Her kan du bestille din rejse til Berlin i Tyskland. Udfyld din rejseperiode i søgeboksen til højre og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt et stort udvalg af fly og gode, centrale hoteller i Berlin.
Billige weekender til Berlin
Fredag-søndag med fly t/r og Bedst til prisen-hotel.
Hvad er inkluderet i disse priser?
Onlinepriser er pr. person med
fly t/r inkl. skatter/afgifter og
2 nætter i dbl.vær. på et
Bedst til prisen-hotel.
Transport mellem lufthavn og hotel er ikke inkluderet.
Find flere billige priser med afrejse fraKøbenhavn,
Billund,
Hamburg og Aalborg.Prisen er sidst opdateret 12-03-2010 kl. 04.53 - .
Rejser du til Berlin, vil du hurtigt opdage, at byen hører til blandt eliten af verdens storbyer. Berlin er en hovedstad med en super høj puls. Her kan du fx boltre dig i et kæmpe udbud inden for museer, fashionable indkøbsscentre, teatre, koncerter, natklubber, restauranter, trendy caféer og ikke mindst forrygende og nyskabende arkitektur. Og én ting kan vi love dig - du rejser helt sikkert tilbage til Berlin, når du først har været her én gang.
Hos FDM travel kan du i dag bestille fly og et godt, centralt hotel, så du bare skal koncentrere dig om at udforske Berlin. Indtast dine rejsedatoer i søgeboksen øverst på siden og klik ”Søg rejse”. Så ser du tilbud på rejser med fly og hotel i Berlin.
Muren - Die Mauer - The wall
I næsten 30 år var Berlin delt i Øst- og Vest-Berlin af muren, som blev bygget i årene efter 2. Verdenskrig. Murens fald kaldes også Den fredelige Revolution og markerer et vendepunkt i den vestlige verdens historie.
Den 9. november 2009 var det 20 år siden, at muren faldt. Det blev fejret gennem hele året med en lang række udstillinger, guidede ture og andre events. Selve dagen blev markeret med maner og sikken en fest. Det var glædens dag, hvor tusindvis af mennesker var mødt op for at mindes... 1000 kæmpe dominobrikker blev væltet som symbol på murens fald, musik, festfyrværkeri og statsoverhoveder fra hele verden holdt taler.
Se mere om Domino-aktionen 9.11.2009
Arkitekternes legeplads
Efter genforeningen i 1989 er der blevet bygget til den helt store guldmedalje i Berlin. Berlins centrum lignede i mange år en skov af kraner, der udførte en forførende dans til arkitekternes fantasifulde taktslag. I dag kan du nyde resultatet af de storslåede arkitektoniske visioner, hvis du rejser til Berlin. Besøg fx Potsdamer Platz, hvor den ene pragtbygning med vovede linjer afløser den anden. Museerne Jüdisches Museum Berlin og Gemäldegalerie er endnu to arkitektoniske perler. Har du tidligere været i Berlin, vil du sikkert have svært ved at genkende byen. Byen fornyer og forandrer sig hver dag. Prøv at slentre lidt rundt, når du rejser hertil igen, måske med en guidebog i hånden. Du vil blive overrasket.
Europas grønne hovedstad
Når du rejser til Berlin, vil du hurtigt forstå, hvorfor nogle kalder byen for Europas grønne hovedstad. Lige i centrum har du Tiergarten, der er en fredsfyldt oase med store grønne arealer, træer, statuer og mindesmærker. Zoologisher Garten ikke langt fra Tiergarten er en af verdens største zoologiske haver og berlinernes mest yndede udflugtsmål. Du vil få en oplevelsesrig dag i selskab med deres store berømte pandaer, gorillaer og tusindvis af andre eksotiske dyr. Den kæmpestore og ufattelig smukke botaniske have (Botanisher Garten), skal du også unde dig selv at se, når du rejser til Berlin. Gå her på opdagelse blandt planter fra hele kloden.
Midtpunkt for Tysklands historie
Brandenburger Tor er et stærkt symbol, der printede sig fast på nethinden hos mange, da stedet i 1989 var midtpunkt ved Murens fald. Her blev der festet løs, da øst- og vestberlinere kravlede op på muren og blev forenet til ét folk. Byporten er blevet restaureret til sit oprindelige udseende og pladsen er nu vidne til mange farverige og festlige begivenheder. Når du rejser til Berlin ser du i dag japanere, amerikanere og andre turister fra hele verden, der knipser løst med deres digitale kameraer.
Museer über alles
De mange interessante museer i Berlin er samlet i fire store museums-komplekser: Kulturforum i Tiergarten, Museumsinsel i Berlin Mitte, Schloss Charlottenburg og Museumscenter Dahlem. Når du rejser til Berlin kan du umuligt nå at se dem alle sammen, men her er et par gode bud til dig. Jüdisches Museum Berlin er ét af dem. Museet er en spændende arkitektonisk perle i sig selv. Det rummer de tyske jøders tidlige historie, tomrummet efter Holocaust og nutiden. Interessant og lærerigt. Et andet godt museum i Berlin er Gemäldegalerie, hvor du kan nyde værker fra nogle af de største europæiske malere. Der er et imponerende udvalg, der tidligere var opdelt mellem øst og vest, men som nu er samlet ét sted.
Gå under jorden i Berlin
Når du rejser til Berlin kan du tage på forskellige guidede ture rundt i Berlins undergrund, der ligger langt under storbyens travle gader. Du kan besøge gamle beskyttelsesrum, ruiner af tårne, og nogle af de hundredvis af kilometer gange, der ligger under Berlin. De stammer helt tilbage fra 1600-tallet til 1970erne.
Læs mere på hjemmeside over guidede ture
Berlin set fra fugleperspektiv
Som diametral modsætning til Berlins undergrundsture, kan du tage en tur op i TV tårnet, Fernsehturm. På udsigtsplatformen står du 203 meter over jorden og nyder en pragtfuld udsigt. Du kan også nyde udsigten over et glas øl eller kop kaffe fra den roterende café, når du rejser til Berlin.
Berlin marathon – sightseeing på egne fødder
Er du frisk og er bentøjet i orden, så er et af verdens absolut største marathonløb, Berlin marathon, måske noget for dig? Løbet finder sted sidste søndag i september. Er vejret godt, får du en oplevelse for livet. Trafikken stoppes i flere timer, der er fest og farver og en stemning uden lige langs ruten. Ud over god motion kommer du virkelig på sightseeing og ser nye sider af Berlin.
Det er nemt at komme rundt i Berlin
Det er nemt at komme rundt, når du rejser til Berlin. Byen har i dag et af Europas bedste offentlige transportsystemer med et enormt netværk af undergrundsbaner, toge, busser og sporvogne. Uanset hvad du ønsker at se, kommer du nemt, sikkert og billigt ud til hver en afkrog af Berlin og de mange seværdigheder. Er du ude og opleve det pulserende natteliv, køres der også til langt ud på natten.
Shopping – fristelser overalt
Har du trang til shopping, så bliver du på ingen måde skuffet, når du rejser til Berlin. Her åbner konstant nye spændende butikker. Du kan finde de elegante modevareforretninger med kendte mærker som Chanel, Gianni Versace, Gucchi og mange flere. Der er områder med mindre kendte og lokale designeres kollektioner i fx det nordlige Mitte og Prenzlauer, hvor du kan finde designs i ”Berliner-stilen”. Et sted, som du bestemt bør besøge, når du rejser til Berlin, er KaDeWe, som er et af vestens største stormagasiner. Udvalget er enormt og kvaliteten i top. Fødevareafdelingen er et kapitel for sig selv og krydres med den populære restaurant, hvor du kan hvile benene. I Berlin kan du også finde mange farverige loppemarkeder, duftende fødevaremarkeder og et kæmpe udbud af antikvitetsforretninger og gallerier.
Billeje i Berlin
FDM travel samarbejder med Hertz om at give dig den bedst mulige billeje, når du rejser til Berlin. Du kan derfor let og overskueligt bestille billeje online på nedenstående link:
Lej en bil i Berlin
Miljøzoner i Tyskland
En række tyske byer inkl. Berlin indfører i 2008 miljøzoner (Umweltzoner), hvis formål er at forbedre luftkvaliteten.
Læs mere om miljøzonerne i Tyskland