Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

USA rejsetilbud

Udflugter i Washington D.C.

Kør selv rundrejser
Washington D.C.

Rejser til Washington D.C.

Brede boulevarder, monumentale monumenter, verdensberømte bygninger og museer i absolut topklasse er den cocktail, der hvert år lokker millioner af turister til Washington D.C. Bestil din Washngton rejse i dag.

Top attraktioner og oplevelser i Washington D.C.
Bliv spion for en dag i Washingtons spionmuseum
Oplev Washington på cykel

Washington D.C. er monumenternes by

Boulevard The National Mall i Washington D.C.

Washington D.C. Natural Historic Museum
Hovedattraktionerne finder I langs den 600 meter brede og 3 kilometer lange boulevard The Mall, der indgyder respekt omkring det amerikanske demokrati og dets institutioner. I den vestlige ende ligger Lincoln Memorial, der hylder den præsident, der holdt sammen på unionen under borgerkrigen. I den modsatte ende ligger Capitol, det amerikanske parlament.

Mellem disse to yderpunkter finder I cremen af alle de store seværdigheder i Washington D.C., ikke mindst den gigantiske obelisk Washington Monumentet, omgivet af flagstænger med Stars and Stripes.

Langs The Mall ligger flere af USA’s absolut bedste museer, bl.a. National Air and Space Museum og National Gallery of Art, et gigantisk kunstmuseum, og masser af andre museer – fx International Spy Museum med speciale i skæg og blå briller. National Museum of the American Indian ligger også her – med gratis adgang.

Læg hertil store mindesmærker som Vietnam Memorial og National World War II Memorial, der hylder de faldne amerikanere. På Arlington kirkegården brænder en evig flamme ved John F. Kennedys grav. Det Hvide Hus er lukket for offentligheden, men I kan stadig få taget jeres foto foran verdens vel nok mest berømte adresse, 1600 Pennsylvania Avenue.
National Air and Space Museum i Washington

Museer langs The Mall - de bedste i Washington D.C.

Takket være den engelske videnskabsmand James Smithson (1765-1829) finder du i dag en række af USA’s bedste museer i Washington. Smithson var en succesfuld videnskabsmand, der testamenterede 500.000 dollars til bl.a. ”at øge og udbrede viden blandt mennesker”.

Det har gennem tiden udviklet sig til nu at omfatte i alt 15 museer, bl.a. det berømte National Air and Space Museum i Washington. Som en del af konceptet med at udbrede viden, er der gratis adgang til alle de museer, der er administreret Smithsonian Institution.
 

Spionmuseet i Washington D.C.

På ”International Spy Museum” i Washington kan du både lære at blive spion, spille rollen som spion og lære om andre spioner. Museet tilbyder den største mængde spionudstyr og spionhistorie i verden bortset fra CIA, KGB og andre spiontjenester.

En af dine opgaver på museet er: Du har en time til at finde en manglende atombombe. Find den eller den falder i de forkerte hænder. International Spy Museum
Vietnam Veterans Memorial i Washington D.C.

Kirkegårde og krigsmonumenter i Washington D.C:

Amerikanernes aktive rolle på den verdenspolitiske og militære scene kommer tydeligt til udtryk i Washington. Bl.a. i kraft af Arlington-kirkegården, hvor over 285.000 gravsten minder om nogle af de krige, som USA har været med i. Det er også her, at John F. Kennedy og hans kone Jacqueline Kennedy ligger begravet.

Vietnam-monumentet Vietnam Veterans Memorial med navnene på de 58.209 amerikanere, der døde under Vietnam-krigen, bør heller ikke springes over på dit besøg i Washington. Senest har Washington fået et monument til minde om faldne amerikanere under 2. verdenskrig.
Det Hvide Hus i Washington D.C.

Magtens centrum, Washington D.C: Det Hvide Hus og Pentagon

Indtil 11. september 2001 var turister og andre gæster velkomne i Det Hvide Hus og Pentagon. Det ændrede den sorte tirsdag i september dramatisk, og siden har de to verdensberømte bygninger i Washington været stort set lukket for turister. Det findes dog et besøgscenter ved Det Hvide Hus, der fortæller om husets historie og dagligdagen inde bag murene.

Pentagon har rundvisninger for grupper, men det kræver, at du tilmelder dig mindst to uger før dit besøg i Washington. Desuden stilles der en række skrappe sikkerhedskrav til de besøgende.

Vores anbefaling i Washington D.C.

På cykel i Washington D.C.

På cykel i Washington:

Den amerikanske hovedstad er med sine mange grønne parker og brede boulevarder perfekt til at blive udforsket på cykel.

Firmaet Bike the Sites har sat cykelturismen i system og tilbyder guidede cykelture rundt i Washington til byens klassiske seværdigheder. Ud over cykel og cykelhjelm får I også vand på flaske og lidt mundgodt med i prisen.
Læs mere om Bike the Sites

- Olaf, USA-specialist hos FDM travel, Odense

Husk også hyggelige Georgetown i Washington D.C.
Vil du se nærmere på selve byen Washington, kan det stemningsfyldte Georgetown-kvarter anbefales. Det er det nærmeste, Washington kommer en gammel bydel med hyggelige gader, shopping, barer, cafeer og restauranter og spillesteder.

Kør videre fra Washington D.C.

Philadelphia

Nordøst fra Washington til Philadelphia

Interstate 95 er den tro følgesvend nordpå fra Washington til Philadelphia. Turen byder på storbyer som Baltimore i Maryland og Wilmington i Delaware, der efterhånden er vokset sammen med Philadelphia i Pennsylvania.

Bliver det for besværligt med bil i storbyerne, så tag toget i stedet. Amtrack har en del forbindelser mellem Washington, Philadelphia og videre til New York.
Philadelphia
Niagara Falls

Kør nordvest fra Washington til Niagara Falls

Der er ingen naturlig direkte vej fra Washington D.C. op mod Niagara Falls – her må du improvisere. Appalachian Mountains i det centrale Pennsylvania ligger nemlig i vejen for hurtige genveje. En oplagt rute går via Baltimore og herfra ad Interstate 83 til byen Harrisburg.

Fra Harrisburg følges US 15 nordpå langs vestbredden af Susquehanna-floden gennem det centrale Pennsylvania. US 15 fortsætter helt op til den vestlige del af New York State, hvor den rammer Interstate 390, inden du til sidst følger Interstate 90 vestpå til Buffalo og Niagara Falls. Hele turen er cirka 600 kilometer og kræver mindst en overnatning undervejs.
Niagara Falls

Start nu! Bestil din rejse til Washington D.C. online eller hos vores USA-specialister på 70 11 60 11.

Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.