Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips af samme forfatter

9/11 Memorial - en smuk mindepark
FDM travel Webredaktør
Alan Telefon: 70 11 60 11

9/11 Memorial - en smuk mindepark

Jeg blev bevæget da jeg trådte ind i 9/11 Memorial mindepark for terrohandlingen og alle der omkom. Et smukt og rørende sted med masser af symbolik.
Freedom Tower
Freedom Tower

Mine 3 besøg i New York, 1992, 2002 og 2012

Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg overværede den frygtelige terrorhandling d. 9/11-2001 i en direkte udsendelse fra CNN mens jeg var på arbejde. Den gang var jeg også i rejsebranchen, der nærmest blev lammet de følgende uger ja måneder.

Jeg husker også første gang jeg var i New York i 1992. Den gang skulle jeg op i Twin Towers for at se den fabelagtige udsigt ud over den kæmpemæssige metropol.

Jeg kom tilbage i januar 2002, hvor der hvilede en underlig tavs stemning over området og det var en frygtelig oplevelse at se New York s skyline med det kæmpestore tomrum efter tårnene var væk. Flyveturen i helikopter over Ground Zero var også helt uvirkelig. Der var bare et stort hul og et enormt tomt område midt på Downtown Manhattan.

Her i 2012 er det stadig en byggeplads, men Freedom Tower er skudt op og allerede den højeste bygning i New York, men fortsætter helt op til 1776* fod eller ca. 541 meters højde. En flot og majestætisk bygning og et fabelagtigt symbol fra USA´s side. For foden af Freedom Tower ligger 9/11 Memorial.

* Højden på de 1776 fod er ikke helt tilfældig. Det var selvsamme år for USA's uafhængighedserklæring.
Mit besøg til 9/11 Memorial
Mit besøg til 9/11 Memorial

9/11 Memorial

9/11 Memorial er en ualmindelig smuk mindepark for hændelsen d. 9/11-2001 og de næsten 3.000 der mistede livet. Der hviler en højtidelig stemningen over området og jeg blev selv meget bevæget, da jeg trådte ind i mindeparken og kunne se at det samme gjaldt for hovedparten af de mange besøgende.

Jeg så nogle der sad stille i hinandens arme og lod tårnene få frit løb ned ad kinderne… måske havde de pårørende der omkom i den frygtelige terrorhandling eller måske blev de ganske enkelt overvældet over stemningen og selv kunne mindes den dag det skete. Andre stod som hypnotiserede ved kanten af en af de to store fordybninger, der illustrerer hvor Twin Towers engang stod som et af New Yorks varetegn. Vandet fosser ned i en gigantisk pool og videre ned til endnu en fordybning…ned i uendeligheden. På kanten står navnene på alle der omkom, den skæbnesvangre dag. Omkring fordybningerne er der plantet mere end 400 træer, i smuk kontrast og svajer i den stille brise.

Når mindeparken er færdig vil der også være en museum om d. 9/11.
Du kan besøge området ganske gratis, men du skal først have fat i en billet. Den kan du få online via 9/11 Memorials hjemmeside: http://www.911memorial.org/visit
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Alans profilside

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.