Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Amalfikysten

Læs mere om rejser til Amalfikysten

Rejsetips af samme forfatter

Amalfikysten i oktober
Rejsetips indsendt af:
Bjørn Larsen
Aalborg
8. nov. 2011

Amalfikysten i oktober

Vi rejste på egen hånd til Amalfi-kysten sidst i oktober, idet der ingen charterture er dertil på denne tid af året. Det var selvfølgelig en lidt omstændelig affære, idet man ikke kan flyve direkte fra København til Napoli, og da vi tilmed bor i Aalborg, blev det en rute, som hed Aalborg-København-Milano-Napoli.
Vi tog lufthavnsbussen fra Napoli til Sant’Agnello, som ligger lige nord for Sorrento – byerne er vokset helt sammen. Bussen kørte næsten helt til vores hotel, Hotel Alpha. Vi skulle kun gå 5 minutter fra busstoppestedet, så det var ikke noget problem.
Naturen byder på gode vandreture
Naturen byder på gode vandreture

Grønt og frodigt

Vi var spændte på temperaturen så sent på året, men vejret var perfekt, når man gerne vil se noget. Der var 25 grader og sol næsten hele ugen. Der var kun en enkelt dag med regnvejr. Der er simpelthen så grønt og frodigt dernede, med masser af citron- og appelsinlunde. Det er ikke så mærkeligt, at Sorrento er et helårs turistmål og altid har været et populært sted at holde ferie, også tilbage i tiden.I januar og februar kan der dog være grader ned til 10 grader om dagen.
Atrani nær Amalfi
Atrani nær Amalfi

Sant’Agnello/Sorrento er et meget godt udgangspunkt for de ting, man BØR se i det område. Vi kørte med tog og lokalbusser til alle seværdighederne. Vi var faktisk ude at se noget hver eneste dag. Byerne Amalfi og Ravello er rene postkort-idyller, som man kommer til ad snoede bjergveje, hvor 2 busser har besvær med at komme forbi hinanden.
Pompei med Vesuv i baggrunden
Pompei med Vesuv i baggrunden

Pompei og Vesuv

Pompei og Vesuv ligger også tæt på Sant’Agnello/Sorrento. Man kan køre med tog fra Sant’Agnello til Pompei. Jernbanestationen i Sant’Agnello lå kun små 5-10 minutters gang fra vores hotel, Hotel Alpha, som er et godt hotel. Indgangen til Pompei ligger meget tæt på banegården. Det er mærkeligt at tænke sig, at en hel by blev begravet under Vesuvs udbrud i år 79 før Kristi. Det var mange tusinde mennesker, som døde. Man kan se, at romerne har været meget længere fremme i deres udvikling end os her i nord. Nogle steder var der faktisk indlagt vand i husene, hvor de rige romere boede.
Udsigt fra Capri
Udsigt fra Capri

Capri

Vi valgte også at tage en tur til Capri, selvom vi havde fået at vide, at den var meget turistet. Det var den selvfølgelig også, hvis man blev nede ved havnen eller på torvet i selve byen Capri. Men vi valgte at gå en tur op bagved til Villa Jovis, som tilhørte nogle af de romerske kejsere, bl.a. Augustus og Tiberius. Man forstår godt, at de gerne ville bo der, for de havde en pragtfuld udsigt over Napoli bugten. Gåturen derop gik mellem folks haver med citroner, appelsiner, bananer m.m. En anden smuk udsigt var fra Axel Munthes hus, Villa San Michele, som ligger i en by, som hedder Anacapri. Der tog vi bussen op. Capris busser er ikke ret store, sikkert på grund af de smalle veje. Axel Munthe var en svensk læge og forfatter , som kom til Capri i 1885. Han havde også en fantastisk udsigt over Napoli-bugten. Marie og P.S. Krøyer var bl.a. nede at besøge ham. Villaen ejes i dag af den svenske stat og fungerer som museum.
Fra et blomstrende træ
Fra et blomstrende træ

Vi har en rejsehjemmeside, der hedder www.fjernehorisonter.dk. Her har vi lagt flere billeder ind fra bl.a. denne tur - under linket Rejsebilleder.

Jytte og Bjørn Larsen
Aalborg

Kommentarer til rejsetippet om Amalfikysten

flot og god rejsebeskrivelse

14/12 2011 Tina Møller
Tak for en rigtig god og flot beskrivelse. Sidder nu og får helt lyst til en rejse til Italien med de nævnte områder på programmet :)

Italien kalder på mig!

11/11 2011 Camilla
Det er måske nu man bør tage den tur til Italien! Vi har længe ønsket at tage en tur med autocamper til Italien. Nu er der da endnu mere inspiration til rejsen! Tak:-)

Der må jeg også hen!

09/11 2011 Lotte
Det ser dejligt ud!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Amalfikysten

Ferieboliger ved Amalfikysten
Rejser til Amalfikysten
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.