Oplev en af Japans største Buddha-statuer indefra
Den kæmpe bronzestatue af Amida Buddha ved Kōtoku-in templet, har siden 1252 stået og blevet beundret af lokale og tilrejsende med sin ro og storhed. Statuen er med sine mere end 11 meters højde og en vægt på omkring 100 tons, en af Japans største Buddha-statuer. Den syner stor og robust, men statuen er hul, så du kan se den indefra, hvilket giver en helt anderledes oplevelse af dens størrelse.
Den Store Buddha i Kamakura ligger ca. 60 kilometer syd for Tokyo, hvilket gør den perfekt til en dagsudflugt – med tog eller i lejebil.
Derfor bør du besøge Den Store Buddha i Kamakura
- Historisk arkitektur: Oplev en statue, der har modstået tidens tand og naturens kræfter. Den Store Buddha stod oprindeligt i en tempelbygning, som blev ødelagt af tyfoner og jordskælv over flere gange, men Buddhaen selv forblev uskadt og står nu stolt under åben himmel.
- Visuel og åndelig rejse: Den Store Buddha er ikke kun en visuel oplevelse, men også en åndelig rejse for mange lokale.
- Se buddhastatuen indefra: Det er ikke hver dag, du får chancen for at træde ind i en gigantisk Buddha-statue. At opleve statuen indefra er en sjælden mulighed, der gør besøget endnu mere mindeværdigt.