Phinda Zuka Lodge

Safari Lodge for livsnydere

Sydafrika_Phinda_Zuka_Lodge_Hytter_14.jpg

Phinda Zuka Lodge

Safari Lodge for livsnydere

Phinda Zuka Lodge er en skøn lille eksklusiv lodge i &Beyond Phinda Game Reserve. I fortryllende smukke omgivelser kan I forkæle jer selv med privat butler, kok, ranger og egen jeep, der vil sørg for, at I får en uforglemmelig luksuriøs safarioplevelse.

Lodgen er med sine fire skønne hytter den perfekte ramme om en intim safarioplevelse for hele familien eller små grupper på op til otte personer. I kan booke hele lodgen kun til jer, eller nøjes med at booke hytterne enkeltvis.

Phinda Private Game Reserve ligger nær den vidunderlige KwaZulu-Natal kystlinje og er kendt for sit varierede landskab og imponerende mangfoldige dyreliv. Der er derfor gode chancer for at opleve the Big Five og endda det truede sorte næsehorn og den sky gepard. Så bered jer på en naturoplevelse af de helt store.

Rejseperiode:Hele året 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

Vilde safarioplevelser

Phinda Private Game Reserve kaldes også for ”Seven Worlds of Wonder”, og det er bestemt ikke uden grund. Reservatet strækker sig over 23.000 hektar land i KwaZulu-Natal med optimale livsbetingelser for the Big Five og består af syv meget forskellige områder lige fra tørre, sandede skove til vidtstrakte vådområder og imponerende bjergegne. Kort sagt - et lille stykke paradis på jord.

Oplev Sydafrika fra solopgang til solnedgang på Game Drives

På Phinda Zuku Lodge bliver de daglige game drives skræddersyet efter jeres ønsker. Jeres private ranger står klar til at tage jer på tur, præcis når det passer jer. Uanset om I vil opleve bushen komme til live omkring daggry, udforske den i fuld dagslys eller i de tidlige aftentimer, når de nataktive dyr vågner op til dåd, venter der uforglemmelige oplevelser. Oplev fx de overraskende yndefulde næsehorn, legende zebraer eller måske en hyæne, der dier sine unger. De alvidende rangers vil sørge for, at I lærer alt om bushens mangfoldige liv.

Oplev essensen af Afrika på bush walk

Sæt afsted på et eventyr, hvor I får Sydafrikas fascinerende natur helt tæt på. Til et kor af dyrelyde og duften af frisk græs vil I opleve suset, når I står stille i bushen og betragter en springende antilope eller måske en løveflok, der dovner i solen, mens ungerne pjatter rundt. Her oplever I for alvor, hvor stor giraffen egentlig er og mærker hvordan jorden ryster, når elefanterne går forbi. I oplever Afrika med alle sanserne på én gang, når I udforsker denne verden af lyde og dufte, hvor hvert enkelt blad er med til at fortælle en fascinerende historie.

Eksklusive Phinda Adventures

Phinda gemmer på en verden af spændende oplevelser, som I kan tilkøbe for at få et ekstraordinært safarieventyr. Besøg fx en Zulu landsby, udforsk Maputalands skønne strande og vådområder, oplev de charmende skildpadder eller dyk ned i et undersøisk univers fyldt med delfiner, regnbuefarvede fisk og hvaler på en havsafari.

Her bor I

De fire intime luksushytter, der ligger spredt omkring lodgens private vandhul, er stilrene og elegante med komfortable møbler i lyse nuancer og eksklusive materialer. Det luksuriøse en suite badeværelse er rustikt og indbydende indrettet med stort badekar, hvor I kan forkæle jer selv og kroppen oven på safariaktiviteterne. Hver hytte har sin egen private veranda med omfavnende loungemøbler, hvor I kan spendere en aften i tosomhed med udsigt over bushen.

For mennesker og miljø

&Beyound arbejder tæt sammen med forskellige organisationer for at beskytte og konservere den sydafrikanske natur og dyrebestand. De arbejder under strikte regler for at sikre en bæredygtig brug af reservatet, ligesom de sammen med Great Plains Conservation arbejder hårdt for at beskytte næsehorn mod krybskytteri. &Beyound er desuden med til at sikre gode forhold og udvikling i lokalområderne. Al overskud fra organisationen førers tilbage i lokale projekter så som Mduku Clinic, der sørger for at medicinsk hjælp er tilgængelig for lokalbefolkningen.

Kort

Vis på kort

Praktiske oplysninger

Vent venligst ...