Borsh - en kystby på den albanske riviera

Slap af på Albaniens længste strand og kør på opdagelse i nærområdet

Trænger du at slappe lidt af efter en masse spændende oplevelser på dit roadtrip gennem Albanien, så er Borsh et oplagt stop. Den lille kystby, der ligger mellem Saranda og Himara lokker med krystalklart vand, store olivenlunde og ikke mindst den syv kilometer lange strand, hvor du tage en forfriskende dukkert, snorkle, leje en kajak eller et paddleboard. Du kan også tage på opdagelse i byen, hvor du kan starte med at smage på lokalproduceret olivenolie og derefter fortsætte op til Borsh Slot, som ligger højt over byen.

Er du frisk på små dagsture er kystbyen Himara oplagt med flere skønne strande og taverner. Her kan du også begive dig op i den gamle bydel og besøge Himara Slot og ortodokse kirker. Lidt inde i landet er der skjulte vandfald, små landsbyer og flere små overraskelser som Brataj-broen – en smuk ottomansk stenbro fra 1500-tallet.

 

Inspiration

Tips til oplevelser i og omkring Borsh

  • Borsh Strand: Med mere end 7 kilometer kystlinje er dette Albaniens længste strand, der er en blanding af småsten og sand, hvor du finder både ”vilde” og mere organiserede områder. På trods af sin størrelse føles stranden sjældent overrendt.
     
  • Borsh Slot (Sopot): Tag en lille vandretur op til det historiske Borsh Slot, som ligger 250 meter over byen. Herfra får du en storslået udsigt over både kysten og det omkringliggende landskab. Slottets historie går helt tilbage til oldtiden, og selvom kun moskeen står nogenlunde intakt, mærker du tydeligt historiens vingesus.
     
  • Bunkers: En anderledes og tankevækkende oplevelse finder du i de gamle betonbunkere, der ligger spredt rundt om i området. De blev bygget under det kommunistiske regime og er i dag små påmindelser om Albaniens nyere historie.
     
  • Borsh Vandfald (Ujvara e Borshit): Et oplagt sted at tage en pause fra solen er ved de naturskønne vandfald nær landsbyen. Her kan du nyde en forfriskende brise og måske spise frokost på den populære Ujvara Restaurant, som ligger tæt på.
     
  • Old Himara (Himara Slot): En kort køretur nordpå fører dig kystbyen Himara, men det er den gamle bydel, der er interessant. Her kan du slentre via smalle stengader, små gamle huse og nyde udsigten over det Ioniske Hav.
     
  • Brataj-broen: Har du lyst til en lille afstikker ind i landet, så kør mod landsbyen Brataj, hvor en smuk ottomansk stenbro fra 1500-tallet spænder sig over floden i det grønne Shushica-dal. Det er en vandretur på cirka 15 minutter fra landsbyen.

Kort

Vis på kort