Wahiba Sands - den gyldne ørken i Oman

Eventyr i ørkenen blandt sandklitter og ægte beduinkultur

Wahiba Sands, også kendt som Sharqiya Sands, er et af Omans mest spændende  naturområder. Ørkenen strækker sig over mere end 12.000 kvadratkilometer med endeløse klitter, der bølger som et gyldent hav og ændrer farve fra ravguld til rødbrun alt efter solens position. Her mærker du den ægte ørkenstemning med stilhed, varme og en følelse af frihed. Ørkenen ligger kun 230 kilometer syd for Muscat og oplagt at opleve på dit roadtrip i Oman.

Beduiner, gæstfrihed og ægte ørkenliv

Wahiba Sands har i generationer været hjem for beduinstammer, der stadig lever her og holder deres traditioner i live. Mange af dem driver små lejre, hvor du som gæst får et varmt indblik i deres kultur. Vi kan fx sørge for, at du bliver hentet i byen Bidiyah og kørt gennem de mægtige sanddyner ud til dit overnatningssted midt i ørkenen. Du kan vælge mellem luksuriøse telte og små hytter med aircondition, fra enkel turistklasse til mere eksklusive steder, hvor nogle endda har små pools til at køle sig i efter dagens varme.

Oplevelser under ørkenhimlen

Uanset standarden byder alle lejre på spændende aktiviteter i ørkenen. Du kan ride på kamel, tage på en sandboarding-tur eller kaste dig ud i dune bashing, hvor du bliver kørt i firehjulstrækker op og ned ad de store klitter. At sidde på toppen af en sanddyne og se solen gå ned over ørkenen, er en oplevelse der brænder sig fast.

Når solen er gået ned, forvandles Wahiba Sands til et af de bedste steder i landet at se nattehimlen. Her er ingen lysforurening, kun tusindvis af klare stjerner, der strækker sig over horisonten. Mange vælger at overnatte i en ørkenlejr og vågne til solopgangen over klitterne, hvor lyset spiller i sandet og farver landskabet gyldent.

Inspiration

Fakta og information om Wahiba Sands

  • Beliggenhed: Ca. 230 km syd for Muscat.
  • Størrelse: Omkring 12.500 km².
  • Kendt for: Gyldne klitter og beduinkultur.
  • Aktiviteter: Ride på kamel, sandboarding, dune bashing, spotte stjerner.
  • Højeste klitter: Op til 100 meter.
  • Dyreliv: Den arabiske oryx, sandgazeller, ørkenræve, firben, slanger, ørne og falke.
  • Klima: Tørt og varmt året rundt.
  • Bedste tidspunkt: Oktober til marts.

Tips til seværdigheder efter Wahabi Sands

Inden for en times kørsel fra ørkenen venter flere af Omans mest fascinerende oplevelser. Wadi Bani Khalid er en oase omgivet af palmer og klipper, hvor du kan bade i turkise pools og nyde naturens ro. I landsbyen Mudayrib kan du udforske et historisk fort og smalle gyder, der fortæller om Omans rige kulturarv. 

Kort

Vis på kort