Shopping i Milanos gyldne trekant

Milanos modemekka

Er du til eksklusiv shopping, så er Milanos udvalg af mode svært at stå imod. Tæt på Milanos domkirke finder du Galleria Vittorio Emanuele II. Det er en fantastisk elegant arkade med vanvittige dyre mærkevarebutikker som Prada, Gucci, Louis Vuitton, Versace og mange flere. Du kan fortsætte den ekstravagante shoppingoplevelse i gaderne Via MontenapoleoneVia della Spiga og Via Sant'Andrea – bedre kendt som og Den gyldne Trekant. Her ligger designer-butikkerne som ægte perler på en snor, men det er faktisk indretningen og udstillingerne, der for alvor får dem til at skille sig ud. Det er også en oplevelse at finde en cafe og bestille en espresso og se på menneskemyldret, der slæber rundt på store indkøbsposer printet med de helt rigtige mærkevarenavne.

Shopping der er til at betale, kan du også finde i Milano. På Corso Vittorio Emanuele ligger flere store butikskæder som vi kender i Danmark men også mange, der endnu ikke er nået til os. Via Dante er en anden mulighed og syd for domkirken ligger shoppinggaden, Via Torino, der skifter navn til Via C. Correnti og Corso Genova inden den ender i Navigli kvarteret.

Kort

Vis på kort