
Sydafrikanske panoramaer, safari og Mauritius
17 dage Fra 32.469 kr.
Hvis du drømmer om kridhvide sandstrande, turkisblåt vand og vaskeægte ø-stemning, så må du ikke gå glip af paradisøen Île aux Cerfs ud for Mauritius østkyst. Den billedskønne ø lokker med de lækreste strande, vandsportsaktiviteter for alle og en af de smukkest beliggende golfbaner. Ile aux Cerfs er nem at nå med båd, og allerede ved ankomsten mødes du af svajende casuarina-træer, det klareste vand og endeløse muligheder for både afslapning og oplevelser.
Fra Trou d’Eau Douce går der hyppige vandshuttles, og turen tager kun 10-15 minutter. Du kan også tage en båd fra Pointe Maurice, hvor der sejles hver halve time. Ønsker du en mere eksklusiv oplevelse, kan du tage en katamaran-, speedbåd- eller yacht fra flere steder langs Mauritius østkyst.
Efter din dag på Île aux Cerfs, venter endnu flere eventyr på Mauritius. Hvad med et stop ved Grand River South East Waterfalls, hvor den frodige natur kan opleves på en bådtur. I Domaine de l’Étoile, kan du komme på rideture, quad biking og vandreture i et af øens største private naturreservater. Og fortsætter du til Blue Bay Marine Park, kommer du til et af de bedste steder i Mauritius til snorkling blandt koraller.