Le Morne Beach - lækker strand på Mauritius sydvestkyst

Oplev Le Mornes drømmestrand ved foden af et UNESCO-vidunder

Du glæder dig sikkert til at sætte foden på en- eller flere af Mauritius eksotiske strande. Vi kan anbefale Le Morne Beach på øens sydvestkyst. Forestil dig en strand, hvor kridhvidt strandsand møder det turkisgrønne vand og en stolt bjergtop rejser sig dramatisk i baggrunden og giver dig det perfekte motiv. Velkommen til Le Morne Beach – en af Mauritius’ mest ikoniske strande og et absolut højdepunkt på ethvert roadtrip rundt på øen.

Le Morne Beach ligger cirka halvanden times kørsel sydvest for hovedstaden Port Louis.

Derfor skal du lægge vejen forbi Le Morne Beach

  • Le Morne Brabant-bjerget: Le Morne Beach ligger direkte ved foden af det imponerende Le Morne Brabant-bjerg, som ikke blot er et flot visuelt vartegn, men også på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af dets historiske betydning. Her kan du nyde en stranddag, hvor du er omgivet af historie, uovertruffen natur og rolig luksus.
     
  • Vandaktiviteter: Er du til vandaktiviteter, er det svært at finde et bedre sted. Le Morne Beach er kendt for sine stabile vindforhold og et af verdens bedste steder til kitesurfing og windsurfing. Du kan tage en prøvetime – uanset om du er begynder eller pro – eller bare beundre de farvestrålende sejl. Foretrækker du at dykke eller snorkle, byder det klare vand på fremragende sigt og nogle af Mauritius’ bedste dykkerspots.
     
  • Vandre- og rideture: Er du mere til oplevelser på land, kan du vandre op ad bjerget og nyde en fantastisk udsigt over stranden, og samtidig få et indblik i historien om de slaver, der engang gemte sig her. Du kan også ride på hesteryg langs stranden, køre quadbike gennem frodige landskaber eller besøge det nærliggende Slave Memorial. 

Tag en afstikker fra Le Morne Beach

På din kør-selv tur rundt på Mauritius er Le Morne Beach det perfekte stop eller udgangspunkt for din badeferie på øen. Du kan nemt kombinér dit besøg med en afstikker til Chamarels farvede sandklitter og vandfald, og rund dagen af med en solnedgang, du næppe glemmer.

 

Kort

Vis på kort