Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Det nordlige Adriaterhav

  • I hunnerkongen Attilas fodspor

    (Bedømt af 2 personer)
    29.05.13: hans bredahl
    Aquileia er et charmerende midtpunkt for en tur i Friuli. Kun få meter fra Campingpladsen i Aquileia i Friuli finder man den gamle romerske havn som der er bevaret betydelige rester af.
    Se hele rejsetippet
  • Hyggelige Lignano

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 2 personer)
    08.02.13: Annette Holm
    Lignano er en langstrakt hyggelig by beliggende langs kysten – og der er rig mulighed for at leje cykler for at komme rundt i byen og på stranden.
    Se hele rejsetippet
  • Lækkert Italiensk mad i Bibibione

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 2 personer)
    03.12.12: Connie Larsen
    Vi var 9 sultne som slentrede ned af gågaden Corsa Europa og var på udkik efter noget godt at spise. Det er tit en god idé at kigge ned af sidegaderne og vi pludseligt fik vi øje på skiltet Restorante – Pizzeria Storione på Via Atlante.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Det nordlige Adriaterhav

Rejsetips af samme forfatter

  • Ecuador - et nyt, spændende og uopdaget rejseland

    (Bedømt af 4 personer)
    24.06.11: Lene & Børge Myrup
    Netop hjemkommet fra rundrejse i Ecuador følger her et par højdepunkter fra turen. Ecuador er endnu et forholdsvis ubeskrevet blad mht. turister. Det er fortsat Ecuadors sydlige nabo, Peru, der løber med de fleste turister, men det er synd, for Ecuador har utrolig meget at byde på.
    Se hele rejsetippet
Når man overser et enestående natursceneri ved Bibione
Rejsetips indsendt af:
Lene & Børge Myrup
Børkop
22. juli 2009

Når man overser et enestående natursceneri ved Bibione

Vort rejsetip handler om en naturmæssig oplevelse i Bibione, i gå-afstand fra kilometervis af badestrande - men overset af de fleste turister.

Bibione - det er da ikke noget at skrive hjem om

Netop hjemkommet fra den årlige ferietur til Bibione på den italienske Adriaterhavskyst mellem Venedig og Trieste, har vi lyst til at fortælle om en enstående naturoplevelse, der ligger og venter kun få kilometer fra de mange kilometer fantastisk badestrand. Gennem mere end 20 år har vi tilbragt ferien her. Det vil mange måske rynke lidt på næsen af, og når vi fortæller venner og bekendte om det, sælger det ikke rigtig billetter - så er der mere stil over at berette om rejser til eksotiske rejsemål på den anden side af kloden. Bibione er som turistby heller ikke noget særligt - bortset fra, at her er pænt og rent, meget fredeligt og så er der naturligvis de mange kilometer bred sandstrand, der er et eldorado for vandhunde - både de fir-benede og de to-benede. Men det er slet ikke det, vi vil fortælle om.

Naturen - hvordan kan man overse den?

Som sagt er Bibione er helt traditionel turistby i stil med 1000-vis af lignende byer verden rundt. Men Bibione gemmer på en naturmæssig oplevelse, som stort set ingen tilsyneladende har opdaget. Som sagt har vi besøgt byen årligt i mere end 20 år - og kan konstatere, at det har også rigtig mange andre danskere. Desværre har kun få opdaget, at Bibione gemmer på et stykke fredet natur, som er ganske enestående. I den østlige udkant af byen findes en beskeden vej/hjulspor, som - hvis man følger det - fører ud til byens vartegn, fyrtårnet, El Faro. Her er ikke adgang for biler, kun fodgængere og cyklister må benytte vejen. Det er der nogle stykker, der gør, og de fleste med det formål at nå ud til fyrtårnet, hvor de så slår sig ned og nyder solen og vandet, lidt væk fra de mange parasoller og liggestole på stranden ved selve Bibione.

Der er kun os

Det er synd og skam, at de fleste stopper her. For fra fyret går der en vej - stadig kun til brug for fodgængere og cyklister - ind i et stykke natur, der på sin egen vis er enestående. Området, vi befinder os i, er totalfredet og udgør en del af Venedig-lagunen, der stort set også er fredet. Her får træer, buske og et mylder af andre planter lov til at passe sig selv, uberørt af menneskehånd. Det er dybt fascinerende at gå her. Tavsheden er total, da vi stort set ikke møder andre mennesker. Eneste lydbillede sørger fuglene - og i særdeleshed cikaderne - for. En sjælden gang møder vi en cykel eller fodgænger. Nu og da brydes stilheden af en motorbåd på kanalen, der løber lige ved siden af stien. Man tror ikke på, at der kun et par km. herfra befinder sig flere tusinde mennesker på en sandstrand - og hvor støjniveauet indimellem kan komme tæt på smertegrænsen! Man kan ikke fare vild, for der er kun den samme vej - og så er der for øvrigt skilte, der viser vej, hvis man skulle komme i tvivl. Små stier fører helt ned til kanalen, hvor man vil kunne sidde helt for sig selv og bare nyde det under, som uberørt natur altid er.

Vi nærmer os civilisationen

På et tidspunkt bliver stien til en offentlig vej - men da den ender blindt, kommer der stort set ingen biler, og kommer der endelig én, er det en lokal beboer, der har et ærinde i området, eller som med sin fiskestang vil forsøge at fange aftensmaden i lagunens vand. Alligevel fornemmer man, at vi er ved at vende tilbage til civilisationen, for nu møder vi flittige gartnere, der fra mindre, sikkert typisk familiedrevne gartnerier, er igang med dagens dont, der består i at høste frugter og primært grøntsager, der få timer senere kan erhverves dagfriske i butikker eller på markdet i Bibione - og kan man ikke vente med at købe, er der såmænd også små udsalgssteder på vejen, men dem er det også kun de lokale, der kender eksistensen af. Under den bagende sol går unge som gamle, børn og hunde, og arbejder i de små marker, og hjemme i indkørslen sidder farfar eller farmor og følger slagets gang under et skyggefuldt træ. Inden længe passerer vi igen byskiltet til Bibione, og en tur på ca. 10 km. er slut. Turen har vi gået utallige gange, og på intet tidspunkt har vi på hele ruten mødt mere end 10-15 andre turister. Det er både synd og skam, at en så stor naturoplevelse går de flestes næse - og øjne - forbi. Bibione er dejlig, ja, vi holder utroligt meget af den - men endnu mere holder vi af muligheden for en stor og enestående naturmæssig oplevelse lige udenfor vores "gadedør".

Kommentarer til rejsetips om Det nordlige Adriaterhav

Smuk tur

14/07 2013 Jens Hvalsøe
Tak for inspirationen. Vi fik en rigtigt dejlig tur hele vejen rundt takket være Jeres tips.

Det kan anbefales at tage badetøj med på turen, da der på stykket frem til fyrtårnet er et par rigtigt fine bademuligheder.

Vi havde en klapvogn med - og det gav en uventet forhindring!
Et stykke ude af ruten, fra Bibione til fyrtårnet - var der et langt stykke med et tykt lag sand. Dem som var på cykler trak dette stykke. Vi gik ned til vandkanten og kørte stykket i det våde "faste" sand. Alligevel var det et anstrengende job. Dog ikke mere end at vi fik kæmpet os igennem.

Hvordan finder vi dette dejlige sted

03/02 2013 Lotte Mortensen
Vi skal for første gang en tur til Bibione, og vil rigtig gerne se noget natur, der ikke "damper af turisme"
men kan vi mon finde sådan et hjulspor øst for Bibione?

Dejligt tip iøvrigt.

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Andre sider om rejser til Det nordlige Adriaterhav

Ferieboliger - Det nordlige Adriaterhav
Rejser til Det nordlige Adriaterhav
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.