Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Skotland

  • En overset perle

    (Bedømt af 68 personer)
    Efter at have læst et andet rejsetips her på siderne besluttede jeg mig for at Edinburgh var en by der måtte på listen over steder mig og min kone har været.
    Se hele rejsetippet
  • Edinburgh, en af Europas smukkeste storbyer.

    (Bedømt af 20 personer)
    20.01.14: Camilla Colding-Jørgensen
    Edinburgh er et af mine favorit rejsemål, når vi snakker storbyer, og efter min mening en af verdens smukkeste byer.
    Selvom det er en storby hersker her en stemning af noget afslappet og noget eventyrligt, et sted hvor mange hundrede års historie, falder naturligt ind i nutiden.
    Se hele rejsetippet
  • Forlænget weekend Edinburgh

    (Bedømt af 1 person)
    09.12.13: Mette Jensen
    Vi er netop hjemvendt fra en forlænget weekend i Edinburg. Sikke en oplevelse!
    Lad mig først slå fast, at det er en by med masser at se på.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Skotland

Rejsetips af samme forfatter

På vej op til Eas Mor vandfaldet i Glen Brittle Dalen på Øen Skye. Regn, tåge og strid kuling.
Rejsetips indsendt af:
Kværndrup
4. jan. 2009

6 ugers fantastisk rundrejse på egen hånd i hele Skotland

Vandring og cykeltur gennem Skotland fra Glasgow ud til Hebriderne videre til Skye-øen, vest - og nordkysten af Skotland, Handa Island, Cape Wrath, videre ad nord-kysten...
Byen Uig på nordvestkysten af øen Skye på halvøen kaldet Trotternish.
Byen Uig på nordvestkysten af øen Skye på halvøen kaldet Trotternish.

Rejseberetning fra Skotland 2002.

Her er kun berettet om den nordlige del af øen Skye, der indgik i min tur i Skotland fra Hebriderne over Skye, fastlandet og afsluttende på Orkneyøerne.

Jeg vil gerne henvise til min hjemmeside:
www.dalnaes.dk, hvor hele rejsebeskrivelsen fra turen er (265 A4 sider og ca. 1000 foto´s og kort m.m. !!).

Rejser man til Skotland, er et besøg på øen Skye et meget spændende sted at opleve.

Man kommer nemt dertil via gode veje og med en flot vejbro som bindeled til fastlandet. Der er også fine busforbindelser, med CityLink busselskabet, helt fra Glasgow og op til det nordlige Skye til byen Uig. Til Glasgow kan man flyve til på billig måde med flere lavprisflyselskaber. Jeg brugte Ryan Air på min tur.

Øen Skye er Skotlands største og har en smuk varieret natur, en skønhed med dens mange vilde bjerge og maleriske floder, vandfald og søer. De små byer med deres små havne er hyggelige og kysterne ofte rå med forrevne klipper, hvor havet banker ind. Her er meget at se, både for mennesker med interesse for natur og fugle, historiske steder og begivenheder, interesse for vandringer og bjergklatring og meget mere. De hyggelige byer og den rare lokale befolkning gør et besøg på Skye til en meget god oplevelse. Man skal dog være forberedt på, at vejret kan drille noget med tåge og regn. Men selv denne vejrmæssige udfordring kan ikke ødelægge det samlede positive indtryk en rejse til Skye vil give.

Tirsdag den 18. juni 2002 kom jeg til byen Uig på den nordlige del af Skyeøen med færgen fra Lochmaddy på Hebriderne. Jeg var forsinket 1 dag pga. en storm, der forhindrede færgen i at sejle. Jeg havde inden min tur booket et Bread & Breakfast og en cykel i Uig. Her skulle jeg være til torsdag, hvor turen med bus skulle gå til hovedbyen Portree. Området jeg kom til på denne del af Skye hedder Trotternish.

Indsejlingen til Uig forgik i blændende solskin mellem mørke regnskyer, der gav udsigten et imponerende farverigt skuespil i grønt og blåt og med de hvide huse omkring havnen.
Hos Mrs. Campbell fik jeg et dejligt værelse og anvist en udmærket turcykel. Jeg trængte til nogle rolige og ordnede forhold efter nogle hårde og lidt kaotiske tilstande de sidste dage på Hebriderne. En masse snavset tøj og manglende proviant skulle klares, så de næste 2 dage kunne blive gode.
I Mrs. Campell´s hus, der var typisk for mange skotske hjem, hvor renhed ordnede forhold er fremherskende, med mange pæne møbler og utroligt mange nipsting på hylder og i skabe og på væggene. Det er helt overvældende hvad de dog samler på. Da der er så rent, må de bruge megen tid på afstøvning af husests nips.
På vej op mod bjerget Beinn Edra i regn, tåge og kuling.
På vej op mod bjerget Beinn Edra i regn, tåge og kuling.

Dagens program den 18. juni 2002

Da jeg ankom om formiddagen, tiltog de mange skyer og det disede vejr tog over. Og da jeg steg op på min cykel øsede regnen ned. Men jeg vidste, at det var betingelserne på Skye.

Jeg ville cykle op til nogle huse kaldet Balnaknock og derfra gå op mod bjergryggen ”The Trotternish Ridge” og bjergtoppen Beinn Edra. Cvkelturen gik op gennem bløde græsklædte højdedrag med en silende regn. Men her var alligevel meget smukt.

Da jeg ikke kunne komme længere op, stillede jeg cyklen og kikkede op ad det mudrede hjulspor der fortabte sig i regndisen op mod bjergene. En ældre mand kom ud af et skur, drivende en ko foran sig. Jeg spurgte om det var stien op mod bjergenes top. Det var det, men han sagde også, at jeg skulle passe på mig selv, da regndisen og tågen kunne skabe problemer for min orientering og føre til at jeg ville fare vild. Det var sjovt at tale med denne gamle mand, der stod i sit arbejdstøj, lav af statur med sine hjulben i store sorte gummistøvler. Han smilede varmt til mig og vi fik en snak om vejret og bjergene. De fleste skotter, især i de øde egne, vil gerne tale med os turister. De har sikkert megen morskab af, at kunne komme hjem i det varme køkken og fortælle konen om endnu en skør turist der sætter liv og helbred på spil i regn og tåge på bjerget. Måske kan de sammen ”gnægge” over endnu en fiffig historie, som han har kunnet binde turisten på ærmet. Det har jeg det helt fint med. Det giver kolorit på min tur.

Jeg begav mig opad den smattede våde sti. Her var meget smukt, med rivende vandløb og buldrende vandfald. Langs vandløbene og nede i vandet lå der af og til rester af fårekranier og skeletdele, et bevis på, at man ikke skal drikke vandet uden at koge det først eller anvende vandrensningsmidler. Jeg forsøgte at følge stien længere oppe, men den forsvandt i tågen og regnen.

Alligevel gik jeg videre opad i det nu dårligere og dårligere vejr. Regnen piskede ned i en strid blæst og et stykke oppe ca. et par hundrede meter fra toppen besluttede jeg at opgive, at komme helt op. Jeg var våd og kold og havde svært ved at orientere mig ordentligt. Tåge og regn slørede hele verdenen omkring mig, men længere nede anede jeg en stenvarde, som stod synlig på baggrund af den lysere dalbaggrund. Jeg stred mig ned mod den. Jeg havde en god fornemmelse for hvor jeg var på bjerget. Det stormede nu nærmest, så jeg satte mig i læ af stenvarden og fik mig en kop te fra termokanden.

Efter denne opstrammer, gik jeg ned ad en stejl skråning, hvor der skete det mærkelige at vinden pludselig forsvandt og det blev næsten helt vindstille. Jeg tror det skyldtes, at jeg kom ned i en del af dalen, hvor der var læ fra bjergryggene. En fugl, dobbetbekkasinen for pludselig op ved mine fødder og jog zig-zaggende væk nedad i tågen. Terrænet var vanskeligt at gå i, med høj strid lyng og sten og huller ustanseligt. Mine 2 vandrestokke kom til rigtig god hjælp her. Vandrestokke kan for øvrigt varmt anbefales, til alle former for vandringer.

Nu gik det raskere til nedad mod dalen, jeg var på rette spor og sang og fløjtede i takt til mine fodslag. Regnen var stilnet af og vinden løjet meget. Jeg kunne nu tænke tilbage på en uhyre vanskelig vandretur op mod Beinn Edra, hvor jeg oplevede uvejrets rasen, med piskende regn ind i hovedet, så jeg måtte tage min vinterjakkes tætte varme hætte i brug, for at holde det ud. Selv om jeg ikke nåede toppen, her på min turs første egentlige bjergvandring, havde det været spændende og fantastisk at prøve. Man bliver i et helt overstadigt godt humør. Jeg nåede min cykel og trillede ned i dalen mod byen og et godt aftenmåltid på den lille lokale bar. Her var solen brudt frem og jeg hængte mit våde tøj til tørre inden jeg fik mig en rødspætte og frugtbudding som dessert på baren, afsluttende med en stiv whisky.
Kilt Rock og det ca. 100 meter høje vandfald som styrter sig ud i havet.
Kilt Rock og det ca. 100 meter høje vandfald som styrter sig ud i havet.

Onsdag den 19. juni skulle dagen bruges på en lang dagstur tværs over Trotternish halvøen

Efter et overdådigt og righoldigt morgenmåltid hos Mrs. Cambell, pakkede jeg min tursæk til den lange dagstur. Udenfor susede blæsten om huset og regnen piskede ned!! Men jeg begav mig på min stridsomme stejle vej op gennem byen og ud i det øde landskab mellem byen Uig og østkysten. Trods regnen og blæsten blev cykelturen en dejlig oplevelse. Landskabet er meget kuperet med enorme bakkedrag, der lyser op i utallige grønne farver og brune nuancer fra lyng og klipper. Regnen stilnede lidt af undervejs.

Ved p-pladsen neden for bjergområdet The Quiraing, startede min tur op ad en smal sti til de berømte klippeformationer kaldet The Needle, The Prison og The Table. Turen er rimelig nem at gå, man skal bare passe på de smalle stier og ikke kikke ned, hvis man har tilbøjeligheder til svimmelhed. Min tur foregik dog nu igen i hylende blæst og piskende regn. Bjergene er en del af den bjergryg der går ned gennem Hele Trotternish halvøen, og her på den vestvendte del var det et skrækkeligt vejr. Men jeg fik alligevel en vidunderlig oplevelse, bjergenes storhed, vejrets rasen og det utroligt grønne bjergunivers betog mine sanser fuldt ud.

Efter at have ”nydt” et lille mellemmåltid i læ af nogle klipper, men med en betagende udsigt ud mod dalen i sydøst, gik jeg videre ad den smalle sti ned under et kæmpe klippeformation der hang faretruende ud over mig. Her drejede stien mod nordøst og næsten med et slag var der solskin og ingen regn og vind. Her var helt læ fra bjergkæden. Sådan kan vejret arte sig oppe i bjergene, omskifteligt og derfor spændende.

Resten af turen bød på en behagelig vandretur op til et andet højdedrag, med de mest vidunderlige udsigter ud over havet og ud mod de små byer Digg, Glashvin, Balmeanach, Flodigarry og Staffin, som var mit næste mål på min cykeltur inden jeg ville besøge Kilt Rock, som er et spektakulært klippemassiv med karakteristiske kantede søjleklipper hvorover der falder et kæmpe vandfald direkte ud i havet. Her blandt disse klipper på østsiden af bjergkammen, mødte jeg 2 ringdrosler, som er ret sjældne, selv på øen Skye.
Da jeg gik tilbage og kom om på vestsiden igen, var det stadigt regn og blæst der dominerede. Men der var dog lidt opklaring at ane og da jeg trillede ned ad den stejle snoede vej, hvor bussen kører på billedet ovenfor, kikkede solen frem i vanddisen.

Længere fremme skinnede solen nu fint, da jeg cyklede ned gennem dalen og ud mod byerne på østkysten. Her ligger der et lille geologisk museum, hvor man kan se fossiler. Vejret blev nu varmere og også blæsende, så jeg stred mig op ad de lange bakkedrag mod Kilt Rock, der ligger lidt syd for Staffin Bay. Lige ved vejen ligger der en p-plads og få meter væk er der et betagende skue ud over havet og vandfaldet der bruser ud over klippekanten og falder næsten 100 meter ned i havet. På billedet kan man i baggrunden se de specielle søjlelignende klippevægge, som bl.a. findes her ved Kilt Rock.
Duntulm Castle.
Duntulm Castle.

Videre nordpå langs østkysten af Trotternish mod Duntulm Castle.

Herefter gik turen nordover gennem de små byer, der er så typiske i skotland. En blanding af små almindelige ofte hvide huse og små landbrug, der fortrinsvis har får som ernæringsgrundlag. Jeg kom i Flodigarry forbi et lille sødt offentligt toilet, hvidmalet og rent, men med påskriften Ladies i den en side af bygningen og Gentlemen i den anden side. Fornemt! Der stod ikke bare Women og Men… Næææ jeg følte mig lidt beæret, at gå ind i rummet for gentlemen.

Cykelturen var lang og fysisk krævende, da der var mange bakker og stigninger. Men udsigterne ind over de smaragdgrønne bjerge mod vest og det blå hav mod øst opvejede til fulde anstrengelserne. Oppe nordpå ved vejen lå der et lille galleri, hvis ejer, der også var kunstneren, viste mig sine billeder. Det var en teknik med akvarel og tusch der var grundlaget for hans naturalistiske, men meget velgjorte malerier.

Jeg nåede nu frem til Duntulm Castle området, som ligger på den nordligste del af Trotternish kaldet Rubha Hunish, som er den gæliske betegnelse for området. Inden da havde jeg ved en pludselig indskydelse aset op til en ladelignende ruin, som jeg fandt ud af var resterne af en radarstation fra 2. Verdenskrig, som De Allierede brugte i overvågningen af skibs og flytrafikken i Atlanten. Heroppe havde jeg et flot syn ned over kysten, hvor der stod2 klippeformationer ude i havet lige uden for kysten. De kaldes Stacks og ses ofte ved mange af Skotlands kyster.

Duntulm Castle er i dag en stærkt forfalden ruin, der dog søges genopført i sin oprindelige skikkelse. Borgen blev forladt helt tilbage i 1730, men havde i over hundrede år været en vigtig bastion for de store skotske klaners rivaliseringer. Mord og intriger var dagligdag dengang.
Ude i havet neden for borgen er der en lille ø, hvor suler har reder. Det er et imponerende syn, at se disse eminente flyvere styrtdykke ned i havet efter fisk.

Borgen besøges hvert år af ca. 40.000 mennekser. Der ligger også et gammelt hyggeligt hvidmalet hotel bygget i træ tæt ved borgen. Neden for klipperne, hvorpå borgen ligger, fandt jeg et rart sted at få mig lidt te og kiks inden turen skulle gå sydvest over mod Kilmuir.
Flora MacDonals gravplads i Kilmuir.
Flora MacDonals gravplads i Kilmuir.

I strid kuling sydover mod Uig forbi steder hvor historiens vingesus kunne mærkes.

Turen sydover blev en hård affære. Det var nu tidligt på aftenen og blæsten strøg mod mig i strid modvind. I Kilmuir ligger der et interessant frilandsmuseum, der viser livet her på Skye gennem tiderne. The Skye Museum of Island Life er absolut værd at besøge.

I Kilmuir ligger også den navnkundige Flora MacDonald begravet. Det var hende der i 1746 var med til at frelse den oprørske Prince Charles Edward fra englænderne. Han, der betegnes som ”Bonnie Prince Charlie”, havde søgt at forene de skotske klaner og byde englænderne trods. Det var næsten lykkedes, da han og andre klaner slog de engelske hære flere gange, men endeligt tabte ved det berømte slag ved Culodden, nær Inverness, den16. april 1746. Flora Macdonald fik ham, på sin flugt fra englænderne, sejlet over til øen Benbecula i Hebriderne, hvor han senere undslap til Frankrig.

Hele denne spændende historie er kun en af mange eventyrlige fortællinger der findes om den skotske nations historie op gennem århundrederne. En historie der er rig på vold og drab, intriger og forræderi. Næsten alle de skotske konger gennem tiderne afgik ved døden på en grusom voldelig måde. Mange kender også til dramaet om Wallace alias Braveheart i 1200-tallet, udødeliggjort i Mel Gibsons film, af samme navn.

Efter nederlaget ved Culodden i 1746 blev de skotske klaner så decimeret i antal, pga. englændernes nye hårde love, udrensninger, mord og forvisninger af klansmænd, at de skotske klandynastier forblødte, med udbredt armod og immigration til følge. Alle vigtige og betydningsfulde klansmænd blev myrdet eller forvist. Nationen forblødte også intellektuelt og vidensmæssigt. Klansystemet blev aldrig en magtfaktor mere og englændernes undertrykkelse fortsatte helt op til vort århundrede.

Blandt den menige skotte, er der stadig udbredt modvilje mod englænderne. Det mærkede jeg flere gange, bl.a. da jeg oplevede en skotte græde over at Danmark tabte til England ved VM i fodbold, som foregik denne sommer. Historieinteresserede kan får en masse spændende ud af at studere den skotske historie, så historien om Bonnie Price Charlie er et sted at starte.

Efter Kilmuir fortsatte jeg sydover, men blev forsinket af en stor hjord af løst gående kvæg. Der var mange og de gik bare på vejen. I blandt dem var der en kæmpe stor tyr, så jeg skulle ikke nyde noget med at jage med dem. Men lidt efter kunne jeg møve mig forbi bæsterne. Jeg var nu meget træt og stred mig tilbage til Uig på min cykel. Men det havde været en utroligt spændende og oplevelsesrig dag.
på vej mor det karateristiske klippe "Old Man Of Storr", som ses i baggrunden (ca. 150 meter høj).
på vej mor det karateristiske klippe "Old Man Of Storr", som ses i baggrunden (ca. 150 meter høj).

Torsdag den 20 juni var der afrejse med Citylink bussen til Portree, som er hovedbyen på Skye.

Dagen startede som sædvanlig med øsregn, der dog holdt op på turen ned mod Portree. Her havde jeg booket mig ind på The Independent Hostels, et vandrehjem, der ligger midt inde i byen. Ligeledes havde jeg booket en cykel hos en lokal cykelhandler. I Portree, fik jeg mig installeret og handlet lidt ind, hentet min cykel, for min agt var om eftermiddagen, at cykle tilbage op langs kysten, op til den berømte klippe kaldet The Old Man of Storr, som er en bautastenlignende 140 meter høj kæmpeklippe der står frit højt oppe i bjergene nord for Portree.

Byen Portree ligger malerisk inde i en naturlig havn. Der har allerede tidligt virket mennesker her. Allerede i 1262 i forbindelse med blodige klanfejder blev byen grundlagt og i dag er det en driftig lille handels og fiskeriby. Den er absolut et besøg værd. Der er mange ting en turist kan få tiden til at gå med her. Museumsbesøg, middelalderby og meget mere. Min dag i Portree startede i dejlig varme og solskin, for første og sidste gang under mit besøg på Skyeøen.

Over middag cyklede jeg af sted mod nord. Det var meget varmt og vejen var ofte udstyret med lange bakkedrag og store stigninger, der gav anledning til megen møje og sved på panden, når jeg trampede opad disse endeløse stigninger. Men igen… udsigten var betag-ende. Landskabet var dækket af talrige søer og en mageløs udsigt mod øst ind over havet ud mod øen Raasay og videre over mod fastlandet med Applecross-bjergenes blå silhuetter som altovervejende fikspunkt.

Vel ankommet til p-pladsen neden for stisystemet op til The Storr, begav jeg mig opad stien, der først gik gennem en skyggefuld nåleskov inden jeg kom op over trægrænsen. Stien er let at gå på og vel afmærket. Her kommer mange besøgende også med børn, så turen op til The Old Man Of Storr kan med rimelig kondition gøres af de fleste. Kun den sidste klatring op til selve stenen The Old Man of Storr, bør kun ske, hvis man er vant til at klatre og ikke bliver svimmel. Der er meget stejlt og vinden blæser altid hårdt rundt om denne kæmpesten, så man skal passe på.

Jeg begav mig nu rundt på flere af de stier der løber rundt i området. Her er utroligt smukt og indbyder til bare at sidde og nyde udsigten og drikke en kop te. Det gjorde jeg sammen med en lille kanin, der åbenbart syntes jeg var rar at sidde ved siden af. Den sad kun nogle meter væk og åd græs medens den skævede lidt til mig. Hyggelig fætter, den kanin.

Jeg kom også hen til den imponerende og underlige klippesten The Old Man of Storr, hvor der ligeledes var andre kæmpe forvitrede stenformationer at se i området. Klippen var skræmmende stor og høj og stod alene og skæv oppe på et klippeplateau, men alligevel majestætisk knejsende. Klippen størrelse kan forklares med, at jeg kunne stå inde under det udhæng til venstre ved klippens fod, hvor der er en sort skygge. Jeg klatrede derop med megen møje og ikke helt uden risiko. Men jeg blev belønnet med en fabelagtig udsigt.

Det blev i det hele taget en fantastisk dejlig eftermiddag her oppe i dette imponerende smukke landskab, inden turen gik på cyklen tilbage til Portree.
Havnebillede fra byen Portree på øen Skye.
Havnebillede fra byen Portree på øen Skye.

Mit ophold i byen Portree på øen Skye.

Om aftenen ville jeg belønne mig selv med en god middag på en fin restaurant i Portree. Efter en lille rundtur i byen fandt jeg en hyggelig restaurant i et hotel som hed Bosville Hotel, som var beliggende højt oppe i byen. Min entre fik dog lige de habitklædte tjenere til at løfte øjebrynene, da mit udseende ikke lige var passende til et restaurantbesøg. Jeg havde halvnussede vandre-bukser på, store vandrestøvler og så nok lidt forhutlet og brugt ud. Men jeg var ligeglad, jeg regnede med, at de nok ville have mine penge.
Lidt efter fik jeg da også anvist en plads og fik spise-kortet. Jeg bestilte en ret udefinerbar fiske/pastaret og et stort glas hvidvin. Maden lod vente på sig, så jeg gik ud for at tisse imens. Da jeg kom tilbage til mit bord var hvidvinen fjernet!! Jeg fik gjort vrøvl og fik da også et nyt.

Den unge tjener gloede lidt underligt på mig, men så spurgte han mig om jeg havde været oppe på The Storr i dag. Det havde jeg jo. Så skal jeg nok være tingene ændrede sig. Tjeneren havde også være på en tur derop, da han lige var blevet ansat og tilflyttet byen og ville se dette område, som mange af turisterne jo talte om, når de besøgte restauranten. Og nu kunne jeg faktisk godt genkende ham, for det var den fyr der samtidigt havde klatret helt op til klippen, sammen med mig. Nu fik vi en god snak om turen og mine planer. Lidt efter kom restaurantens boss hen til mig og spurgte til min tur og hvad jeg havde af planer. Her blev helt hyggeligt. Jeg fik et erstatnings glas med hvidvin plus et ekstra stort mere, helt gratis.

Jeg havde ligeledes drukket en halv liter lagerøl, så da jeg efter middagen gik op til tjeneren jeg nu kendte, som stod i baren, gav han mig en ordentlig skvæt 25 års Mac Allan whisky gratis tillige. Vi fik en hyggelig snak igen, inden jeg sagde tak for mad og dinglede ud af restauranten.

Jeg vidste fra værten Jim, på mit Hostel, at der var et smaddergodt liveorkester, der spillede skotsk folkemusik, nede på en pub i byen og dette ville jeg gerne opleve. Men al den alkohol havde gjort mig noget usikker på benene, så jeg besluttede først at gå en lang tur ud langs fjorden, for at ”dampe af”. Aftenen var skøn, stille og idyllisk. Da jeg følte mig i stand til at gå nogenlunde lige, fandt jeg tilbage til byen og den pub hvor der var musik.

Her var stuvende fuldt, men jeg fik da kæmpet mig op til baren og bestilt en lagerøl og en 12 års whisky til at spæde min brandert op med. Så tog musikken ellers fat med medrivende skotske rytmer og lige pludselig stod Jim der og hev mig med ud i en skotsk dans sammen med en ungarsk dame, der var på besøg med et rejseselskab. Det har sikkert været ømt, at se mig lettere bedugget danse rundt med Jim i grønternet kilt sammen med en ungarsk ”høstmaskine”. Men sjovt var det sgu´.

Det blev over midnat inden jeg fik vaklet hjem på hostel, hvor jeg gik på hovet i seng med alt tøjet på, men musestille, så jeg ikke vågnede de andre sovende i værelset.

Næste dag gik min tur med bus sydpå mod Cabost, Talisker whiskydestilleriet og siden hen Cuillinsbjergene, men den historie må vente til en anden gang.

Min tur til Skotland foregik over 6 uger, med et væld af oplevelser til følge. Jeg har skrevet en bog om turen. Den fylder 265 A4 sider og indeholder 946 kort og billeder.
Jeg har sidenhen malet 24 malerier, deltaget i kunstudstillinger, holdt en række foredrag med lysbilleder m.m. Jeg håber beretningen kan give andre lyst til at besøge Skotland. Det er et prægtigt land at rejse i.

Men kik på min hjemmeside: WWW.DALNAES.DK

Her er der mange andre ting at læse om omkring Skotland, historiske ting, foros af dyrene jeg så på min tur og meget meget mere.

Venlig hilsen
Tommy Dalnæs
Kværndrup
Fyn
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Skotland

Hoteller i Skotland
Rejser til Skotland
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.