Jabreen-fæstningen

En af Omans flotteste fæstninger

Hvis du søger efter noget der skiller sig ud, på dit roadtrip i Oman, så bør du indtaste Jabreen Castle på din GPS. Jabreen fæstningen skiller sig nemlig ud som et sted, hvor kultur, håndværk og historie smelter sammen i én oplevelse. Allerede ved indgangen mærker du roen og autenticiteten, og indenfor bliver du mødt af farverige lofter, en masse smukke detaljer og en stemning, der leder tankerne tilbage til 1600 tallets Oman.

Fæstningen blev ikke kun skabt som et forsvarsværk, men som et hjem og et læringscenter for Imam Bil’arab, som også ligger begravet på stedet. Netop den personlige fortælling giver stedet en særlig dybde.

Jabreen er mindre end mange af landets andre forts, men til gengæld mere helstøbt og harmonisk. Det er et sted, hvor du får lyst til at gå langsomt gennem rummene, lægge mærke til de fine detaljer og nyde udsigten over landskabet fra taget. Ifølge vores rejsespecialist er det ganske enkelt det smukkeste fort i Oman. På en kør-selv-ferie gennem regionen får du en oplevelse, der sandsynligvis bliver et af højdepunkterne i Oman.

Fakta om Jabreen-fæstningen

  • Ligger nær Bahla i det nordlige Oman og cirka to timers kørsel sydvest for Muscat.
  • Opført i 1670 som palads og læringssted.
  • Fem etager og mere end 50 rum.
  • Kendt for kunstneriske lofter og skjulte rum.

Inspiration

Seværdigheder i nærheden af Jabreen-fæstningen

Indenfor en times kørsel finder du Bahla Fort som er på UNESCOs liste og bestemt et besøg værd. Byen Nizwa med det imponerende fort og den levende souq, ligger omkring en halv times kørsel væk, og giver dig et stærkt indblik i Omans kultur og handelstraditioner. Du kan også vende næsen mod Misfat Al Abriyyin hvor terrasser, gamle huse og vandkanaler skaber en helt særlig atmosfære.

Kort

Vis på kort