Kør-selv-ferie med vandring fra Piemonte til Ligurien

12 dages kør-selv-ferie med 6 dages vandring Fra frodige vinmarker til solrige Riviera

Her venter jer en pragtfuld vandreuge med en herlig kombination af land og hav. I starter i 'Langhe', Italien's gourmet-region, hvor I mødes med trøffel, ost og nogle af verdens bedste vine. En vidunderlig vandretur gennem vinmarker med sirlige rækker af vinstokke så lange øjet rækker og middelalderlandsbyer, der knejser på toppen af bakkerne. 

Herfra vandrer I videre til Liguriens bjerge, med svimlende smukke udsigter så langt som til de franske alpers snedækkede toppe, det imponerede Monte Rosa-massiv og snart til den turkisblå Middelhavskyst. Ad de farverige stier med Middelhavsvegetation kommer I endelig frem til Riviera dei Fiori, eller Blomsterkysten, hvor I i ro og mag kan fordøje den sidste uges fantastiske oplevelser.

 

Fra 7.800 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 11 nætter jvf. program

Rejseperiode:
8. maj  - 10. oktober 2021

Sværhedsgrad
O O O O

Startdag:
Torsdag
(Ankomst Alba lørdag)

Varighed:
12 dage/11 nætter

Turens længde i bil:
2.920 km fra Flensburg
2.890 km fra Puttgarden

Vandreturens længde:
102 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

Lidt om ruten:
De første etaper vandrer I i Langh-regionen i et bakket terræn ad gruseveje, skovstier og trampestier samt på stenede spor gennem bjergene, hvor man på kortere strækninger skal være sikker til fods. Derefter vandrer I ad spalle spor og fantastiske vandrestier med eventyrlige udsigter. Turen byder på bjergvandring og god kondtition og vandrestøvler er en forudsætning. Næsten alle dage findes dog en lettere version af ruten. 

Danmark - Göttingen (420 km/405 km)

Afstand: 420 km fra Flensburg / 405 km fra Puttgarden.

Fra Danmark er der flere mulige ruter at vælge mellem, når man skal sydpå, men de tyske motorveje er bedste bud på hurtigste vej ned mod Italien. Lige syd for Hamburg mødes vejene fra Flensburg og Puttgarden. Herfra går turen over Lüneburger Heide via Hannover til Göttingen, hvor en overnatning venter.

Overnatning i Göttingen

Göttingen - Friedrichshafen (555 km)

Fra Göttingen kører I forbi Kassel og fortsætter sydover via Fulda, Würzburg og Ulm inden I rammer Bodensøen og tager den lille afstikker til zeppeliner-byen Friedrichshafen, hvor en overnatning venter. Byen ligger helt ned til Bodensøen, på den nordlige bred, og der er god mulighed for at strække benene på en hyggelig aftentur ad søpromenaden.  

Overnatning i Friedrichshafen

Friedrichshafen - Schweiz - Alba, Italien (490 km)

Turen i dag går videre mod syd. Nær Lindau kører et lille smut ind i Østrig og kort derefter ind i Schweiz, hvor i følger grænsen til Lichtenstein og fortsætter sydover forbi Loganosøen. Ved Chiasso kører I ind i Italien. og herfra er der nu præcis 200 km til I er fremme i Alba. Undervejs passerer I Comosøen og Milano. 

Velkommen til trøflernes hovedstad. Nyd en tur rundt i den smukke middelalderby med de hundrede tårne, masser af spændende butikker og utallige restauranter, der frister med lokale specialiteter. Som naturligvis bør gøres følgeskab af egnen fremragende vine. 

Alba er og bliver mad og vin! Med gode vine akkompagneret af lækker mad af fremragende råvarer, er Alba ikke det værste sted man kan sætte sig til bords og nyde livet.

Overnatning i Alba

Alba - Monforte (16 km vandring)

En pragtfuld vandretur tager jer gennem vinmarker med en eventyrlig udsigt over Langhe-regionen. I fortsætter via La Morra, kendt for sine utallige vinbutikker, langs vinstokke med den berømte Barolo-vin ind i "druerne hjerte", den verdensberømte lille landsby Barolo. Her kan I slentre gennem de små gyder til fortet og nyde et glas af denne noble vin.  

Videre ad en skovsti til den ufattelig smukke landsby Monforte, der ligger på en bakketop.

Dagens tur 16 km, ca. 4,5 time med en højdeforskel på +600/-350 m.

Overnatning i Monforte.

Monforte - Bossolasco (20 km vandring)

I starter med at vandre i et bølgende terræn gennem vinmarker, men snart kommer i gennem flere og flere hasselnødde lunde inden I kommer til de pittoreske landsbyer Roddino og Serravalle, hvor I kan nyde smukke panoramaer fra såkaldte "Langhe-balkoner". 

I fortsættet opad til Alta Langa, hvor rosen-landsbyen Bossolasco venter med velduftende blomster og en betagende beliggenhed på toppen af bakkerne.

Dagens tur 20 km, ca. 5,5 timer med en højdeforskel på +700/-450 m.

Overnatning i Bossolosco 

Bossolasco - Millesimo (20 km vandring)

Fra Bossolasco fortsætter i langs bjergkæden forbi græssende får mod Murazzano, hvor den berømte ost produceres. Derfra over landbrugsland og korn- og majsmarker med udsigt til de snedækkede "Alpes Maritimes" og videre op til den højeste bakketop i Langhe-regionen. 

Langs stien ligger gamle stenhuse og kapeller, og på en god dag anes havet mod syd. En kort transfer bringer jer til Millesimo, der betragtes som en af Italiens smukkest landsbyer, 'Borgo piu belli d'Italia'.

Dagens tur 20 km, ca. 5 timer med en højdeforskel på +450/-800 m.

Overnatning i Millesimo 

Millesimo - Bardineto (17 km vandring)

Idag kommer I ind i Ligurien. Efter en kort transfer op til Melogno-passet, fortsætter I langs den højtliggende sti 'Alta Via dei Monti Liguri' gennem næsten endeløse birkeskove. 

Ad en bjergsti kommer til til toppen Monte Carmo, hvorfra havet synes at være indenfor rækkevidde. Om aftenen kommer I frem til den lille landsby Bardineto, der ligger midt i de trædækkede bjerge, kendt for sine svampe-specialiteter.

Dagens tur 17 km, ca. 5,5 timer med en højdeforskel på +450/-800 m.

Overnatning i Bardineto

Bardineto - Albenga (15 km vandring)

I kan se frem til at vandre på den liguriske langdistance vandresti 'Sentiero Liguria' med spektakulære panoramaudsigter mod bjergene, kysten og øerne mens I vandrer langs bjergryggen mod havet.

Turen går via Castelvecchio ned mod Zuccarello, hvorfra I tager bussen til Albenga. I nat bor I direkte ved havet, så I kan nyde en tur i bølgerne inden I går i lag med den lokale fiskerestaurant på stranden.

Dagens tur 15 km, ca. 5 timer med en højdeforskel på +300/-990 m.

Overnatning i Albenga.

OBS: Ved ankomst i juli/august er der dobbelt overnating i San Remo i stedet for Albenga, så den sidste dag starter og sluttet i San Remo.

Albenga - San Remo (14 km vandring)

Sidste etape er kystvejen med smukke udsigter. I begyndelsen vandrer I langs havet på 'Alta Via Baia del Sole'. Den helt igennem fortryllende vandresti langs duftende Macchia-buske fører jer via toppen af Monte Bignone, over terrasse-marker og frugtplantager ned til kystbyen Alassio, hvor I kan opleve de rigtige italienske is-caféer og dejlige strande.

Spektakulære udsigter til det turkisblå hav langs Blomsterkysten følger jer det sidste stykke vej på togturen til San Remo.   

Dagens tur 14 km, ca. 4,5 timer med en højdeforskel på +650/-650 m.

Overnatning i San Remo

OBS: Ved ankomst i juli/august er der dobbelt overnatning i San Remo i stedet for Albenga, så den sidste dag starter og sluttet i San Remo.

Fra San Remo transport til Alba

Vandreturen har nået sin ende. Efter et ophold i charmerende San Remo, er det blevet tid til returnere til Alba. Husk at transfer skal være bestilt hjemmefra, for at kan arrangere den for jer.  

Tilbage i  Alba har I nu tid til at opleve det, I ikke nåede den første aften. Fik I fx smagt på Alba trøflerne?

Overnatning i Alba 

Alba - Heidelberg, Tyskland (730 km)

I tager afsked med Alba og begynder hjemrejsen. I kører ud af Italien, hvor I kørte ind, ved Chiasso, og turen gennem Schweiz går forbi Lugano, den smukke Vierwaldstättersø og Luzern, op til Basel, hvor I igen kører ind i Tyskland. Ad motorvejen, der løber langs imponerende Schwarzwald, kører I op forbi Freiburg im Breisgau og Baden-Baden til Heidelberg og Tysklands måske mest berømte ruin, Schloss Heidelberg. Ny den dejlige by Heidelberg og nyd en overnatning i byen - den er velfortjent.  

Det er turens længste køredag, og har I lyst til en ekstra overnatning undervejs hjem, så hjælper vi gerne med at arrangere det.

Overnatning i Heidelberg

Heidelberg - Danmark (725 km/710 km)

Afstand: 725 km til Flensburg/710 km til Puttgarden.

I er nået til turens sidste dag, men er I ikke helt klar til hjemrejsen endnu, kan I tage ud på nye eventyr i Skønne Schwarzwald, hvor der også er mange vidunderlige steder at vandre. 

Har I besluttet, at det er hjemrejsedag, kører I mod nord forbi Frankfurt, Kassel, Göttingen, Hildesheim, Hannover og Hamburg, inden I tager det sidste lille stræk op til Danmark. Har I lyst til at opleve en eller flere af nævnte byer, så hjælper vi gerne med at arrangere en overnatning eller to.     

Galleri

Kort

Vis på kort

Piser

Fra 7.800 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 1 overnatning på udrejsen i Göttingen
  • 1 overnatning på udrejsen i Friedrichshafen
  • 8 hotelovernatninger med morgenmad (3* og 4* stjernet)
  • Bagagetransfer på vandreturen
  • Transfer efter programmet
  • Vinsmagning (engelsk) 
  • Udførlig rutebeskrivelse med rejsedokumenter
  • Muligt med GPS-data
  • Service-hotline
  • 1 overnatning på hjemrejsen i Heidelberg
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Færge, parkering, vejafgifter og brændstof
  • Drikkevarer
  • Returtransfer
  • Evt. turistskatter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

HOTELLER

4-stjernet hotel i Alba første og sidste aften på vandreturen. Ellers gode mellemklassehoteller og skønne italienske landhuse (Agriturismo).

PARKERING I ALBA

Hotelparkering Alba ca. 15 € pr. dag. Reservation ikke muligt. Alternativt offentligt p-hus. 

returtransfer 

Returtransfer lørdag fra San Remo til Alba 80 € pr. person. Turen varer ca. 2,5 time, betales direkte, men skal forudbestilles.
Ved ekstranætter i San Remo skal I selv organiserer returtransfer!

ekstra oplevelser

Vandreturen ligger naturligvis fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Kombiner evt. vandreturen med en kør-selv ferie i Italien eller Østrig eller med en af vores ture i Tyskland på vej ud eller hjem.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation

  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 

  • Kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011