Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Tilbud på rejser

Skihjelme består ny test

Yderligere information fås ved henvendelse til FDM travel presseafdeling.
Skriv til: presse@fdm.dk eller ring på tlf. 45 27 09 67 (24 timers tlf)

Pressemeddelelser

Publiceret: 26. oktober 2010
Kvaliteten på ski- og snowboardhjelme er generel god, viser ny test, som også afslører, at pris og kvalitet ikke altid hænger sammen. Flere husker ifølge undersøgelse hjelmen, når de er på ski.

Danskerne er ikke bare flittige til at spænde ski og snowboard på fødderne. De fleste er også blevet gode til samtidig at huske at spænde hjelmen på hovedet viser en undersøgelse, FDM travel har foretaget. Men at finde den rigtige hjelm og i den rigtige kvalitet kan være sin sag. FDM travel har i samarbejde med tyske ADAC derfor testet 16 allround skihjelme.

”Skihjelme forhindrer i 85 pct. af tilfældene uheld i at ende med alvorlige hovedskader. Derfor er det dumt ikke at bruge hovedet og køre med hjelm. For selvom standarden i den nyeste skihjelmtest generel er god, viser den også, at en høj pris ikke nødvendigvis er lig med den bedste hjelm,” siger udviklings- og salgschef hos FDM travel Line Danvad og påpeger, at efter at mange hjelme i dag er blevet smartere i designet og ligefrem trendy, er flere også begyndt at køre med hjelm. 
 
Hjelmene er blevet testet ud fra parametrene pasform/ komfort - herunder ventilation, vægt og tekniske anordninger samt sikkerhed/ styrke. Man har bl.a. ladet et testhoved med hjelm falde mod et hårdt underlag fra forskellige vinkler samt kollisionstestet med et testhoved uden hjelm. Alle de testede skihjelme kan ses på http://www.fdm-travel.dk/skiferie, hvor der også er video fra testen. Videoen kan desuden embeddes.

At det er særligt børnene, som er flittige til at køre med skihjelm, viser en undersøgelse FDM travel har foretaget. Her svarer 54 pct. af de adspurgte med børn, at deres børn altid kører med hjelm, mens kun ni pct. lader børnene stå uden. Til sammenligning er de voksne knap så eksemplariske. Her svarer 39 pct., at de altid står med skihjelm, mens 42 pct. står uden.

”Skihjelm handler om sikkerhed, og derfor bør man heller ikke vælge den første den bedste. Det store udbud betyder imidlertid, at man måske er tilbøjelige til at miste overblikket og i stedet vælger en hjelm ud fra farve eller design. Med testen her håber vi at give de mange skientusiaster vejledning i, hvad de bør se efter og lægge vægt på, når de køber skihjelm,” siger Line Danvad.

Selvom ingen af testens 16 hjelme faldt igennem, er der stadig plads til forbedringer. Både hvad angår den støddæmpende polstring og selve ventilationen, hvis ikke de skal blive for ubehagelige at køre med. Derudover bør man undgå skarpe kanter som skygge, ligesom selve skallen ikke må være i for blødt eller skrøbeligt materiale, lyder konklusionen blandet andet.

Det er en grundregel, at en skihjelm kasseres efter et større slag eller stød, da både polstring og skal beskadiges ved sammenstød og dermed mister sin beskyttende evne. Samtidig anbefales det at udskifte hjelmen ca. hvert femte år.

Der findes to klasser af de certificerede skihjelme. En klasse A, der er de heldækkende hjelme, som også dækker ørene og derfor ofte er mindre behagelige, og klasse B, som sikre en bedre komfort og ventilation. De 16 testede hjelme er alle klasse B hjelme.

Gode råd til når du køber eller lejer skihjelm:

• Prøv altid hjelmen inden du køber den og brug ekspedienternes ekspertise.
• Har du allerede skibriller, så tag dem med hen i forretningen/udlejningsstedet og prøv dem sammen med hjelmen. Det er vigtigt, at hjelm og briller passer sammen.
• Vælg hjelm efter hvilken der sidder bedst på dit hoved. Ikke hvilken der er billigst eller smartest.
• Selvom hjelmen måske sidder godt, må den ikke føles for tung. Det bliver hurtigt generende ude på pisterne.
• Vælg kun en hjelm med certifikatet CE EN 1077. Kun hjelme med sådan et mærke lever op til minimumsstandarderne.
• Tjek http://www.fdm-travel.dk/skiferie før du køber eller lejer skihjelm.

Se alle pressemeddelelser
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/egypten/hurghada/sheraton-soma-bay.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.