En smuk kirke midt i de albanske Alper
Når du kører via de snoede bjergveje gennem det nordlige Albanien og nærmer dig Theth-dalen, åbner landskabet sig pludselig og du bliver omkranset af høje, dramatiske bjergtinder. Midt i det hele dukker den lille katolske kirke op i landsbyen Theth. Kirken blev bygget i 1892, og har i mere end 130 år været samlingspunkt for generationer af lokale.
Kirken er bygget i traditionel albansk højlandsstil med natursten, træ og et enkelt klokketårn. Den er blevet en af de mest ikoniske bygninger i de albanske alper, og et populært motiv på sociale medier og i rejseguides.
Da religion blev forbudt i Albanien under kommunisttiden, blev kirken brugt til helt andre formål. Først efter regimets fald fik den sin religiøse funktion tilbage, og i dag er den stadig et vigtigt symbol på kultur og tradition i området.
Inspiration
Derfor bør du opleve Theth-kirken
- Historisk betydning: Kirken spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet, både som religiøst og socialt centrum. Under kommunisttiden blev den brugt som hospital og forsamlingshus, da al religionsudøvelse var forbudt.
- Områdets første skole: I 1917 grundlagde kirkens præst, Shtjefen Gjeçovi, områdets første skole for at lære de lokale børn at læse og skrive på albansk. Det var en vigtig begivenhed for regionens kultur og identitet.
- Magisk beliggenhed: Uanset årstiden er udsigten omkring kirken betagende. Sommerens lokker med grønne enge, efterårets eksploderer i gyldne farver og vinteren dækker de høje tinder med sne.
- Startpunkt for eventyr: Theth er udgangspunkt for nogle af Albaniens smukkeste naturoplevelser som Grunas-vandfaldet og Blue Eye-kilden i Theth national Park.
På roadtrip gennem Albanien?
Hvis du er på roadtrip i det nordlige Albanien, er Theth en oplagt afstikker. Vejen dertil er blevet mere tilgængelig de senere år, og selve køreturen er en kæmpe oplevelse i sig selv med hårnålesving, vilde udsigter og små bjerglandsbyer. Når du ankommer til Theth, er kirken et oplagt sted at besøge, inden du begiver dig dybere ind i dalen og nationalparken.