Sønderborg og Als - aktiv på vandet

Lej båd, kajak eller sup

En alsidig familieaktivitet er at udforske vandet omkring Sønderborg og Als. Her venter mange spændende oplevelser, både for dig, der vil have masser af fart og action og for dig, der vil tage den med ro og primært nyde vandet ved kysten og den flotte natur.

Bådudlejning kan ske både fra Sønderby Strand Camping samt flere steder ved Mommark Marina (Sydals). Bådene er med motor kan fås i forskellige størrelser og endda med ekkolod. Sejl ud på en dejlig sommerdag og nyd Als’ østlige kyststrækning – medbring evt. en picnickurv og fiskestænger og gør det til en hyggelig familieaktivitet.

Vil du selv bruge kræfter på vandet, så er der rig mulighed for at prøve både kite- og windsurfing. Mere overkommeligt er det dog at tage en tur på vandet i en lejet kajak fra Mommark Marina eller et SUP board i Sønderborg. Lej et board i nogle timer eller tag med på et kursus, hvor hele familien kan være med.

Kort

Vis på kort