Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Skotland

  • En overset perle

    (Bedømt af 68 personer)
    Efter at have læst et andet rejsetips her på siderne besluttede jeg mig for at Edinburgh var en by der måtte på listen over steder mig og min kone har været.
    Se hele rejsetippet
  • Edinburgh, en af Europas smukkeste storbyer.

    (Bedømt af 20 personer)
    20.01.14: Camilla Colding-Jørgensen
    Edinburgh er et af mine favorit rejsemål, når vi snakker storbyer, og efter min mening en af verdens smukkeste byer.
    Selvom det er en storby hersker her en stemning af noget afslappet og noget eventyrligt, et sted hvor mange hundrede års historie, falder naturligt ind i nutiden.
    Se hele rejsetippet
  • Forlænget weekend Edinburgh

    (Bedømt af 1 person)
    09.12.13: Mette Jensen
    Vi er netop hjemvendt fra en forlænget weekend i Edinburg. Sikke en oplevelse!
    Lad mig først slå fast, at det er en by med masser at se på.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Skotland

Rejsetips af samme forfatter

Øen Skye
Rejsetips indsendt af:
Gitte Soelberg
Odder
2. sept. 2008

Skotland og øen Skye rundt i bil.

Flyv til Skotland, lej bil og oplev Skotlands varierede natur fra den barske vestkyst til den grønne østkyst. Vi fløj til Glasgow, hvor vi overnattede på hotel den første og sidste nat...
Eilean Donan Castle
Eilean Donan Castle

Skotland rundt incl. og øen, Skye, på 11 dage = 1690 km.

1. dag: Vi fløj til Glasgow, hvor vi overnattede på hotel den første og sidste nat.

2. dag kørte vi i vores lejede bil ud til vestkysten til Oban Bay, ”the heart of the west”. Venstrekørslen voldte ingen problemer, måske fordi bilen jo er indrettet ”omvendt”, så det falder naturligt med venstrekørsel. Vi kom gennem smukke landskaber med store søer, bl.a. Skotlands største sø, Loch Lomond, på 71 km2. Desuden bjerge, grønne sletter med får, skotske highlandskvæg med den langhårede pels og de lange horn, vældige mose- og lyngområder samt historiske borge = det skotske West Highlands.

Vi overnattede vi på Bed&Breakfasts, de er nemme at finde, der er altid flere muligheder, og det er morsomt at opleve forskellige skotske hjem og deres ”stilarter”. Priserne varierede en smule, men holdt sig omkring 20-25 £ for 2 personer incl. morgenmad. Morgenmaden bestod alle steder af en variation af spejlæg, pølser, bacon, tomater, champignon, toast samt kaffe, te, juice, hvilket var en dejlig mættende start på dagen.

3. dag kørte vi videre nord på langs kysten til øen, Skye. Det imponerende landskab giver associasioner til Harry Potter-filmene. Vi kom forbi Eilean Donan Castle, som hævdes at være det mest fotograferede slot i verden.

4. dag kørte vi Skye rundt langs kysten. Den nord-vestlige del er øde, og vejen var smal, dog med vigespor med passende mellemrum. Utrolig flot og råt landskab med stejle klippesider og vandfald og masser af får.

5. dag kørte vi fra Skye øst på til Inverness. Højdepunktet var Loch Ness (56 km2), og vi fandt et glimrende B&B med panoramaudsigt fra værelset ud over søen. Med træer og bjerge, der spejlede sig, forstår man, hvordan myten(?) om søuhyret kan opstå.

6. dag kørte vi fra Inverness til Newtonmore. Først kørte vi til Fort Augustus, som ligge ud til Loch Ness. Fort Augustus har adskillige almindelige sluser, så skibe kan sejle ud til den Caledoniske Kanal.Videre i det flotte landskab kom vi forbi 4 andre store søer. Naturen ændres fra det barske til de mere almindelige engelske med stengærder om de frodige marker og skove.

7. dag kørte vi fra Newtonmore til Buchia. Nationalparken, Cairngorm Mountains, er et imponerende område med mange rekreative muligheder. Vi kørte med en svævebane op på toppen til den flotteste udsigt. Bagefter besøgte vi Whisky-destilleriet Glenfiddish, og her mødte vi i øvrigt de 2 eneste andre danskere på hele turen.

8. dag kørte vi fra Buchia til Blairgowrie, og vi besøgte bl.a. konge-ferie-slottet, Balmoral, som dronning Victoria fik bygget,

9. dag kørte vi fra Blairgowrie til Paisley. Vi kørte til St. Andrews, en forblæst by ud til Skotlands østkyst, og St. Andrews er berømt for at have verdens ældste golfbane. Og på en cafe fik vi verdens bedste linsesuppe til at varme os på!

10. dag kørte vi fra Paisley tilbage til Glasgow. Vi besøgte Falkirk Wheel, som er verdens første og eneste roterende skibselevator. Det lyder besynderligt, og det er det også, men genialt. Med en fantastisk konstruktion bliver selv store fragtskibe løftet op i den drejelige sluse.

11. dag afsluttede vi vores Skotlandstur tilbage i Glasgow, og vi fløj tilbage til Danmark.

Hvis man har specifikke interesser, kan man følge en whisky-destilleri-rute eller en slot-rute rundt i Skotland.

Venlig hilsen
Gitte

Seværdigheder
Road trips

Kommentarer til rejsetips om Skotland

lidt om øen sky

07/10 2008 gerda rasmussen
Vi vil gerne se på mulighederne om 14 dages ferie i Skotland, gerne øen sky. Men hvad koster det ? har de venstre kørsel? Vi vil gerne vandre, bo i en lille by med både og opleve natur, gerne en enkelt borg. Venligst g. Rasmussen
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Skotland

Hoteller i Skotland
Rejser til Skotland
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/forfatter/ole-john-nielsen-koebenhavn.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.