Inden man tager på udflugt til yderpunkterne, er det dog klogt først at undersøge, hvornår bussen kører hjem igen. Eksempelvis bjerglandsbyen Mariés har kun en daglig forbindelse. Man kan leje cykler, knallerter, motorcykler og biler overalt til rimelige penge. En lille bil koster for et døgn, med forsikring og frit kilometertal ca. 400,- kr. Hvis man søger på ”nettet”, er det muligt at finde noget billigere. Benzinpriserne er næsten som i Danmark. Taxa er billigere end i Danmark.

Thassos er på størrelse med Bornholm

Øen er stort set rund, på størrelse med Bornholm, 393 km2, og meget grøn. Der er ca. 95 km. rundt ad kystvejen, hvorfra der går stikveje op i bjergene til de små dejlige bjerglandsbyer. Alle væsentlige veje er asfalterede. Den er bjergrig, op til 1206 meter, Monte Ipsarion. Øens befolkning ernærer sig ved fiskeri, landbrug, skovbrug, marmorbrydning, udvinding af olie i havet, og turisme. Fiskerne holder til i alle de små kystbyer, men nok flest i Limenas.

Olieproduktionsplatformene står i havet halvvejs mellem Kavalla og Skala Prinos, og kan ses fra færgerne. Landbrugsproduktionen består mest af lamme- og gedekød, oliven, fetaost, frugt og grøntsager, men her er også en ret god lokal ouzo- og vinfremstilling. Fåre- og gedeflokke ses og høres overalt i de åbne områder. En lokal produktion af valnødder i timianhonning, er en specialitet. Skovbruget har lidt meget under flere store naturbrande i de sidste 20 år. Ca. to tredjedele af øen er stadig præget af disse brande. Sydøst for Limenas, samt inde på øen, findes nogle enorme marmorbrud, som udskiber den fineste kridhvide marmor i store mængder. Store ”ar” i bjergene, hvor man udvinder sten og grus til byggematerialer, findes flere steder. Rumlen fra sprængningerne her kan høres over det meste af øen som en fjern torden.

Fine turistfaciliteter

Turisme er vel nok efterhånden øens største indtægtskilde, og i højsæsonen måske dobles befolkningstallet. Især i weekends er der trængsel ved færgerne. Grækerne fra storbyerne på fastlandet vil gerne til stranden. Her er overalt fine turistfaciliteter, og mange dejlige strande. Herudover har øen mange spændende rester fra antikken, samt fra mange af øens vekslende herskere fra oldtiden frem til nu. Her kan bl.a. nævnes makedonerne, (kongerne Philip 1. og 2. og Alexander den Store), perserne, romerne, genueserne, byzantinerne, osmannerne, tyrkerne, og sidst tyskerne. I en privat have i udkanten af Skala Prinos ses stadig en tysk betonbunker fra 2. verdenskrig. På det flade land ved Skala Sotiras anlagde tyskerne en jagerflyveplads. Der er intet tilbage i dag. Thassos blev først i 1912 genforenet med det Grækenland, vi kender i dag.

Klimaet på Thassos

Klimaet er varmt og tørt fra midt i maj, til sidst i september. En nordenvind gør, at det næsten aldrig er uudholdeligt varmt. I vinterhalvåret regner og blæser det en del, og i sjældnere tilfælde får thassianerne både sne og frost over hele øen. Der er sne på bjergene hver vinter. Det gør, at øen aldrig mangler grundvand.

Åben og venlig befolkning

Folk på øen er meget åbne og venlige overfor fremmede, og også nysgerrige. Det græske ord ”ksenos” betyder både fremmed og gæst, og det efterleves!! Har man et problem, varer det sjældent længe at få fundet en ”sprogkyndig” frem til hjælp. Mange grækere har arbejdet i udlandet, og lufter gerne deres sprogkundskaber. De steder hvor turisterne kommer, tales næsten overalt et af hovedsprogene. Men hvis man gør sig den ulejlighed at lære bare lidt af det græske sprog, bliver man nemt populær. Vi har på den konto fået rigtig mange gode oplevelser, som ikke er andre forundt. Nye venner, mangen en god snak med de lokale på en kafenion eller når man spørger om vej, private invitationer, og besøg på steder, som normalt ikke er tilgængelige for andre turister. Det er bestemt besværet værd.

"Pedallokummer" og offentlige toiletter

Offentlige toiletter er yderst sjældne, så man må benytte sig af diverse kafenioners og taverners, men det giver jo også tid til et kærkomment ” væskestop” hver gang. Varmen gør det jo vigtigt at drikke meget - - vand!!

De såkaldte ”pedallokummer” (et hul i jorden) findes ret udbredt. Der er en kuriositet her på Thassos, såvel som mange andre steder i Grækenland. Man må ikke kaste det brugte toiletpapir i kummen. Det skal i den dertil opstillede kurv. Det gælder overalt, også på de flotteste hoteller. Afløbsproblemer, lyder forklaringen. Hørmen kan være ubeskrivelig! Låse på toiletdørene er ofte itu eller mangler helt. En lukket dør betyder da ofte, at der er optaget. Prøv at banke på!!

Sæsonen på Thassos

Øen føles ikke overrendt, selvom her er en del turister. De fleste besøgende er grækere fra de store byer på fastlandet. Der er jo ikke langt til millionbyen Thessaloniki, og Kavalla ligger kun en kort færgetur borte. Turistsæsonen strækker sig over fem måneder, fra maj til og med september. Enkelte hoteller åbner allerede sidst i april, men så tidligt på sæsonen er ikke mange andre turistfaciliteter tilgængelige. Hovedvægten er lagt på juli – august, som også er de varmeste måneder. Temperaturen sniger sig nemt op på 35 grader midt på dagen - i skyggen -, og en 25 til 28 stykker om natten. Vandet når op på ca. 25 grader.

Den græske køkken

Madmæssigt er det ægte græske køkken godt, men ikke når det er turisttilpasset. Gå ind. Hvor grækerne selv spiser. Men retterne tzatziki, grillet sværdfisk, marides, græsk salat, kalamari, pastitsio, mousaka, fasolada og grillede lammekoteletter, og sidst men ikke mindst lam stegt i ovn, arni sto furno, er vidunderlige, når de er tilberedte på græsk. Hanevandet er absolut drikkeligt, meget rent og velsmagende.

Thassos hovedstad, Limènas

Limènas, også kaldet Thassos, er øens største. Hovedstad og administrativt centrum med små 5000 indbyggere. Den er også trafikalt knudepunkt. Her er færgehavn, hovedposthus, turistpoliti, hovedbusstation, brandstation, og filialer af de store banker. Her er forretningsgader med turistjangel og skuffelort, flere supermarkeder, hoteller, barer, diskoteker og taverner i massevis. Havnen, hvor bl. a. færgerne fra Keramoti og Kavalla lægger til, er delt i tre. Den nye vestlige del, som er færgehavn, den midterste som er den tidligere trafikhavn, og østligst den gamle havn, som er base for fiskerne, turbådene og lystsejlerne. Her finder man ligeledes langs kajkanten en række af de hyggeligste taverner og kafenionér.

Den gamle havn er bygget ovenpå og i den antikke havn, og den opmærksomme turist kan endnu se marmorblokkene fra den gang i en del af kajkanterne. Mod øst ligger den lille, godt besøgte bystrand, kantet af taverner. Yderst mod øst på næsset ligger et lille smukt kapel, som er bygget på, og af resterne af et tempel. Herfra kan man, når vandet er stille, se resten af en af de antikke moler under vandet ud for det lille træskibsværft. Yderst på næsset ligger en dejlig udsigtstaverna med egen strand.

Byen rummer en fantastisk mængde seværdigheder, med rod i antikken og romertiden. Den blev anlagt for mere end 2700 år siden, og udgravningerne startede i 1911. Siden er frilagt den antikke agorá, bymurene med porte, templer for Dionysos og Poseidon, et rimeligt velbevaret teater (nu under restaurering), og en spændende overby, akrópolis, med rester af en genuensk borg, en kristen basilika, og templer for Athene, Poseidon og hyrdeguden Pan. I agoraen findes mange rester fra antikken, men romersk tid er meget dominerende. Herudover møder man over hele byen historiske rester fra antikken, og på det centrale torv ligger rester af en kristen basilika, med smukke velbevarede gulvmosaikker og antikke søjletromler, stjålet andetsteds. I byens kirke, som ligger nabo til agoráen og til museet, er nogle af de indvendige bærende søjler også ”genbrug”.

Det arkæologiske museum ligger lige bag den gamle havn, og har en spændende udstilling af de bedste ting fra øens historie, bl. a. Vædderbæreren, en kollossalstatue på ca. 3,5 m., som er en ufærdig kouros, en stående mandsfigur i hvid marmor, bærende på en vædder. Figuren har en revne, og det menes, at det er årsagen, til at den ikke er gjort helt færdig. Museet er i skrivende stund delvist genåbnet efter en omfattende restaurering, og er absolut et besøg værd.

Hele den moderne by er bygget direkte ovenpå den antikke by, så når man skal bygge nyt, graver og støber man tit om natten, da man ikke vil sinkes eller totalt standses af arkæologiske grunde. Hele arealet bag den gamle havn, mellem bebyggelsen og bjergsiden og helt ud til næsset, er et stort arkæologisk udgravningsområde. Man kan være heldig at få en sludder med en af de unge arkæologistuderende, som arbejder i området. Bag den østlige ende af den gamle havn, ved Dionysos templets rester, udgår en trappegade, som leder op til det antikke teater, samt videre som en stejl ”gedesti” forbi et lille smukt beliggende kapel, til akrópolis. Stien op følger skrænten mod havet, og sceneriet kan tage pusten fra enhver. Opstigningen er det sidste stykke ret krævende, men absolut besværet værd. Husk vand. Oppefra er en fantastisk udsigt over byen og omegnen, samt mod nord over havet med den ubeboede ø Thassopoula, mod fastlandet, provinsen Makedonien. Tag ekstra film med, her er fantastiske motiver. Fra østsiden af teatret, hvor man drejer til højre op mod akrópolis, går til venstre en sti, som følger bymuren på ydersiden, og ender ved det lille kapel på næsset.

Tilbage ved den gamle havn ses en lang række af taverner, hvoraf ”Taverna Symi” under de store platantræer er nævnt i de fleste turistguider. Lige ved siden af Symi, ligger en ægte græsk kafenion, hvor man kun kan købe drikkevarer og snacks. Udsigt over den gamle havn, og skygget af et par enorme plataner. Før eller siden kommer alle forbi her. Den halvcirkelformede marmortrappe ind til lokalet er med garanti lavet af stjålne marmorelementer fra den bagved liggende agorá. Et typisk eksempel på ”genbrug”, som også ses i flere af byens gamle bygninger, og i murværket på borgen på akrópolis. Imellem kafenionen og taverna Symi ligger en ”moderne” antikvitet. En ”periptero”, en af de få ægte kiosker som er tilbage. Enmandsbetjent, oprindelig beregnet som socialforsikring, levevej for handicappede og krigsveteraner. Engang var der en sådan på hvert andet hjørne, men nu er de næsten alle borte. Det er en firkantet gulmalet træbygning på ca. 2 m2, og herfra sælges tobak, slik, aviser, is og kolde drikke. Enkelte sælger også busbilletter. Samtidig virker kiosken som telefonboks. I dag kan man næsten ikke se den oprindelige bygning, da den er delvis skjult bag kummefrysere til is, køleskabe, hatte- og postkortstativer.

Udflugter fra Limenas

Tager man på udflugt fra Limenas ad kystvejen mod sydøst, kommer man ud ad byen ved den bedst bevarede byport, som er et stop værd. Indhugget i bymuren tæt ved ses stenhuggerens navn. Her går vejen til den flotte strand Makryannos fra til højre. Efter lidt bjergkørsel passerer man ret hurtigt et af de store marmorbrud. Kig ind, det er et fantastisk skue. Efter en naturmæssig flot tur, når man til byen Panagia. Højt hævet over en af øens bedste strande, Golden Beach, 3 km. nede ad en sidevej. Her er dejlig sandstrand, taverner og turistfaciliteter. I landbrugsområdet bag den lange strand, gemmer sig utallige hoteller og andre turistfaciliteter. Man kan køre ad smalle veje helt til Skala Potamia i den sydlige ende af Golden Beach. Panagia er en gammel pittoresk bjerglandsby med gamle huse af makedonsk type, en seværdig kirke, og et herligt torv, hvor vandet strømmer i åbne kanaler.

Næste stop er Potamia

En smuk bjerglandsby. Hvis man vil bestige bjerget Ipsarion, udgår herfra en afmærket sti. Byen rummer et museum for en berømt lokal maler og billedhugger, P. Vagis. Bussen stopper ved tavernaen på det centrale torv. Overfor tavernaen ligger en "rigtig" græsk kafenion. Her serverer en sød gammel morlille, helt klædt i sort.

Strømperne hænger i ål, og hænderne var lige så sorte som kaffen og klædedragten. Hun trængte stærkt til en barbering. Men hun lavede en pragtfuld græsk kaffe, serveret med et stort smil, som afslørede en tandrække, der lignede en nedbrændt negerlandsby. Og så var den billig!
Kaffen altså!

Skala Potamia

Fem km. længere fremme når man stranden ved Skala Potamia, som er et af turistcentrene. Den lange flotte strand, som er den sydligste ende af Golden Beach, er kantet af mindre hoteller og taverner. Her er også en lille fiskerihavn. På den sydlige mole ligger et skønt gammelt hus. Et yndet fotomotiv. Det rummer i dag den lokale yachtklubs lokaler og en bar.

Herefter er det klippekyst med enkelte badebugter, indtil man passerer Krini, med enkelte hoteller og taverner. Videre forbi en lille vidunderlig strand, Paradise Beach, med få faciliteter. Herfra snor vejen sig i det bjergrige terræn mod Aliki, 29 km. syd for Thassos by.

Halvøen Aliki

Aliki er en lille halvø, forbundet med øen gennem en smal landtange, med en dejlig badebugt på hver side. Ved den østlige bugt ligger rester af et dorisk tempel, og resterne af to gamle kristne basilikaer fra ca. år 400.

I kystskrænten kan man pille potteskår og bygningsrester ud. Ca. midt på halvøen står halvt nedsænket i terrænet en stor sarkofag, som ser lykisk ud, men jo nok ikke er det. Måske romersk? På halvøen ses rester af de antikke marmorbrud, hvorfra man eksporterede til hele det græske område, samt til romerne og til byerne på Lilleasiens kyst. Det flotteste ligger på halvøens spids. Solen skinner blændende i den snehvide marmor. Halvt frithuggede blokke og diverse borehuller kan stadig findes. Absolut et besøg værd. Hele halvøen og det nærmeste stykke af øen er erklæret "arkæologisk område". De gamle huse af makedonsk type langs den sydlige bugt er fredede, og også et blik værd. Her er et par hyggelige taverner lige i vandkanten, og her er en flot natur. Der er et busstop på landevejen lige ved jordvejen ned til bugten. Et godt sted at snorkle..Her er mange søpindsvin, så brug badesko.

Nonneklosteret Moni Archangelou

Yderligere fem km. fremme i vejsiden på en klippekant højt hævet over vandet, møder man nonneklosteret Moni Archangelou, grundlagt i 1100 tallet af en eneboer ved navn Loukas. Klosteret er den kvindelige afdeling af Moni Filothéou på den hellige munkehalvø, Athos. Det er en fredfyldt oplevelse at sidde udenfor den smukt udsmykkede kirke, og lytte til nonnernes sang, medens man beskuer den smukke udsigt. Man skal være "passende" påklædt for at komme ind i klosteret, men har man glemt en nederdel eller et par lange bukser, er der ved indgangen et lager til udlån. Man ser absolut "spøjs" ud, men man får lov at komme ind. Fotografering er forbudt.

Efter passage af Astris med en flot strand, nås turist- og badebyen Potós, som nu er ved at blive udbygget til et af øens store feriecentre. Potós rummer en mængde hyggelige turistfaciliteter, især langs strandpromenaden. Her er en dejlig sandstrand, og en lille havn. Et godt sted for unge mennesker.

Øens gamle hovedstad, Theológos.

Midt i Potos går en 10 km. stikvej ind i landet til øens gamle hovedstad, Theológos. Den er et besøg værd med dens gamle huse med naturstenstage og de sjove skorstene, og en kirke i byens nordlige udkant med et makabert benhus bagved. I benhuset opbevarer man kasser med knogler af de døde. Mange kasser er gået i stykker, gulvet flyder med knogler og kranier, så et kig herind er ikke for sarte sjæle. Graveren taler lidt tysk, og han advarer mod slanger på kirkegården. Man har netop færdiggjort udgravningen og restaureringen af et af byens ældste huse fra 1500 tallet.

Man kan besøge stedet, og se hvordan det var indrettet til forsvar. Det er netop åbnet som et interessant egnsmuseum. Det indeholder udstillinger af husgeråd, værktøjer og klædedragter. Samtidig er huset møbleret med den tids møbler, brugsgenstande og tekstiler. Museet ligger tæt på en anden gammel kirke midt i byen. Her gør bussen også holdt tæt ved en udsigtstaverna, som har et godt omdømme. På hovedgaden finder man også en god antikvitetsforretning, og et arbejdende skomagerværksted. En rigtig hyggelig by at besøge.

Thassos næststørste by, Limenaria

Langs kystvejen med flere småbebyggelser og flotte badebugter, nås øens næststørste by, Limenaria, som tidligere var udskibningssted for mineraler, udvundet i bjergene bag byen. Rester af et behandlings- og udskibningssted ses ved kysten lige før man kommer til byen. Det ligner en borgruin. Vil man opleve en ægte græsk fastelavn og påskefest, er Limenaria et af de gode steder. Ellers er byen turistcenter, med en lille bystrand ved siden af havnen, og en lang flot strand mod nordvest. Masser af hoteller, taverner, caféer og turistbutikker. Her kan blive meget varmt, da her er læ for den fremherskende nordenvind. Busstop på gaden ved havnen, og flere andre steder i byen. Ved havnen findes også taxaernes holdeplads. Sammenvokset med Limenarias nordlige ende ligger landsbyen Kalives, også med en køn gammel kirke.

Med 4-hjulstrækker til Kastro

Fra Kalives udgår den nemmeste vej til den næsten forladte bjergby, Kastro. Fra den asfalterede hovedgades nordlige ende drejes til højre ad grusvejen gennem olivenlunden, og så er det bare derudad i tre kvarter. Vejen er nok bedst egnet til en firehjuls trækker. Ad en dårlig grusvej, gennem en utrolig smuk natur, når man i 500 meters højde ruinbyen med de få hvidkalkede restaurerede huse.

Byen blev grundlagt i 1403 af en byzantinsk kejser, og senere kom genueserne og byggede en borg på stedet. Ovenpå de få tilbageværende rester af borgen, ligger nu et kapel og en kirkegård, hvorfra der er en formidabel udsigt. Her er vidunderligt. Kun lyden af vinden, fuglene og førerfårenes klokker, samt sommetider hyrdens fløjtekommandoer til hans hund høres. En god frokost kan købes hos Jannis, som driver byens eneste udskænkningssted i den nedlagte skolebygning, lige ved siden af en 1600 tals kirke, Agios Atanasios.

Øllet bliver serveret med stor venlighed og nysgerrighed. Jannis passer også kirken, og han kan nemt overtales til at hente den mindst kilotunge nøgle, låse op og vise frem.

Gå helt ud på åsen og tænd et lys i kapellet, nyd naturen og stilheden. Når man har set sig mæt, er det klogest at vælge den samme rute tilbage til Kalives. Det er muligt at køre ad de små, utroligt dårlige bjergveje. Der findes ingen tilgængelige helt nøjagtige kort over disse "æselstier". De er rigtig dårlige. Jeg har prøvet turen fra Kastro og til Theologos i jeep. Jeg gør det IKKE igen.

Tilbage i Kalives går det nu nordpå langs vestkysten mod fiskerlejet Skala Mariés. Undervejs passeres flere dejlige badebugter. Prøv Tripiti Beach med en vidunderlig strand. Lokalbussen mellem Skala Prinos og Limenaria har stoppested på landevejen her. I Skala Mariés finder man nogle hyggelige taverner ved den lille bystrand og fiskerhavn. Her er også nogle få, flot beliggende hoteller. Dejlige badestrande på begge sider af byen. En rigtig dejlig stadig oprindelig fiskerlandsby i en flot bugt. Men det er nok et spørgsmål om tid, før idyllen bliver ødelagt af uhæmmet byggeri. Desværre. Et virkeligt godt sted til en rigtig "slapperferie".

Idyl i bjergbyen Mariés

Følges stikvejen fra Skala Maries 15 km. ind i dalen, finder man bjergbyen Mariés. Her er der også stadig idyl i lange baner. Her ser ud, tror jeg, som der gjorde for 100 år siden. Dalen, man kører op igennem, er meget grøn, da her er et mindre vandløb, som ikke tørrer helt ud om sommeren. Byen er nok øens smukkeste og flotteste beliggende. Lige oppe til venstre ved indkørslen til byen ligger den gamle kirke. Her mødes man sikkert af præsten, som tiltaler en på ubehjælpsomt tysk, og som gerne vil vise sin kirke frem. Selvom man ikke er passende påklædt, går det sagtens an. Inde i kirken er der en flot ikonostas, og en stor håndsmedet lysekrone i messing, der stammer fra den hellige Athos halvø. Bagefter må man op med en slant til kirkebøssen. Udenfor igen befinder man sig på en afsats lige overfor en af de hyggeligste, mest oprindelige kafenionér på øen. Café Maria. Sid ned, bestil en kop kaffe, og mærk det Grækenland fra før masseturismens tid snige sig ind under huden. Gå ind og se køkkenet, som er helt oprindeligt, et rigtigt museumsstykke. Gamle hvidkalkede huse med pastel- grønne eller -blå vinduer og døre, smalle trappegyder, frodige velpassede haver med solmodne duftende tomater, sorte auberginer, skyggegivende vinranker med tunge klaser, og i skyggen af store plataner et vidunderligt centralt torv med to taverner.

Ungerne leger, mødre taler sammen tværs over gyderne, så det lyder som om de skændes (man ser dem ikke, hører dem kun), og mændene sidder på tavernerne på de traditionelle vaklevorne pindestole med fletværk, og spiller kort eller tavli (backgammon); eller bare sidder og sidder, svingende med deres kombaloj over en kop kaffe og et glas vand. Hvis det går vildt til, så et glas ouzo med mezé til.  Æsler skryder hæst, og hønsene gokker. Katte smyger sig med halen ret i vejret kælent og tiggende om en godbid omkring benene på tavernernes spisende gæster. En duft af vild timian, af mad, æselgødning og af brænderøg. Her er køligt, skyggefuldt og vidunderligt.

På rundvisning med præsten

Følg vejen til højre langs udkanten af byen. Vejen bliver snart ret dårlig, og man kan møde store lastbiler, der tungt læssede med enorme kridhvide marmorblokke, er på vej til færgehavnen fra bruddet inde i bjergene. Hold ud, for få km. længere fremme ligger en opdæmmet sø med et minivandfald. Her er svalt og meget smukt. 

Kør tilbage ad den samme vej mod kysten. Ca. halvvejs nede ligger til højre for vejen et munkekloster, Moni Panagias. Det er muligt at besøge stedet, respektfuldt påklædt. Klostre er normalt lukkede for besøg i siestaen, som strækker sig fra ca.1300 til ca. 1630. Her er en dejlig have, og præsten fremviste sin ualmindeligt smukke gamle kirke, hvor den ene sidevæg af skibet udgøres af klippen. I denne væg udspringer en kilde med det klareste vand. Vandet løber ned i en lille kumme i klippevæggen, og videre ud i nogle store bassiner i klosterhaven gennem en kanal i gulvet.

Kirken rummer gamle vægmalerier, som er stærkt sværtede af årenes brug af røgelse og af sod fra lysene, samt en flot ikonostas. Man må desværre ikke fotografere.

Tilbage på kystvejen, med retning mod nord, når man Skala Kallirachi, med en fiskerihavn, strand, taverner og hoteller. Intet ophidsende. Det er der derimod i Kallirachi, 5 km. oppe i bjergene bag byen. Kallirachi rummer et hyggeligt torv, smukke gamle huse med smalle gader og trapper.

Skala Sotiras og Prinos og et par rigtive gode taverner

Næste stop nordpå er Skala Sotiras. Under kirken ved vejen gennem byen findes rester af øens ældste kendte bebyggelse. Byen er en kopi af Skala Kallirachi, også med en dejlig bjergby oppe i dalen, Sotiras. Her er mange forladte huse og ruiner af samme, en formidabel udsigt, en kirke, og et torv helt dækket af skyggefulde plataner. Ud af stenmuren under platanerne, springer det dejligste kildevand, og her ligger en rigtig god taverna, med byens bedste udsigtspladser. Og så er her billigt.

Næste stop mod nord er Prinos, som ligger i en dalmunding få hundrede meter inde i landet, omgivet af olivenlunde. Byen er centrum for olivenolieproduktionen på denne del af øen. Et tidligere oliepresseri nordøst for byen ad vejen mod Limenas, rummer i dag et interessant museum, som beretter om og udstiller alt vedrørende olivenproduktion. I byen er forskellige forretninger og "supermarkeder", posthus, frisør, bager og slagter, to hoteller og enkelte taverner. På pladsen ved rådhuset og skolen holdes marked hver mandag formiddag. Alt fra fødevarer, levende fjerkræ, over tøj, til søm og skruer kan købes her. Et farverigt og støjende skue.

Vejen op gennem byen leder op til to mindre landsbyer, Mikro- og Megalo Prinos. Også kaldet Mikro- og Megalo Kazaviti.  Ad en naturskøn vej op gennem dalen, når man først Mikro Prinos, med en rigtig gammel kirke med klokken hængende i et træ udenfor, og gamle huse i den makedonske stil. Byen er udgangspunkt for vejen op til klosteret Agios Panteleìmon, som også er et besøg værd. I klosteret serveres en dejlig urtethe eller kaffe af en sortklædt gammel dame. Her bør man se den røgsværtede hule, hvor eneboeren Panteleìmon boede, samt kirken med den meget hellige ikon forestillende samme person. Man kan køre herop i jeep, men en travetur tager kun ca. 1½ time hver vej, og er besværet værd. Husk vand. Der er en fantastisk udsigt, og en smuk natur. Man hører kun vindens susen, gedernes klokker, og kragernes skrål.

500 meter længere oppe ad vejen efter Mikro Prinos, ligger Megalo Prinos. Også med de makedonske hustyper med fremspringende overetage af træ, stejle gader og trapper. Her finder man øens hyggeligste torv. To mægtige, ældgamle, hule plataner skygger hele torvet, og danner den dejligste legeplads for alle ungerne. Her er også to rigtig gode taverner, som serverer rigtig græsk mad til meget rimelige priser. En middag eller en laaang frokost her må man ikke snyde sig selv for. Prøv ovnstegt lam, Arní sto fúrno, hos taverna "O Andreas". Du bliver ikke skuffet.

Folkedans, kirkefest, skæg og ballade

Tilbage gennem Prinos ligger 3 km. borte mod nord næste stop, Skala Prinos, med havnen med færgerne til og fra Kavalla, og enkelte afgange til Nea Peramos. På havnepladsen findes en pengeautomat. I havet mod vest ses et par olieudvindingsplatforme, flot belyste om aftenen. Byen består stort set kun af nogle hoteller, et par rækker huse langs vandet og havnen, nogle få forretninger og et stort nyt supermarked, mange taverner, og et par reparationsskibsværfter på stranden vest for byen. En km. vest for byen i Dasilion Prinos er en god campingplads, en del hoteller og taverner. På begge sider af byen strækker lange gode strande sig. Havnen er udskibningssted for tømmer og de store biler med enorme marmorklodser, og her er bussernes holdeplads. I en olivenlund øst for byen i gåafstand, ligger en anden velbesøgt campingplads, lige ned til en vidunderlig, børnevenlig strand.

Skala Rahoniu er et mindre vandsportssted, med en havn, flot strand, hoteller og strandtaverner. Igen for enden af en stikvej ind i en dal, ligger flækken Agios Georgios med en enkelt hyggelig taverna, og længere oppe byen Rahoniu. Ved indkørslen til byen ligger øens største taverna, hvor der i sæsonen er bouzoukimusik og folkedans hver uge. Lige ved siden af ligger en gammel, smukt udstyret kirke, som desværre er aflåst, når der ikke holdes gudstjeneste. Her holdes hvert år i juli måned en stor Panagia kirkefest, med skæg og ballade før og efter gudstjenesten. Pladsen udenfor kirken bliver omdannet til markedsplads med alskens slags boder. Her serveres gratis mad og vin, og bagefter spilles der op til dans på tavernaen. Der festes i tre dage. Resten af byen Rahoniu er ikke specielt interessant, men smukt beliggende.

Med kig til flere småbugter med flotte strande og hoteller, når man tilbage til hovedbyen, Limenas. Udover de før nævnte seværdigheder, ses mange steder langs vejene de brune "museumsskilte" med en krølle og gul påskrift. De henviser til steder af almen interesse, eks. arkæologiske områder eller en seværdig kirke.

Godt hotel og flere gode råd

Overalt på øen er der hoteller og private pensioner. Vores hotel ligger i Skala Prinos, ca. 500 meter vest for byens færgehavn. Hotellet hedder "ELEANI", og der er 10 mindre, meget probre værelser. Alle med balkon, køleskab, tv og klimaanlæg. Der serveres en god og righoldig morgenmad i haven. Pris for et dobbeltværelse med morgenmad var i 2007 ca. 50,- euro. Altså for to personer. Hotellet ligger 50 meter fra stranden, hvor ejeren Xristos har en strandbar, og solstole med parasoller, som er gratis for hotellets gæster. Værtsparret Vangelia og Xristos Papaxristos er umådeligt venlige og hjælpsomme, taler desværre kun græsk. Sønnen Sofoklis taler glimrende engelsk. 

Af udflugtsmuligheder på fastlandet kan nævnes havnebyen Kavalla, med den gamle bydel med akvædukt og borgen på toppen. Hver lørdag formiddag holdes et kæmpestort marked vest for færgens anløbssted. Tag en tidlig færge! Arkæologisk museum i havnens vestlige ende (lukket mandag), er et besøg værd. Spis på en taverna i den gamle bydel under borgen. Borgen er åben for besøg, ikke mandag, og der er en flot udsigt herfra over byen og langt omkring.

Tag evt. bussen til den antikke by Philippi, 15 km. ad vejen mod Drama. Et kæmpe udgravet område, med teater, stor agorá, offentlige bygninger, og oldkristne basilikaer. Nogle med smukke mosaikgulve. Museum på stedet med fund fra udgravningerne. Lukket mandag. Virkelig et besøg værd. I højsæsonen afholdes koncerter og teaterforestillinger af de gamle græske forfattere i teateret. Tag rutebilen der kører til Drama fra stationen i Kavalla. Den ligger lige rundt om det første hjørne fra færgens anløbssted. Billetter til Philippi købes inde i stationsbygningen. Der er busstop både til ud og hjemturen lige ved hovedindgangen til udgravningsområdet. Bare ræk hånden i vejret, eller tal med billettøren. I sæsonen kører bussen hvert 20. minut hver vej. På hjemturen købes billetter i bussen.

Ordforklaring :

• Agios, Agioi : Hellig, Skt. (hankøn - hunkøn
• Agorá : Antikkens bycentrum og marked.
• Akropolis : Befæstet overby.
• Athene : Både krigsgudinde og bygudinde for Athen.
• Athos : Den hellige halvø, munkestaten Athos. Har særstatus i Grækenland.
• Basilika : Oldkristen kirkebygning. Oprindelig romersk "forsamlingshus".
• Græsk salat (horiátiki)  Salat af skrællet agurk, tomat, og løg. Pynt: fetaost og oliven. Dressing : olivenolie og eddike.
• Bouzouki : Guitarlignende strengeinstrument.
• Bruges i folkemusikken.
• Dionysos: Vinens gud i den græske mytologi.
• Ikon : Religiøst billede malet på træplade.
• Ikonostas : Billedvæg i græsk ortodoks kirke. Adskiller menighed og apsis.
• Kafenion : Oprindelig græsk café, som kun serverer drikkevarer og snacks.
• Kalamari : Friturestegte, panerede små blæksprutter. Serveres med citron og fritter.
• Kombaloj : "Afstresningskæde", kort perlebesat kæde. Ikke en Rosenkrans.
• Marides: Meget små fisk, dyppet i mel og stegt i olie. Serveres med hoved, hale og finner og masser af citron. Spises hele.
• Metrio: Middel, lidt.
• Mezé: En lille tallerkenfuld småbidder af forskellig art.
• Moni, monastiri : Kloster.
• Mousaká : Lasagne, med auberginer og evt. kartofler i stedet for pastaplader.
• Ouzo: Stærk Anisbrændevin. Bliver mælkehvid ved tilsætning af vand.
• Pan : Hyrdernes gud.
• Pastitsio : Kødsovs og makaroni i lag, med bechamelsovs øverst, bagt i ovn.
• Platan. Subtropisk stor træart. Kan blive meget gammel.
• Poseidon :Havets gud, broder til "overguden" Zeus.
• Retsina : Hvidvin med smag af solskin og harpiks. Billig. Kræver tilvænning!!
• Skala: "Fornavn" til småbyerne ved vandet, som er havnebyer for byen af samme navn i bjergene bagved. Eks.: Prinos - Skala Prinos. Også det græske ord for "trappe og stige"
• Taverna : Lidt primitiv, som oftest hyggelig restaurant.
• Tzatziki : Agurkesalat med yoghurt og meget hvidløg.

Jeg vil anbefale at i prøver at spise på Taverna Symi i Limenas gamle havn, og i Taverna "O Andreas" på torvet i bjerglandsbyen Megalo Prinos. Taverna Papangelos overfor campingpladsens hovedindgang i Skala Prinos er absolut også et besøg værd.

Kategorier:

Aktiviteter, Overnatninger, Restauranter, Seværdigheder, Transport, Underholdning

Tags:

Bjergbyer, Hotelophold, Kirker og klostre, Øer, Praktiske tips, Strandferier, Vinderrejsetip