En af Costa Ricas mest imponerende vulkanregioner
Arenal Volcano National Park ligger i den nordlige del af Costa Rica, i La Fortuna-området, og er en af de mest imponerende vulkanregioner i hele landet. Vulkanens sidste aktive udbrud var fra 1968 til 2010, hvilket er en af det længste udbrud i verden siden 1700-tallet. Siden da har vulkanen været i dvale, og området er i dag kendt for sine varme kilder, et farverigt fugleliv og spændende guidede ture til området.
Aktiviteter og oplevelser i og omkring Arenal Volcano National Park
- Tag en guidet vandretur i Arenal Volcano National Park, hvor du kan se vulkanens kratere, lavafelter, og lære om dens historie. Og med guidernes kendskab til de bedste steder at spotte dyr, har du gode chancer for at se tukaner, dovendyr, aber og meget mere.
- Besøg Mistico Park & Hanging Bridges, med flere hængebroer og stisystemer, der snor sig gennem regnskovens trætoppe. Herfra får du den bedste udsigt til parkens mange fuglearter.
- Slap af i de varme kilder omkring La Fortuna i fx Tabacon og Baldi, hvor vandet er naturligt opvarmet af vulkansk aktivitet.
Fakta om Arenal Volcano National Park
- Beliggenhed: Ligger få kilometer fra byen La Fortuna i det nordlige Costa Rica.
- Areal: Det naturbeskyttede område er på cirka 120 km².
- Kendt for: Den ikoniske Arenal vulkan der er 1.633 m høj, lavafelter, kratere, geotermisk aktivitet og varme kilder, og mere end 800 fuglearter.
- Sidste udbrud: Vulkanen var aktiv fra 1968 til omkring 2010, og har siden ligget i dvale.
Inspiration
Tips til seværdigheder efter Arenal Volcano National Park
- La Fortuna-vandfaldet: Et flot vandfald omgivet af regnskov. Perfekt til en dukkert og masser af billeder.
- Chato vulkanen: En inaktiv, kegleformet vulkan med en kratersø. Vulkanen er 1.120 meter høj med kratersø.
- Arenal-søen: Kæmpe sø med smukke udsigter over Arenal vulkanen og gode muligheder for leje af kajak, paddleboarding, bådture, vandreture eller afslapning ved vandet. Du kan også komme på riverrafting i nogle af de nærliggende floder.