Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Los Angeles

Læs mere om rejser til Los Angeles

Fotogen krage i Bryce Canyon
Rejsetips indsendt af:
Birthe Kroer
Vrinners
28. nov. 2010

Naturparker og retur ad High Way One

To halvgamle på eventyr i nationalparkerne i USA i april 2010. Det blev vores livs rejse, der efterlod os med en længsel efter at komme tilbage.

Planlægning af turen.

April 2009 var tidspunktet, hvor drømmen om at besøge USA skulle opfyldes. Jeg håber, at vores beretning kan give andre mod på eventyret trods alder og sygdom. Vi to halvgamle på 70 og 66 - den ældste med kol og astma - forberedte rejsen. Godt hjulpet af FDM travel fik vi bestilt fly, hotel og mobilhome – i USA også kaldet ”RV”. Desuden campingbogen fra KOA. Vi blev rådet til at reservere plads i nationalparkerne. Dette tvang os til at lave en rute. Via computer fik vi bestilt og betalt de fleste overnatninger på KOA og statecamps. Yosemite var optaget, så vi bestilte plads i nærheden... troede vi, men der var 130 km til parken! En anden gang vil vi finde plads, når vi er på stedet. Grand Canyon var f.eks optaget på forhånd, men da vi ankom, var der mange ledige pladser. Ruten blev lagt efter nationalparkerne: Naturparken Zion via LasVegas, Salt Lake City, Sakramento, Yosemite, Kings Canyon, Grand Canyon, San Francisco, Manchester og derfra ad High Way One tilbage til L.A. Vores nervøsitet før rejsen blev gjort helt til skamme. Det var nemt at finde ud af det praktiske, godt hjulpet af vores GPS, venlige amerikanere og særdeles strukturerede kørsels- og parkeringsforhold for turister, samt hensyntagende trafikkultur.
Camping i Mojave ørkenen
Camping i Mojave ørkenen

Mojave og Colorado River

Ad highway 15 mod Las Vegas kørte vi gennem Mojave ørkenen. Første nat i ørkenen på Statecamp var forunderlig. De store vidder, total stilhed, en vidunderlig stjernehimmel, bjerge og mange forskellige kaktus. Her oplevede vi for første gang, at der hører et bålsted/grill samt borde og bænke med til alle pladser. De ”indfødte” sad ved bålet både morgen og aften. Der var markerede vandrestier ud i ørkenen, hvor man ellers let kunne fare vild. Vi fortsatte mod Las Vegas. Ved den lille by Nipton, så vi biler med motorbåde på slæb. Vi fulgte efter dem og endte ved en stor sø, som var en udvidelse af Coloradofloden. Et smukt, stille sted med bådehavn og sandstrand.
Forår nederst - vinter for oven i Zion!
Forår nederst - vinter for oven i Zion!

Zion og Bryce Nationalparkerne.

I Zion havde vi bestilt seks overnatninger. Det forekom mig at være paradis på jord. De høje røde og lyse bjerge i utallige former og nuancer rejste sig op fra den smukke dal, hvor den rislende Virgin River løber. Her var sommertemperatur med forårsfarver på de nyudsprungne sart lysegrønne træer. Det føltes som et stort privilegium bare at være der. Man kunne sidde på sin plads og nyde det hele. Ind i mellem kunne man hoppe på de gratis busser og køre længere ind i den 80 km lange dal. Fra alle stoppestederne kunne man vandre ad stier langs floden eller op i bjergene og se vandfald. Vi så så spor af klapperslange, men mødte dog ingen puma, som man ellers kan risikere. Mange fremmede fugle sås, foruden de vilde kalkuner. Jeg var ude at ride med Bob - en gammel senet cowboy. Når han samlede kvæg i weekenden sad han i sadlen i 14 timer om dagen. Vi red op mod de imponerende bjergtoppe: Abraham, Isak og Jakob... Mormonerne var jo de første i dalen! Vi befandt så godt i Zion og i vores RV, som for os var ren luksus, da vi er vant til at bo i et 30 år gammelt folkevognsrugbrød, men vi skulle også se Bryce nationalpark. Turen fra Zion derover var imponerende med store udsigter. Det sneede i Bryce, men man kunne alligevel se de sarte farver og skrøbelige sandstensbjerge. En musikalsk parkguide fortalte om bjergenes tilblivelse og brød pludselig ud i sang!
Pensioneret lærer sælger smykker
Pensioneret lærer sælger smykker

Dinoer og indianere

Vi kunne ikke forlade området før vi havde set Grand Canyon. Da vi nåede frem om eftermiddagen fik vi campingplads i selve parken. Her kunne man også køre med busser rundt til alle de fantastiske wievpoints. Her var mange flere turister end i Zion. Guiden fortalte, at denne dag midt i april var den første med godt vejr. Det var helt fantastisk at se ned i den dybe canyon. En anden gang vil jeg deltage i en tur ned i kløften. På vej tilbage til Zion, hvor vej 89 møder vej 160, fandt vi en lokalitet, hvor man havde fundet forstenede dinosaurer. De fleste knogler var anbragt på museer, men der var dog tydelige fodspor i sandstenen. Mod selvvalgt betaling kunne man få en indianer til at fremvise dem. Andre indianere solgte smykker. Vi fik os en god diskussion om heste. De var oplagt til sjov. Bl.a. tilbød de at sende penge til mine døtre til en enkeltbillet! Deres bosted langs floden var endnu grønt, men om sommeren bliver her op til 40-50 grader og meget tørt. På Kaibito plateauet langs vej 89 stod indianerkvinder og solgte smykker på wievpoints. Jeg snakkede med en af dem - en pensioneret lærer. Da jeg udtrykte, at indianerne er de eneste, der ikke er emigranter her, blev hun meget glad. Hun sagde: ”Jeg siger til dem, at det er vores land, men så bliver de sure og går”. Jeg fik lov til at fotografere hende og et stort knus til afsked.
Lake Tahoe med med skovafbrænding
Lake Tahoe med med skovafbrænding

Salt Lake og Lake Tahoe

Efter en uges ophold tog vi med vemod afsked med Zion. Næste mål var Yosemite.Alle adgangsveje fra øst og nord var lukkede på grund af sne. Derfor måtte vi køre en lang omvej over Salt Lake City og Reno for at få adgang til parken fra vestsiden. Langs vej 80 kørte vi 2-3 timer uden et eneste sving i et helt fladt landskab dækket af salt, som lignede sne. Efter saltsøen havde landskabet stor lighed med områder på Island – flade, grønne områder med bjerge som baggrund. Med 8-10 kilometers afstand lå misligholdte huse omgivet af 6-7 bilvrag og et par heste eller køer på marken. Selv om vejen gik ligeud næsten uden sideveje kilometer efter kilometer, var det spændende at køre her. Vi sad bare og sugede indtrykkene af panoramaet til os. Efter Reno kørte vi ad vej 89 mod syd langs vestbredden af Lake Tahoe – USA´s højest beliggende sø, omkranset af private villaer med en hel skilteskov med ”keep out”. Tilsidst fandt vi dog en offentlig p-plads. Søen var iskold, stor, smuk, luften diset og 18 grader. De få mennesker, der var her, luftede hunde. For enden af søen på vej 50 sås biler med ski på taget, som var på vej hjem fra søndagens skitur.
"Vinter" i Yosemite efter 20 g. varme!
"Vinter" i Yosemite efter 20 g. varme!

Yosemite

Vores campingplads lå 130 km fra Yosemite. Et smukt område med høje grønne bakker med heste og køer. Vi var næsten de eneste på pladsen. Vi havde betalt på forhånd, ellers ville vi have fundet en nærmere overnatning . Turen ind i Yosemiti var præget af snevejr. Meget flot med sne på kæmpefyrretræerne, men sneen forhindrede os i at komme længere ind end til besøgscentret, hvor vi så en film om parkens unikke natur. Guiden fortalte, at de havde haft 20 graders varme ugen før! Han kunne ikke anbefale noget bedre tidspunkt. Om sommeren er her (for) mange turister, og om efteråret er der intet vand i floderne og dermed ingen vandfald, så vælg selv mellem ulemperne! Et forsøg på at køre ind i Kings Canyon måtte også opgives på grund af sne. En baghjulstrukket 4 tons R.V. på ”sommerdæk” er ikke egnet til glatkørsel på bjergveje!
Død hval på stranden
Død hval på stranden

Langs Stillehavet

Næste reservation var i byen Petaluna nord for San Francisco ved vej 101. Herfra kørte vi dagture mod Point Reyes. Dette var fuldstændig betagende. Store flade områder med hvide hejrer og iris mellem græssende køer. Ved kysten klitter fyldt med pinkfarvede blomster. Nogle af de små byer her var i modsætning til de større byer meget charmerende og bar præg af den lokale landbefolkning. Ikke mindst de små købmandsbutikker var hyggelige; her havde de altid frostmad, f.eks ”A hungry mans dinner”! Ind i bilens fryser og nemt i mikrobølgeovnen, når man ikke gad lave mad. Ellers nød vi godt af de gode, ret billige oksebøffer. Fra Vallejo tog vi rutebåden til San Francisco, en utrolig smuk tur på en time. Ombord fik vi demonstreret amerikanernes evne til hurtige, korte ”venskaber”. I Fishermans Warf så vi naturligvis søløverne ved pier 39 og hele hurlumhejet der, bl.a. en butik med alverdens julepynt. Meget smuk var en moderne vandkunst, som man kunne gå ind i.Nordligste mål var en KOA-plads i nærheden af Manchester. En sti gennem et ufremkommeligt landskab førte ned til den forrevne kyst. Her var stier langs kysten med bænke på de yderste klipper. En aften lige inden solnedgang fandt jeg en strandet, død hval. Det var en mærkelig oplevelse, at være alene med dette store dyr ved det urolige hav. Da jeg kom derned næste morgen med mit kamera, havde coastguarden skåret lange stykker spæk af hvalen - alligevel sloges mågerne om dette kødbjerg. Næste dag fandt jeg en enlig sæl, der lå og sov på stranden. Den holdt øje med mig hele tiden, mens den hoppede ud i vandet. Jeg havde nu helt tabt mit hjerte til denne kyst,og har siden haft en længsel efter at komme tilbage.
Livet er skønt!
Livet er skønt!

Sidste etape af High Way One

Vi havde mest lyst til at forsætte op langs kysten,men vi skulle jo tilbage til L.A. ad High Way One. Denne tur overgik vores forventninger. Fra den dejlige campingplads ved Santa Cruz havde vi let adgang til kysten, der også her var klippefyldt. Her flød de nuttede havoddere med poterne oppe i den varmende sol og sov mellem vandplanterne. Jeg kunne heller ikke blive træt af at betragte pelikanernes styrtdyk. Vi har fortrudt, at vi ikke besøgte Marine museet i nærheden, hvor man også kan se havoddere . Vi sov i vandkanten på en R.V. plads ved Half Moon Bay, så ca. 200 elefantsæler ved Sct.Simion og beundrede det sjældne vandfald på selve stranden ved Julie Pfeiffer Beach. Hvert minut vi kørte her var en oplevelse. Til sidst så vi Hurst Castle, som var en oplevelse til trods for at næsten alle eksisterende europæiske stilarter var mikset sammen i overfyldte stuer/sale. Her gav vi guiden et lille kursus i at udtale navnet Thorvaldsen, der blev nævnt som den danske billedhugger, der havde lavet to relieffer. Den sidste nat inden L.A. sov vi på en RV site i Salinas Valley - USA´s ”salatskål”. Her boede de mexicanere, der arbejder i markerne. Det var her Marilyn Monroe sidst i 1940erne blev kåret som Miss Artiskok Queen! Vi havde haft en fantastisk tur, men der er stadig mange steder vi gerne vil udforske. På en måned havde vi kørt 7000 km og får vi chancen igen, vil vi igen vælge at bo i mobilhome. De fleste campingpladser ligger meget smukt, så man føler sig fri og tryg der. Vores favoritter var Zion og Highway One. Oplevelsen har efterladt os med en evig længsel efter at komme tilbage til disse unikke steder!

Kommentarer til rejsetippet om Los Angeles

Dejlig Beretning!

22/02 2013 Luise Hall
Hvor lyder det bare som en rigtig gejlig ferie, og det gør min drøm endnu stærkere, og det at i trods sygdom og en lidt ældre årgang alligevel kastede jer ud i det, og havde sådan en fantastisk oplevelse, gør at jeg tænker-intet er umuligt :O)))

USA - Canada - Mexico

21/02 2013 Steen H. Eriksen
Det er en fantastisk tur i har været på, og godt klaret.
Og som i skriver, man vil gerne tilbage igen.
Min kone og jeg kørte i 1989 i privat bil fra Edmonton i Canada ad High Way One til Tijuana i Mexico og tilbage over Grand Canyon, hvor vi på turen så de kendte steder, bl.a Solvang og Hollywood - Disneyland og Conrad i Montana - fantastisk tur.

Dejlig beskrivelse

21/02 2013 Per
Man bliver ganske misundelig over, at I har haft en så god tur "over there". Dejlig beskrivelse, som jeg vil forsøge at huske at vende tilbage til, hvis det bliver min tur en dag. Hvad mon budgettet var for denne måned?

Ja, nu længes også vi

21/02 2013 Nancy Stauersbøl Kristensen
Tak for en dejlig rejsebeskrivelse. Vi har gjort turen 3 gange, har dog ikke kørt i mobilhome, men almindelig bil og har så¨lejet os ind på motellerne.

USA er et usædvanligt dejligt rejseland og det er ikke svært at finde ud af at køre derovre.

Når jeg læser denne rejsebeskrivelse, kommer længslen tilbage efter at komme der igen. Måske sker det igen, hvem ved, men efterhånden har vi besøgt USA 10 gange da vi har haft familie derovre, så vi har set en hel del, men vi skal ikke tale ret længe om forskellige oplevelser før vi igen har lyst til at tage "overthere".
Så skynd Jer dog at tage en tur mere.

Venlig hilsen

Nancy Stauersbøl Kristensen

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Los Angeles

Hoteller i Los Angeles
Rejser til Los Angeles
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.