Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Tilbud på rejser

Vi drømmer om jul og nytår i udlandet

Yderligere information fås ved henvendelse til FDM travel presseafdeling.
Skriv til: presse@fdm.dk eller ring på tlf. 45 27 09 67 (24 timers tlf)

Pressemeddelelser

Publiceret: 10. december 2010
Mange vil gerne fejre jul og nytår i udlandet. Især badestrande, storbyer og skiløjper trækker i danskere, der vil væk fra juleræset, viser ny undersøgelse fra FDM travel.

Udsigt til julestress, gaveræs og jagten på den perfekte nytårsfest får drømmen om badestrand, storbyferie eller en tur på ski til at stå høj på mange danskeres ønskeseddel. Det viser en undersøgelse, som FDM travel har foretaget blandt 541 rejsende.

I undersøgelsen svarer tre ud af fire (74 %), at det er sandsynligt, at nytåret bliver skudt ind uden for Danmarks grænser inden for de næste tre år, mens næsten hver anden (46 %) svarer, at julen sandsynligvis holdes i et andet land inden for de næste tre år.

”Mange vælger på et eller andet tidspunkt i deres liv at tage på ferie i højtiden. Enten sammen med familie eller venner. For nogle er det drømmen om at opleve højtiden i et andet land, mens det for andre handler om, at de vil væk fra jule- og nytårsræset”, siger udviklings- og salgschef i FDM travel, Line Danvad.

Undersøgelsen viser også, at hvis julen fejres i udlandet, skal de danske traditioner med andesteg og juletræ ikke pakkes i kufferten. Fire ud af fem (79 %) svarer, at julen ikke skal fejres på traditionel dansk vis.

”Rigtig mange rejsende vil selv bestemme. Derfor taler forudbestemte rejser i et katalog ikke til dem, ligesom de heller ikke ønsker at være bundet af traditioner. Det er netop derfor, de rejser henover jul og nytår. Fx ser vi rigtig mange, der selv skræddersyr deres ferie til Gran Canaria, Tenerife og andre klassiske charterdestinationer. De vil selv bestemme, hvornår de skal rejse, med hvilket flyselskab og hvor de skal bo, og den fleksibilitet får de i langt højere grad, hvis de selv sammensætter rejsen”, siger Line Danvad.

Blandt de rejsende, der allerede har prøvet at fejre en højtid i udlandet (61 %), har den primære grund været, at de gerne ville prøve noget utraditionelt (17 %). 12 % begrunder det med, at de gerne ville væk fra juleræset, mens hver tiende siger, at de blot ville prøve at fejre jul eller nytår i et andet land. Endelig svarer under 10 %, at de mange feriedage gør det let at rejse, at de har familie i udlandet, eller at de vil væk fra vintervejret.

Undersøgelsen er foretaget medio november 2010 blandt 541 rejsende. Kun 26 % svarer, at det ikke er sandsynligt, at de fejrer nytår i udlandet inden for de næste tre år. 54 % planlægger at holde julen i Danmark.

Få inspiration til at fejre nytår i udlandet på http://www.fdm-travel.dk/nytaarsferie/ eller se mere om juleferier uden for Danmarks grænser på http://www.fdm-travel.dk/juleferie/.

Grafik 1: Mange danskere vil gerne fejre jul og nytår i udlandet.
Grafik 2: Fire ud af fem (79 %) svarer, at julen ikke skal fejres på traditionel dansk vis, hvis julen holdes i udlandet.

Se pressevideo på www.fdm-travel.dk/juleferie

Se alle pressemeddelelser
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.