New York, Washington D.C. og Niagara Falls

9 dages kør-selv-forslag på USA's østkyst

9 dage
15_HI_NYC_Brooklyn_Bridge_1.jpg

New York, Washington D.C. og Niagara Falls

9 dages kør-selv-forslag på USA's østkyst

I starter med to dage i metropolen New York, inden I fortsætter til bl.a. Hudsonfloden og Catskill Mountains, Niagara Falls, Amish-landsbyerne i Pennsylvania samt Capitol Hill og Det Hvide Hus i Washington D.C.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse på USAs fantastiske østkyst.

Kort

Vis på kort
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

Velkommen til New York, som er et så gigantisk festfyrværkeri af tilbud, at de første to dage bare flyver af sted. I har begge dage til fri disposition, og afhængig af hvilke oplevelser I eventuelt tidligere måtte have haft i New York, lægger I jeres program derefter.

Er I førstegangsbesøgende, er der en række ting, I bare må have med. En tur op i toppen af Empire State Building bør stå højt på jeres prioriteringsliste, og andre oplagte klassikere er en tur gennem Central Park i dagslys, en tur over Times Square ved aftentide og en shoppingtur – eventuelt bare med vinduesshopping på 5th Avenue.

Den første dag på turen kan evt. sluttes af med et show på Broadway. 

Overnatning New York City.

 

1

2

3

5
Fotos: 1 Empire State Building i New York | 2 Frihedsgudinden i New York | 3 New York - Musical, teater eller show? | 5 Times Square i New York
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

I har hele dagen til at opleve byen, der aldrig sover. Men tiden går hurtigt, når der er så mange muligheder, så planlægning er en god ide. 

I bør have mindst et kunstmuseum på agendaen – et oplagt valg er Museum of Modern Art – MOMA blandt newyorkerne – eller alternativt Guggenheim, der også er en arkitektonisk perle. Er I mere til shopping kan I besøge Staten Island og det nye Empire Outlets. 

I kan også sejle ud til Frihedsgudinden på Liberty Island og videre til Ellis Island, øen hvor tusindvis af immigranter fra især Europa første gang satte foden på amerikansk jord.

Man kan ikke sige New York uden også at sige 11. september, og den nye mindepark midt i finanskvarteret på Lower Manhattan med de to store bassiner, der markerer grundfladen af World Trade Centers to tvillingetårne, er bestemt et besøg værd. Det er her, I kan læse navnene på de 2.983 ofre, der blev dræbt den skæbnesvangre septemberdag i 2001. Husk at bestille tid til besøget hjemmefra.

Overnatning New York City.

  

3

4

5

6
Fotos: 3 Little Island, New York | 4 MoMA i New York | 5 High Line Park i New York | 6 South Street Seaport Museum i New York
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

I henter jeres lejebil og forlader I Manhattan for at bevæge jer nordpå langs den vestlige bred af Hudson-floden. Første stop kunne være i den lille by Newburgh, hvor der ligger et MC-museum, der har verdens største samling af Indian motorcykler. Lidt længere mod nord ligger det berømte militærakademi West Point, hvor der dog kun er adgang på guidede ture.

Et helt andet spændende stop undervejs kunne være byen Hyde Park (på højre side af floden), hvor den hovedrige amerikanske familie Vanderbilt havde sin sommerresidens, Vanderbilt Mansion, der mest af alt har karakter af et slot. Her er der adgang på guidede ture i hovedbygningen, mens der er fri adgang til den nærliggende park, hvor I har en fantastisk udsigt over Hudson-floden og de fjernere Catskill Mountains. Sidstnævnte får I chancen for at komme i nærkontakt med, hvis I tager en afstikker til Catskill Mountains ad den naturskønne Highway 28 med masser af kuperet terræn og store skovområder. Tag et stop undervejs og nyd stilheden i den fantastiske natur.

Dagens mål er byen Albany, der er hovedstad i staten New York.  

Overnatning i Albany.

1

2

3

4
Fotos: 1 Albany – hovedstaden i New York State | 2 Catskill Mountains | 3 FASNY Museum of Firefighting i Hudson | 4 Motorcyclepedia Museum
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

I dag går det videre vestpå mod et brag af en seværdighed, Niagara Falls. Men inden de voldsomme vandmasser er der mere ædle dråber på spil i Finger Lakes-regionen. Finges Lakes er en række aflange søer, der samtidig udgør et af New York States bedste vindistrikter, og her er rig mulighed for at smage på de gyldne dråber på de lokale vingårde.

Herfra går turen videre vestpå, hvor I skal opleve et verdens mest spektakulære naturscenerier, Niagara Falls. Og det er ikke nok at stå ved kanten af de brusende vandmasser og se naturkræfterne udfolde sig.

Vi har valgt den canadiske side til jer, for herfra kan I bedst nyde udsigten over Niagara Falls. Gør jer selv en tjeneste, og hop om bord på en af de berømte Hornblower-både, der sejler folk helt tæt på de brølende vandmasser. Af samme grund får samtlige ombord udleveret en regnfrakke, og det er ikke for sjov – ellers er I gennemblødt efter turen. Der er også mulighed for at gå ”bagom” Horseshoe Falls – vandfaldet på den canadiske side – hvor man gennem et hul i klippevæggen kan se direkte ud i vandmasserne fra bagsiden af vandfaldet.

Overnatning Niagara Falls, Canada

1

2

4
Fotos: 1 Niagara Falls | 2 Finger Lakes vinområde | 4 Niagara Falls - Fantastisk helikoptertur
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

Da I bor tæt på Niagara Falls, kan I starte dagen med endnu en tur langs de fascinerende vandfald, inden turen fortsætter. Alt efter temperament har I flere valgmuligheder i dag.

Har I lyst til at smage lidt mere på Canada, så tag en afstikker til millionbyen Toronto, der kun ligger en god times kørsel fra Niagara Falls. Toronto har et væld af museer og andre seværdigheder i verdensklasse og masser af shoppingmuligheder i byens spændende kvarterer. På museumsfronten bør Royal Ontarium Museum stå højt på listen, ligesom Canadas nationale ishockeymuseum, Hockey Hall of Fame ligger i Toronto. Mere canadisk bliver det ikke. I kan også suse op i CN Tower, der har den højeste beliggende udsigtsplatform i Nordamerika i svimlende 447 meters højde. Vil I besøge Toronto, så tag en ekstra overnatning. Byen har så meget at byde på, at det sagtens kan forsvares.

Hvis I dropper Toronto, så overvej at bruge lidt tid på vindistrikterne ved Niagara Falls på den canadiske side, hvor man bl.a. producerer de særlige Icewines.

Tilbage i USA sætter I kursen mod øst til byen Corning, tæt på grænsen mellem New York State og Pennsylvania. Corning i New York State er kendt for sit glasmuseum, Corning Museum of Glass, som omfatter en samling af historiske glas fra 35 århundreder.

Er I parat til en mindre afstikker og noget meget smuk natur, så kør via Letchworth State Park, der stort set ligger på vejen mellem Niagara Falls og Corning. 

Overnatning i Corning.  

 

1

2

3
Fotos: 1 Corning Museum of Glass i New York State | 2 Niagara Falls - Guidet vintur omkring Niagara | 3 Letchworth State Park
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

Sørg for at komme afsted fra morgenstunden og sæt kursen sydover. I krydser nu grænsen til nabostaten Pennsylvania og ad smukke og naturskønne veje bevæger I jer ned til dagens mål, byen Lancaster. 

Lancaster County er berømt for sit store antal af Amish-folk, der et langt stykke hen ad vejen lever uden moderne bekvemmeligheder og i stedet har sat tiden i stå i slutningen af 1800-tallet. Således kører hovedparten af amish-folket stadig i hestevogn, og I vil sikkert støde på hestevogne, når I kommer til Lancaster. Harrison Ford-filmen „Vidnet“ fra 1985 foregår netop blandt nogle Amish-folket i Pennsylvania.

Overnatning i Lancaster / Bird-in-Hand.

1
Fotos: 1 Amish-folket nær Lancaster
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

Nu kalder de amerikanske storbyer igen, og vi foreslår, at I sætter kursen direkte mod Washington D.C., hvor det vrimler med verdensberømte museer og monumenter, og hvor I nemt kan bruge det meste af to dage. Start med at udforske området langs The Mall, den verdensberømte boulevard, hvor nogle af USA’s bedste og største museer ligger som perler på en snor.

I den østlige ende ligger Capitol, det amerikanske parlament, og i den vestlige ende ligger Lincoln Memorial. Washington bugner med monumenter, og en stor del af fornøjelsen ved at besøge Washington D.C. er selv at være i byen og se de mange monumenter og bygninger, der er gengivet i utallige film og tv-serier. Start jeres første dag i byen med at nyde storheden, lær byens geografi lidt at kende, besøg nogle monumenter og vend jer til den pompøse stemning.

Overnatning i Washington D.C.

1

2
Fotos: 1 Boulevard The National Mall i Washington D.C. | 2 Det Hvide Hus i Washington D.C.
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

Washington D.C. har adskillige verdensberømte museer langs The Mall, og det bedste af det hele er, at de er gratis at besøge. Det gælder bl.a. National Air and Space Museum og det fremragende National Gallery med kunst i verdensklasse. Men der er adskillige andre tilbud – hvad med fx et besøg på International Spy Museum, hvor I kan komme bagom nogle af historiens mest berømte begivenheder i afdelingen for ”skæg og blå briller”.

På The Mall finder I også Washington Monumentet, den berømte obelisk, og de berømte mindesmærker for faldne amerikanske soldater i 2. verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen. På Arlington kirkegården brænder den evige flamme ved John F. Kennedy’s grav. Husk i øvrigt, at Washington er en fin cykelby – også for turister, takket være de brede boulevarder. Så overvej at leje en cykel og oplev byen og dens monumenter på to hjul.

Overnatning i Washington D.C.

1

2

3

4

5

6

7
Fotos: 1 Smithsonian Museerne i Washington D.C. | 2 International Spy Museum, Washington D.C. | 3 Newseum i Washington D.C. | 4 Union Market i NOMA, Washington D.C. | 5 Pentagon i Washington D.C. | 6 Georgetown i Washington D.C. | 7 Arlington National Cemetery i Washington D.C.
  • Oversigt: Dag for dag
  • Dag 1: Afrejse Danmark - New York
  • Dag 2: New York City
  • Dag 3: New York – Albany, New York
  • Dag 4: Albany – Niagara Falls/Canada
  • Dag 5: Niagara Falls – Corning, New York
  • Dag 6: Corning – Lancaster, Pennsylvania
  • Dag 7: Lancaster – Washington D.C.
  • Dag 8: Washington D.C.
  • Dag 9: Washington – New York afrejse - Danmark

Nu går det retur til udgangspunktet i New York, og alt efter temperament kan I vælge at tage turen i et stræk – eller tage en pause undervejs cirka halvvejs i Philadelphia, hvor den amerikanske frihedsklokke hænger i Liberty Bell Pavilion – den klokke der i 1776 ringede budskabet om den amerikanske løsrivelse fra England og underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen ind.

Vær opmærksom på, at myldretidstrafikken på Interstate 95 mellem Washington D.C., Baltimore, Philadelphia og New York kan være særdeles tæt i morgen- og eftermiddagstimerne, så her kan det være en mulighed at aflevere udlejningsbilen i Washington D.C. og tage toget retur til New York – en oplevelse i sig selv. I har naturligvis også mulighed for at stoppe turen i Washington D.C. og flyve hjem herfra.

1

2
Fotos: 1 Manhattan i New York | 2 Rejser til Philadelphia

Praktiske oplysninger

Fra 14.271 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-New York retur
  • 8 hotelovernatninger (3-4 stjernede hoteller)
  • 7 dages billeje gruppe A (compact) inkl. forsikring (ingen billeje under ophold i New York City)

Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

Denne tur er beregnet på en blanding af gode standard og superior hoteller.Ønsker I højere eller lavere hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i storbyen New York eller vælge også at besøge Philadelphia.Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Vent venligst ...