Asti

Asti er ikke bare mousserende vine  

Selvom de søde mousserende vine er grund nok til at besøge Asti, så byder byen på meget mere. Den gamle by, der ligger ca. 50 kilometer fra Torino charmerer med sine middelaldertårne, metersmalle stræder, smukke kirker og ikke mindst deres flittige brug af det dannebrogslignende Piemonteflag. Asti er ligesom rivalbyen Alba en trøffel- og gourmetby. Hvert år i september afholdes mad- og vinfestivaller. Kombiner kultur og gastronomi på jeres kør-selv-ferie i Norditalien og tag til Asti.

Inspiration

Traditionelle hestevæddeløb og lokal patriotisme 

Den store trekantede Piazza Vittorio Alfieri er Astis centrum, og det er her at den årlige festival Palio d’Asti finder sted hvert år første fredag i september. Festivalen er en 900 år gammel fejring af en sejr over rivalerne fra Alba. Hele byen møder hujende op for at se det underholdende hestevæddeløb, som foregår i farlig fart og uden saddel. Væddeløbet er den bedste mulighed, som udefrakommende har for at opleve den historiske kultur i Asti.

Alt hvad et itailenskhungrende hjerte brænder for

Et rigt forretningsliv med masser af spændende butikker, hyggelige caféer, små bagerier og alt andet, som et italienskhungrende hjerte kan brænde efter ligger side om side på hovedgaden Corso Vittoria Alfieri. Halvejs nede ad gaden fra den trekantede Vittorio Alfieri plads er det oplagt at holde et lille hvil imens I betragter det gamle middelaldertårn. Fortsæt ca. 200 meter videre og drej til højre ad Via Borgnini til I kommer til den majestætiske 1300-tals Santa Maria katedral, hvor bibelske scenarier er gengivet i hvælvingernes barokfresker.  

Kort

Vis på kort

Oplev Piemonte - skab din egen historie