Peterskirken i Vatikanstaten i Rom

En af verdens største kirkebygninger

Selv om du ikke er det mest religiøse menneske, så er det svært ikke at blive bevæget, når du træder ind i Peterskirken i Vatikanstaten i Rom. Det er et af verdens største kirkebygninger, og det er uden tvivl et af de allerhelligste steder for katolikkerne. Paver bliver udnævnt fra den tilhørende Benediktionsloggia og turister valfarter hertil hver dag, for at betragte de imponerende bygninger. Det er også her, hvor du kan se det verdensberømte Sixtinske Kapel af Michelangelo. Og ja, det er jo nok egentlig hovedværket fra den italienske renæssancekunstner. Når du går ind i Peterskirken begynder det nærmest at kilde lidt i maven. Peterskirken er enorm og vokser og vokser, jo tættere du kommer på den. Når du står under den 136 meter høje kuppel, som også er tegnet af Michelangelo. Hvis du har bentøjet i orden og ikke lider for meget af højdeskræk kan du tage turen op i kuplen, hvor udsigten udover den italienske hovedstad er helt fantastisk. Kommer du om søndagen kan du endda være heldig at få et glimt af Paven, men du skal huske at væbne dig med tålmodighed, for der er mange turister, og køerne kan godt være lange. 

Kort

Vis på kort