Det bedste af Japan og Ishigaki strandferie
21 dage Fra 32.128 kr.
Et par skridt fra Shinjuku Station finder du Omoide Yokochos smalle gyder, oplyst af røde lanterner og fyldt med duften af grillrøg. Området, der opstod omkring 1946, er kendt som et nostalgisk stykke Tokyo med rødder i efterkrigstiden, hvor det fungerede som sortbørsmarked og samlingssted for arbejdere. I dag huser gyderne omkring 60 små izakaya-barer, hvor menuerne er enkle og stemningen tæt.
Her kan du smage klassiske retter som yakitori (kylling og grøntsager på bambuspinde) – og motsuyaki (indmad der er spiddet på pinde og grillet), mens du sidder skulder ved skulder med de lokale. De håndskrevne menuer, kulgrillene og de svingende lanterner giver området en autentisk atmosfære, der er svær at finde andre steder i Tokyo.
Det er oplagt at lægge vejen forbi til en aften med lokale smagsoplevelser. Kom tidligt eller på hverdage for at sikre dig en plads og tid til at nyde detaljerne i denne levende tidslomme.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.