Vester Vedsted Vingård

Vingård, gårdbutik og restaurant

Det er svært at forestille sig, at man er i Danmark, når man besøger Vester Vedsted Vingård, der ligger i Sønderjylland tæt på Vadehavet. Den familiedrevne vingård, restaurant og gårdbutik byder på utrolig lækker mad lavet på egenproducerede råvarer. Uanset hvornår på dagen, du er nærheden, er der en god grund til at gøre et stop. Om dagen er der brasseri og udvidet kaffebord med konditorkager, og om aftenen gourmetmenu med hvide duge og stearinlys - I kan i øvrigt altid komme forbi og købe lækkerier med fra gårdbutikken. Udover vinproduktion har gården både bryggeri og destilleri, så udvalget af drikkevarer er stort. Stedet drives af blot 4 personer, som står for al produktion, madlavning og servering, så du er altid sikker på at få passioneret og kompetent betjening.

Kombinér Vester Vedsted Vingård med Vadehavscentret, som ligger 2 km længere nede ad vejen.

OBS! Åbningstider kan variere afhængig af sæson og ugedag, så ring 31246587 i forvejen for at være sikker på, at du ikke kører forgæves.

Kort

Vis på kort