Tate Modern i London

Et af Londons bedste museer

Londons mange ikoniske bygninger er med til at gøre byen så spændende, som den er. Langs Themsen i Bankside tårner en høj firkantet skorsten op i luften fra kunstmuseet Tate Modern. Millenium Bridge ender nærmest for foden af den, og det er i den grad et af byens ikoniske bygninger. Inden for i det gamle elektricitetsværk bliver det ikke mindre spændende. Fordelt over flere etager, kan du gå på opdagelse i en samling af moderne kunst, der i den grad er et besøg værd. Du kommer ind i museet via den gamle turbinehal, hvor store installationer byder dig velkommen. Det er et kolossalt stort rum, og det sætter stemningen for et museumsbesøg, hvor det ikke alene er kunsten, der er i fokus, men også omgivelserne. Man kan ikke tage til London uden at dykke ned i kunstscenen, og hvis tiden begrænser dig til kun at besøge et enkelt museum, så skal du overveje Tate Modern.

Kort

Vis på kort