Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips af samme forfatter

  • St. Pauls kirke i New York

    FDM travel - Community Manager
    (Bedømt af 14 personer)
    17.07.12: Tina
    Hvis du har besøgt 9/11 Memorial – eller er på andet ærinde i Lower Manhattan omkring Ground Zero, Wall Street eller City Hall - vil jeg anbefale at du efterfølgende besøger St. Pauls kirken.
    Se hele rejsetippet
  • 9/11 Memorial i New York

    FDM travel - Community Manager
    (Bedømt af 12 personer)
    17.07.12: Tina
    Jeg tror at der er mange mennesker, der har det lidt som jeg med 9/11 Memorial - Det er sådan lidt mærkeligt, ubehageligt og måske er det nok fordi det stadig liiidt for tæt på… men det vil det nok være for mange af os rigtig længe endnu.
    Se hele rejsetippet
  • Vinlandet - og skønne Stellenbosch

    FDM travel - Community Manager
    (Bedømt af 8 personer)
    10.07.12: Tina
    Sydafrika er et af mine absolutte favorit rejseland, da det i mine øjne har… ganske simpelt – ALT!
    Se hele rejsetippet
Den geniale og yderst originale High Line Park
FDM travel - Community Manager
Tina Telefon: 70 11 60 11

Den geniale og yderst originale High Line Park

Engang imellem er der nogle ideer, der er så simple, så enkle og alligevel så geniale at man ikke helt kan forstå 1) at det ikke er gjort noget tidligere 2) at man ærger sig over at det ikke er en selv der kom med tanken 3) at man har lyst til at overføre den til sin egen hverdag og verden.
- I mine øjne er High Line parken i New York en af disse ideer!

Parken er simpelthen bygget på den gamle High Line. Skinnerne er der jo fortsat, så flere af bænkene i parken har hjul på fra de matchende togvogne.

I årevis havde den tidligere højbane stået ubrugt hen, og hvor der tidligere blev fragtet kød til Meatpacking District og andre varer til fabrikkerne i området, hersker der nu ro og idyl i de uvante og originale omgivelser.

Selve højbanen ikke været i brug siden 1980 og siden blev det diskuteret hvad der skulle ske med den, om den ikke bare skulle rives ned – det var en såkaldt ”øje-bæ” og hvad skulle den dog lave der, når den ikke længere var i brug?
Masser af plads og luft -selvom der nok er en del flere mennesker om sommeren
Masser af plads og luft -selvom der nok er en del flere mennesker om sommeren

Juhuu!

Det var nogle dedikerede og passionerede lokale, der kom på ideen med parken og som ikke ville give op – og juhuu! i 2004 lykkedes det, og siden er hele området blev omdannet til High Line parken.

I 2009 åbnede den første del, og i sommeren 2011 anden del, så i dag er parken er nu så udbygget at man sagtens kan gå en god tur på et par kilometer her hævet over byen.
Kunne snildt forestille mig at ligge her en forårdag og læse en god bog :)
Kunne snildt forestille mig at ligge her en forårdag og læse en god bog :)

Man bliver let betaget..

Der er mange fede og gennemførte detaljer og finurligheder som er super skønne – der er blandt andet filmfremvisere, som står klar til vise film på de hvide husgavle, der er bygget smukke foder stationer til de mange fugle, der også har fundet et lille åndehul her midt i byen.

Der er også lavet et sted, hvor man kan sidde og via store panoramavinduer nyde udsigten til gaden under en – vildt cool lavet!

Det er arkitektonisk smukt, æstetisk, hyggeligt og charmerende udført med masser af planter, træer og sågar græsplæner. Uden jeg skal kloge mig på det, er det noget med at de fleste af de planter, der i dag findes i High Line parken er af samme slags som dem der voksede vildt i perioden fra højbanen blev nedlagt og til selve parken blev en realitet.
Synes detaljer som dette fuldender stedet
Synes detaljer som dette fuldender stedet

Sådan finder du High Line Parken

Det er ganske enkelt en fornøjelse at gå en tur i denne alternative og helt igennem fantastiske park. Man glemmer lidt, hvor man er – og så alligevel ikke, for man kan bare kigge ned på trafikken, aktiviteten og det hektiske liv lige under en.

Der er fabelagtige udsigter og nye vinkler på byen, gaderne, skylinen og udsigt til Hudson floden.

High Line Parken løber ved 10th Avenue fra Gansevoort Street til 34th Street på Manhattans west side.

Indtil videre er der åbnet for adgang til High Line Parken ved nedenstående steder, og der er flere steder, hvor der sågar er elevator adgang, således at også kørestolsbrugere kan få glæde af parken.

• Gansevoort Street
• 14th Street (elevator)
• West 16th Street (elevator)
• West 18th Street
• West 20th Street
• 23rd Street (elevator)
• West 26th Street
• West 28th Street
• West 30th Street (elevator)

Subway
L eller A / C / E til 14th Street & 8th Avenue
C / E til 23rd Street & 8th Avenue
1 / 2 / 3 til 14th Street & 7th Avenue
1 til 18th Street & 7th Avenue
1 til 23rd Street & 7th Avenue

Bus
M11 til Washington Street
M11 til 9th Avenue
M14 til 9th Avenue
M23 til 10th Avenue
M34 til 10th Avenue

Du kan læse mere om selve High Linen, parken, historien, personerne og tankerne bag, samt finde kort her:

http://www.thehighline.org/about/maps
Parkering New York style - set fra High Line parken
Parkering New York style - set fra High Line parken

Masser af flotte udsigter til skylinen
Masser af flotte udsigter til skylinen

Kommentarer til rejsetippet om New York

SÅ enig!!!

29/03 2012 Helle D.
Jeg kunne ikke være mere enig! Det er simpelt og genialt og helt vildt hyggeligt. En herlig tur, som kun kan anbefales varmt.

Fantastisk ide

22/03 2012 Bettina
Kan kun være enig, dette sted er et fantastisk sted at gå, man ser byen på en helt anden måde, og det er vidunderligt at koble af fra byens altid pulserende liv og støj, gå ned i gear og bare nyde et lille, bitte åndehul oppe på byens første sal. Virkelig et must see!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Tina s profilside

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/sydafrika/kwazulu-natal/aktiviteter/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.