La Fortuna - base for natur og aktiviteter

Byen ved foden af Arenal-vulkanen

La Fortuna er en af de mest besøgte byer i Costa Rica, og det er der god grund til. Byen ligger for foden af den ikoniske Arenal-vulkan og her får du en blanding af hyggelig lokal charme og adgang til nogle af landets største naturoplevelser. Historisk set var La Fortuna en stille landbrugsby, men i dag er den kendt som centrum for eventyr og wellness med varme kilder, vandreture og jungleoplevelser. I byens små gader finder du lokale butikker, restauranter og caféer, hvor du kan prøve at fordøje dagens mange oplevelser og måske planlægge næste dags udflugter i området.

Aktiviteter tæt på La Fortuna

  • Arenal Volcano National Park: Tag med på guidede vandreture, hvor du ser parkens højdepunkter, mens guiden fortæller om området og finder frem til de bedste steder at spotte dyre- og fuglelivet.
  • Mistico Park & Hanging Bridges: Her kan du gå på hængebroer og stisystemer gennem regnskovens trætoppe. Herfra får du udsigt til Arenal-vulkanen. Du kan også komme på rideture i parkens område - en anden måde at opleve den frodige natur.
  • Varme kilder: Ikke langt fra La Fortuna kan du besøge varmekilder i fx Tabacon og Baldi. Her er vandet er naturligt opvarmet af vulkansk aktivitet. Prøv det men vær forberedt på det er vanedannende.
 

Inspiration

Fakta om La Fortuna og området

  • Byens navn betyder “held” eller “lykke” på spansk.
  • Ligger ca. 2,5-3 timers kørsel fra hovedstaden San José.
  • Kendt for sine naturlige varme kilder opvarmet af vulkanen.
  • La Fortuna-vandfaldet på 70 meter er en af de største attraktioner.
  • Byen har omkring 15.000 indbyggere og er omgivet af landbrug og regnskov.
  • Arenal-vulkanen var aktiv helt frem til 2010.

Kort

Vis på kort